Foto: Helene Bagger

Foto: Helene Bagger

Gellerup: Det skal give mening at rive boliger ned

26. apr 2018

Kraner, tunge maskiner og håndværkere er i fuld gang med at forvandle to af de mest udsatte boligområder i Aarhus til attraktive bydele med flere private boliger, kontorer og kulturcampus.

 

Egentlig vil direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, helst ikke fokusere på, om kravet fra regeringen til antallet af almene familieboliger i de to boligområder Gellerupparken og Toveshøj lander på den ene eller den anden procentsats.

 

For de to boligområder har i dag så store ombygninger i gang, at de med direktørens ord allerede kan ”vinge mange ting af”i forhold til udspillet om parallelsamfund.

 

”Vi arbejder med at fortætte området med nye byggerier, mange af vores boliger bliver ombygget, og de 40 procent er et helt nyt mål, og jeg vil afvente den endelige lovtekst, før jeg vil se på behovet for at rive flere boliger ned,” siger Keld Laursen.

 

Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj er en af landets mest omfattende, og planlægning og arbejdet har indtil nu varet 10 år i et samarbejde imellem boligforeningen og Aarhus Kommune.

 

Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), har tidligere luftet tanken om, at ny version af helhedsplanen for området kan betyde flere nedrivninger. Til Fagbladet Boligen siger han, at helhedsplanen skal opdateres, men at der også er behov for at bygge nye almene boliger andre steder i byen for at have nok boliger, også af de billige boliger.

 

”Det mangler i regeringens udspil, at der også skal bygges op. Og de private investorer skal få lyst til at komme ind i områderne,” siger Jacob Bundsgaard om regeringens planer.

 

For Brabrands Boligforenings direktør giver det ingen mening at rive boliger ned.

 

”Jeg er imod nedrivninger uden en god grund. Men bliver konsekvensen nedrivning af yderligere boliger end det planlagte, vil det ske på grund af politiske krav,” siger Keld Laursen.

 

Blandede beboere

Fem boligblokke er revet ned i Gellerup, beboerantallet er nu nede på omkring 6.000, men med planerne for nye private byggerier og boligforeningens helt nye studieboliger vil området i 2030 have mere end fordoblet indbyggerantallet. Dertil kommer kontorer, erhverv og et helt nyt sports- og kulturcampus, som skal løfte fritidslivet og trække besøgende til området.

 

De udsatte boligområder skal skifte karakter og blive blandede bydele med beboere fra flere samfundslag, så Gellerup nedbringer andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet, beboere, der begår kriminalitet, unge uden uddannelse og beboere med lave indkomster.

 

”Vi antager, at det er bedre at blande beboere, så de svage bliver hevet op, og der kommer en dynamik. Vi tror på, at det virker,” siger Keld Laursen.

 

Han bakkes op af borgmester Jacob Bundsgaard:

 

”Gellerup har koncentreret de problemer i ét lokalområde. Det minder om et parallelsamfund. Jeg tror, at helhedsplanen vil medvirke til bedre integration og beskæftigelse. Der vil være en effekt i sig selv med blandet boligområde, men der er stadig behov for en aktiv social indsats. Fysisk forandring er ikke nok, men det har effekt”.

 

Jacob Bundsgaard anerkender en bekymring om, at de dårligst stillede beboere bliver skubbet ud af området, fordi antallet af almene familieboliger er faldet, og huslejen stiger på grund af renoveringer.

 

”Ja, jeg tror, der vil mangle billige boliger, og vi har påpeget det for regeringen, at der skal sættes penge af til at bygge nyt.”

 

Aarhus Kommune vil løse opgaven med at skaffe boliger i fællesskab med boligselskaberne, og borgmesteren regner også med, at der kommer et flow i flyttekæden, når mere ressourcestærke beboere flytter videre til nye og dyrere boliger.

 


.................................................

En ghetto er ikke et fysisk sted

 

For Nikolaj Sørensen blev Gellerupparken det sted, hvor hans familie kunne realisere drømmen om en stor lejlighed og masser af lys og luft.

 

”Gellerup er et område, som alle har en holdning til, som politikere gerne vil gøre noget ved. Men ingen kender meget til det, undtaget beboerne.”


