Indblik

Foto: Dansk Affaldsforening/Niels Toftegaard

Indblik: Anbefaler ens indsamling

17. apr 2018

Et Advisory Board anbefaler enklere og færre løsninger til affalds-håndtering. Det ville kunne spare samfundet 100 millioner kroner om året.

 

De store forskelle på metoder og på priserne for affaldsindsamling er et kendt problem for po-litikerne. I 2016 nedsatte regeringen et Advisory Board for Cirkulær Økonomi, og i juni 2017 kom en rapport med i alt 27 anbefalinger, hvor også kommunernes indsamling af husholdningsaffald nævnes.

Rapporten fremhæver, at forskellene i kommunerne gør det dyrere for de firmaer, der skal indsamle og efterfølgende behandle affaldet: ”Eksempelvis får 5-10 % af boligerne hentet tre forskellige affaldsfraktioner, men i seks forskellige kombinationer. Således får 2 % af etageboligerne hentet glasaffald, organisk affald og papiraffald, mens 4 % af etageboligerne får hentet metal, papir og plast”, står der i rapportens appendiks om genanvendelse. 


Advisory Board for Cirkulær Økonomi anbefaler direkte, at de 98 kommuner får mere ensrettede indsamlinger på landet og i byerne og tilpasset huse og etageboliger. Det anslås at kunne øge genanvendelsen med 300.000 tons husholdningsaffald om året og betyde en samfundsøkonomisk besparelse på 100 millioner kroner om året og en budgetøkonomisk besparelse på 200 millioner kroner om året. 

 

Kravene til sortering bliver kun større, så man kan lige så godt smøge ærmerne op og gøre sig klar.

Alan Sørensen, konsulent i Miljøstyrelsen

STØRRE KRAV TIL SORTERING

Ud over Danmarks eget mål for 2022 er der sideløbende EU-mål frem til 2020, og i december blev der vedtaget nye EU-direktiver, der øger kravene til indsamling og genanvendelse. 

Kravene til medlemslandene bliver, at 65 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2035. Måden at opgøre affaldet er dog ikke ens, og konsulent i Miljøstyrelsen Alan Sørensen regner med, at vi vil overgå til EU’s metode, som også omfatter bl.a. haveaffald og affald fra restauranter. 

For kommunerne betyder de øgede krav, at der skal indsamles og genanvendes endnu mere, og allerede fra 2023 skal bioaffald hentes hos beboerne. Selvom mange kommuner er kommet i gang, så er sortering af madaffaldet stadig et nyt område for både mange kommuner og beboere.

”Kravene til sortering bliver kun større, så man kan lige så godt smøge ærmerne op og gøre sig klar,” siger Alan Sørensen.


Den danske regering er i gang med behandlingen af rådene af Advisory Board for Cirkulær Økonomi, men en beslutning om eventuelt at ensrette kommunernes indsamling vil først blive truffet senere på året. 

FAKTA

Ens Piktogrammer
og ens indhold

 

I 2016 blev et nyt sæt piktogrammer til affaldssortering udgivet efter et samarbejde imellem KL og Miljøstyrelsen. 

Ved at bruge de samme ikoner landet over, vil borgerne kunne se samme symbol for alt fra papir til bioaffald på alle indsamlingssteder til affald. 

 

Næste skridt er at sørge for, at det også er samme type affald, vi smider i hver fraktion. 

 

Nogle kommuner indsamler både blød plast og hård plast, mens andre kun kan tage hård plast.

 

Også bioaffald kan være forskelligt: I nogle kommuner har man indsamlet madaffald i mange år til kompost, i andre er det helt nyt med indsamling af bioaffald, som til gengæld bruges til biogas og derfor kan tage væsentlig mere af køkkenaffaldet, end når det kun er til kompost.

KL er sammen med Miljøstyrelsen og rådgivningsvirksomheden COWI i gang med et projekt, der skal gøre selve indholdet af affaldsindsamlingen mere ensartet på landsplan.

 

 

FAKTA 

mere viden om affald
og sortering:


www.genanvend.dk

www.mst.dk

 

Annonce Annonce
Indblik: Store forskelle på kommunernes affaldshåndtering
Indblik: Store forskelle på kommunernes affaldshåndtering

For de almene boligselskaber er der stor forskel på prisen, og hvilket affald der skal sorteres, alt efter i hvilken kommune afdelingerne ligger.

Indblik: Affald tur-retur

Kan det betale sig at sortere affaldet? Både ja og nej lyder svaret, og borgerne skal mest forholde sig til, at det skal være nemt at sortere.

Indblik: Unge tjener lommepenge på skraldet

En skraldepatrulje kan hjælpe boligafdelingen med at få ryddet op i affaldet.

Indblik: Affaldsskakte på vej ud af etageboligerne

Dårligt arbejdsmiljø for de ansatte og en dårlig løsning til sortering af affaldet gør affaldsskakte til en dyr og besværlig løsning for boligselskaberne.

Indblik: Danskerne og affaldssortering
Indblik: Affaldet skal sorteres mere og mere
Indblik: Anbefaler ens indsamling

Et Advisory Board anbefaler enklere og færre løsninger til affalds-håndtering. Det ville kunne spare samfundet 100 millioner kroner om året.