Foto: Pia Hansen / Ritzau/Scanpix

Foto: Pia Hansen / Ritzau/Scanpix

Hårde forhandlinger om kommunernes finansiering af alment nybyggeri

24. maj 2018

Konsekvensen er i sidste ende, at borgerne står uden tag over hovedet, advarer KL, der forhandler med regeringen om kommunernes finansiering af alment nybyggeri.


Forhandlingerne imellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for det kommende år er i gang. Et af de store stridspunkter er kommunernes finansiering af alment nybyggeri.


Den såkaldte ghettopakke har øget kommunernes fokus på at sikre, at andelen af nybyggeri i den almene sektor, som kommunerne skal finansiere, ikke overstiger 10 procent.


”Når andelen af familieboliger i de hårdest ramte ghettoområder skal nedbringes som følge af ghettoaftalen, øges kommunernes behov for at kunne bygge nyt. Folk skal jo have et sted at bo, når vi smider dem ud af deres boliger eller ikke kan placere dem i det eksisterende. Det kræver et grundkapitalindskud på et stabilt, lavt niveau,” siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard, til kl.dk.


I dag betaler kommunerne ti procent af prisen for at bygge nye almene boliger via det såkaldte grundkapitalindskud, mens beboerne betaler to procent, og resten finansieres af staten og kreditforeningerne.

 

Grundkapitalen ligger fast i halvandet år endnu

Større boliger skal være dyrere

Men i forbindelse med økonomiforhandlingerne med kommunerne for 2018 meldte boligminister Ole Birk Olesen (LA) ud, at det skulle hæves til 20 procent. Samtidig ville regeringen indføre en model, der skulle motivere kommunerne til at bygge flere små og billige almene boliger.


Aftalen blev, at den skal hæves til 14 procent ved udgangen af 2018. Samtidig vil regeringen indføre en model for differentiering af grundkapitalindskud efter boligstørrelse, så større boliger bliver dyrere at bygge for kommunerne.


Men KL's krav i forhandlingerne er, at den kommunale andel fastholdes på 10 procent.


”Med regeringens udgangspunkt bliver det 40 procent dyrere for kommunerne at bygge almene boliger. Vi ved, at udsving i grundkapitalindskuddet tidligere har ført til, at byggeriet er blevet reduceret eller helt gået i stå. Den økonomiske usikkerhed er simpelthen for stor. Konsekvensen er i sidste ende, at borgerne står uden tag over hovedet – og det er uholdbart,” siger KL’s næstformand, Martin Damm, til kl.dk.

 

Dansk Byggeri advarer

Også Dansk Byggeri advarer imod at sætte kommunernes andel op. Men Dansk Byggeri er tilhænger at niveauet på 10 procent. Først og fremmest fordi det har ligget fast i en længere periode.


”Stabilitet er alfa og omega i byggeriet. Når kommunerne og bygge- og anlægsvirksomhederne ved, hvad de har at rette sig efter, kan man planlægge og bygge i et moderat tempo over en længere årrække. Sådan bør det blive ved med at være, for det har bidraget til ro i både boligområderne og byggeriet,” siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse fra Dansk Byggeri.


Kommunernes betaling af grundkapitalindskud blev indført i 1973 og har siden 1993 varieret imellem 7 og 14 procent.

Dansk Byggeri peger på, at hver gang procentsatsen bliver sat op, stiger antallet af ansøgninger om byggetilladelser, så man næsten kan tale om en ”hamstring”. Mens der i årene efter er tilsvarende meget få ansøgninger.

"Dansk Byggeri anbefaler, at regeringen beholder kravet på 10 procent i en længere periode. Hvis man i den nuværende situation, hvor der er stor aktivitet i byggeriet, øger kravet, endda helt op til 20 procent, vil vi  opleve en hamstring til efteråret. Det vil give yderligere pres på byggeriet," lyder det fra Torben Liborius i pressemeddelelsen.