Ordene er Nikolaj Sørensens, han er 34 år og bor i en af de øverste lejligheder i boligblokken på Gudrunsvej i Gellerupparken sammen med sin kæreste Caroline og deres to børn, Dora på 7 år og Otto på fire.


De er fortroppen af den type beboere, som både boligforeninger og politikere gerne ser mange flere af i de almene boligområder, især de mest udsatte boligområder som Gellerupparken og Toveshøj i det vestlige Aarhus. De er akademikere, og han er selvstændig rådgiver, mens hun er virksomhedskonsulent.


Men Nikolaj og familien tænkte slet ikke på ghetto eller udsatte boligområder, da de i 2011 flyttede fra midtbyen i Aarhus og skiftede en lille lejlighed ud med en lejlighed i Brabrand Boligforening på 130 m2 med panoramaudsigt over byen.


”For min skyld er ghettolisten ikke det store problem. Problemet er, at folk tror, at statistik og kategorier handler om det levede liv og derfor vælger Gellerup fra som bosted,” siger Nikolaj Sørensen.

 

Her er landsbystemning

Sammen med deres dengang lille datter tog Nikolaj og Caroline i svømmehallen i Gellerupparken og lærte området at kende. De grønne områder tiltalte dem, for de havde egentlig tænkt sig at flytte ud på landet.


”Vi tænkte, at fordomme og forestillingerne om området ikke passede til virkeligheden. Men vi oplevede stor undren fra vores omgangskreds, da vi flyttede herud. Og endnu mere da vores datter skulle starte i den lokale folkeskole og ikke i en privatskole,” fortæller Nikolaj Sørensen.


Men hans pointe er, at deres hverdag og virkelighed er meget langt fra den forestilling, som omverden har af livet i området.


”En ghetto er ikke et sted, men en måde at forstå et område. Som noget truende, utrygt og negativt. Det er tanker, som løber løbsk. Vi oplever et fællesskab, hvor folk hilser på hinanden, her er grønne områder og en oase,” siger han.


”Det er rigtigt, at Gellerup har mange beboere med en lav indkomst og ingen uddannelse, men det er der altså også ude på landet.”                

 

Mere end renoveringer

Han bekymrer sig dog over, om fokus er for meget på de fysiske forandringer, om det er nok til at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke beboere.

”Problemet er jo ikke det fysiske. Problemet er folks idé om at bo her. Man skal se på, hvad der styrer deres valg af bosted og møde dem i det. For det er en barriere, hvis man tror, at folks valg er fornuftstyret,” mener Nikolaj Sørensen.

Han ser gode muligheder for at løfte området med ejerboliger, også salg af de almene boliger, for det vil gøre beboerne ansvarlige for deres egen bolig. Det eneste, han ikke er glad for ved den store helhedsplan, er, at den gør indhug i de grønne områder, som bliver til byggegrunde.

                     
”Vores boliger bliver mindre attraktive for de folk, som gerne vil have de grønne områder og legepladser. Vi har fået flere veje herind, men bilerne redder ikke området, og vi har en anden utryghed med trafikken. Hvis man vil have flere akademiske børnefamilier hertil, som os, så må man også se på, hvad der gør et område attraktivt for os”.

 

 

Billedtekst: For Nikolaj Sørensen blev Gellerupparkens grønne områder en oase for familien. Sammen med sin kæreste Caroline og deres to børn på syv og fire år trives de med at bo i en stor lejlighed med lys og luft. Her er han på legeplads med sønnen Otto på fire år.

Regeringens plan: Max 40% familieboliger

  • De hårdeste ghettoer, der har været på ghettolisten i fire år, skal af med så mange almene familieboliger, at de kun udgør 40 procent af området.
  • Det kan ske ved at lave boliger om til ungdoms- og ældreboliger, ved at sælge fra til private eller rive ned.
  • Agervang er på listen sammen med 15 andre områder.

 

Kilde: ‘Ét Danmark uden parallelsamfund’

 

Gellerupparken ligger i Aarhus og er på den såkaldte "hårde ghettoliste'. Der er 16 områder på dén liste. 

Vis flere

Annonce Annonce