Foto: ”Ghetto. Betyder det glade mennesker og grønne områder, for det har vi her,” siger Rene Pedersen. Foto: Palle Peter Skov

Foto: ”Ghetto. Betyder det glade mennesker og grønne områder, for det har vi her,” siger Rene Pedersen. Foto: Palle Peter Skov

Munkebo: Regeringens liste er ren statistik

26. apr 2018

Hvis yderligere 25 beboere fra en af de 600 lejligheder i Munkebo i Kolding havde fået arbejde, ville Munkebo ikke have været på regeringens ghettoliste.


Formanden for Lejerbo i Kolding, Bent Jacobsen, har svært ved at se meningen med listen.


”Det er kun statistik,” erklærer han og fortæller, at for ni år siden blev de 600 lejligheder i Munkebo renoveret for over 300 millioner kroner, så både lejlighederne om omgivelserne i dag er både flotte og attraktive, og efter renoveringen ændrede beboerne attitude over for deres egen bebyggelse, og det samme har formanden konstateret i andre renoverede bebyggelser. Beboerne sætter pris på at bo pænt, og de passer på området bagefter.

Den første gang, Munkebo kom på ghettolisten, var det ovenikøbet kun 7 arbejdsløse, der adskilte Munkebo fra de bebyggelser, der ikke var på listen. I dag er tallet vokset til 25, fordi den økonomistiske krise kostede nogle af beboerne jobbet, og selv om det går fremad med beskæftigelsen, er der stadig nogle, som ikke har fået nyt job. De andre årsager, der har placeret Munkebo på listen, er antallet af indvandrere og uddannelsesniveauet, og her er en fejlagtig statistik også afgørende, for indvandreres uddannelser fra hjemlandet regnes ikke med.


”Og der er overhovedet ikke tale om parallelsamfund. Og det ligner vi overhovedet ikke,” siger Bent Jacobsen.


Flytter i villa

Efterhånden som beboere klarer sig bedre, får uddannelse, job og børn, køber de typisk hus og flytter væk fra Munkebo.


”I stedet flytter en anden familie, som har de samme problemer, ind. På den måde ser det ud, som om den slet ikke er sket nogen udvikling. Men det er der jo, for det er muligt, vi stadig har det samme antal beboere, som er uden for arbejdsmarkedet. Men det er ikke de samme mennesker,” siger Bent Jacobsen.


I løbet af et år kommer der nye beboere i 14 procent af lejlighederne.

 

Hvor skal de bo?

Bent Jacobsen siger, at det vil være fjollet. Hvis Munkebo bliver tvunget til at rive boligblokke ned – både fordi det er så lidt, der afgør, om man er på listen eller ej, og fordi der for få år siden er brugt mange penge på at gøre boligerne gode og tiltalende.

”Det giver simpelt hen ikke mening, og hvor skal de mennesker flytte hen,” spørger han.


Hvis regeringens plan bliver vedtaget i Folketinget, vil Munkebo selvfølgelig følge reglerne, men Bent Jacobsen forventer, at den økonomiske udvikling betyder, at virksomhederne mander op, og så vil flere beboere helt automatisk komme i arbejde – og Munkebo ikke længere være på listen.   

 

Et smørhul

En af dem, der for tiden trækker statistikken i den forkerte retning, er René Pedersen. For tiden leder han efter job, men han er fortrøstningsfuld, og regner med, at han snart finder ét. Han er 52 år og har boet i Munkebo siden august 1989. Siden er han blevet skilt og fået ny kæreste, men ekskonen og det yngste barn bor også stadig i Munkebo.


”For det er et smørhul. Som en by midt i byen,” siger han og tilføjer, at det er et sted med mange børnefamilier. Det er et godt sted for dem på grund af legepladser og grønne områder og masser af aktiviteter.


Hans arbejdsløshed skyldes, at hans arbejdsplads, SPX Flow Technology, har flyttet produktionen til Polen, og Rene Pedersen har selv været i Polen for at være med til at få den nye fabrik op at køre.  


”Jeg har altid været stolt af mit arbejde. Det er jo sådan et slags livsværk,” siger han. Derfor er han heller ikke bitter over at have mistet sit arbejde efter at have været på fabrikken i 27 år. Han glæder sig over, at det, man har lært igennem livet, har man altid med sig.

Han er egentlig uddannet postbud, men holdt op for i stedet at arbejde på fabrikken. Han har lige taget erhvervskørekort til bus og regner med at få et job som buschauffør. Men han overvejer også noget pædagogisk, hvor han kan bruge sin livserfaring på andre mennesker.


Munkebo er et godt sted for børnefamilier. Men mange af dem flytter i hus, når de har fået uddannelse og job.

Tidligere formand 

I ti år var han formand for beboerforeningen, og han hjælper stadig bestyrelsen lidt på sidelinjen.


”I forbindelse med al denne diskussion har jeg snakket med mange journalister, for det er jo vigtigt, at I forstår, at Munkebo ikke er det, man normalt forbinder med en ghetto. Det stempel vil jeg gerne være med til at fjerne,” siger han.


”Vi er et af de steder i landet, der har den laveste kriminalitet, og vi har ingen graffiti. Her er glade mennesker og grønne områder,” siger han.

Selvfølgelig kan man møde et ungt menneske, der får sig en smøg eller joint, men ingen trusler eller alvorlig kriminalitet.

Der er gjort en stor indsats, både fra beboernes og kommunens side, for at hjælpe folk til at få et arbejde og til at gøre Munkebo til et godt sted. Blandt andet har der igennem flere år været en gratis ungdomsklub for 10-17-årige.


”Den er desværre lukket nu på grund af Landsbyggefonden og den nye helhedsplan, så nu skal de i stedet gå i en klub et andet sted. Der er lavet en ordning, så den også er gratis. Det ville jo være ærgerligt, hvis de begynder at lave ballade, fordi deres klub er lukket – og de er begyndt at kede sig,” siger Rene Pedersen.

      

Vis flere

Regeringens plan: Max 40% familieboliger

  • De hårdeste ghettoer, der har været på ghettolisten i fire år, skal af med så mange almene familieboliger, at de kun udgør 40 procent af området.
  • Det kan ske ved at lave boliger om til ungdoms- og ældreboliger, ved at sælge fra til private eller rive ned.
  • Agervang er på listen sammen med 15 andre områder.

 

Kilde: ‘Ét Danmark uden parallelsamfund’

 

Munkebo ligger i Kolding og er på den såkaldte "hårde ghettoliste'. Der er 16 områder på dén liste. 

Annonce Annonce