Foto: Helene Bagger

Foto: Helene Bagger

Finlandsparken: Nedrivning er ikke løsningen i Vejle

26. apr 2018

Finlandsparken i Vejle er på regeringens ghettoliste, selv om den er pæn og velfungerende og ingen kriminalitet har. Borgmester Jens Ejner Christensen (V) siger der ikke skal rives ned i Vejle.

 

Borgmester Jens Ejner Christensen, Vejle, (V) blev glad, de han hørte statsminister Lars Løkke Rasmussen tage fat på ghettoproblematikken i sin nytårstale, for han synes, statsministren adresserede et vigtigt problem.

 

Men han skynder sig at tilføje, at det element i planen, der handler om at nedrive familieboliger ikke kan komme på tale i Vejle, der kun har et enkelt boligområde, nemlig Finlandsparken, på regeringens såkaldt ghettoliste.

 

"Vejle har jo andre forhold end de store byer. Vi har ikke områder, hvor politi og brandvæsen ikke tør komme eller hvor jeg ikke kan gå mig en tur," siger borgmesteren, der også understreger, at han har et godt samarbejde med boligselskaberne.

 

Borgmester Jens Ejner Christensen fortæller, at der allerede er en masse arbejde i gang i boligforeningerne.

 

"Men nedrivninger kommer aldrig til at ske i Vejle. Vi har andre redskaber, blandt andet fleksibel udlejning," siger han.

 

Hellere fleksibel udlejning

Det samme mener direktør i Boligforeningen ABB Vejle, Steen Dall-Hansen.

"Vi har en boligsocial helhedsplan, som strækker sig over fire år og som vi satte i gang for et år siden," siger han.

 

Direktør i ABB Vejle, Steen Dall-Hansen, nævner også det gode samarbejde med kommunen og siger:

 

"Borgmesteren og os er enige om, at nedrivning ikke er nødvendigt. Men sammen med kommunen arbejder vi på at få mere fleksibel udlejning."

 

Det har boligforeningen allerede gjort i afdelingen i Løget, og her er det en stor succes, så bebyggelsen har udviklet sig til et virkelig attraktivt boligområde, der ikke længere er på listen over særligt udsatte boligområder.

 

Steen Dall-Hansen fremhæver, at Vejle har en vækst på 1500-1600 indbyggere om året, så uanset, hvordan lovforslaget om ghettoområder ender, kalder han det fuldstændig fjollet at tale om at rive gode, velfungerende, nyrenoverede lejligheder i Vejle ned. Infrastukturprojekter, den boligsociale helhedsplan, en udvikling i detailhandlen og boligområder, der bliver suppleret med privat byggeri er hans forslag til udvikling.

 

"Jeg ved ikke, hvor man forestiller sig folk skal bo, hvis vi begynder at rive gode, velfungerende boliger ned, for Finlandsparken ligner bestemt ikke en ghetto og der er ingen problemer med kriminalitet," siger han.

 

De grønne områder omkring husene er pæne og velplejede og det samme er boligerne. Det, der bringer Finlandsparken på regeringens liste er især, at over 70 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, at mang er udenfor arbejdsmarkedet og ikke har nogen lang uddannelse.

 

"Men vi har en god plan i gang med støtte fra Landsbyggefonden. Den vil ændre på mange af de forhold, der bringer Finlandsparken på regeringens ghettoliste," siger han.

 

"Jeg blev så glad"

Da Kiraz Boyaci flyttede tilbage til Finlandsparken for nogle år siden, fordi hun var blevet skilt, ringede det på døren, mens hun var ved at pakke ud. Det var en opgangsambassadør med en buket blomster.

 

"Jeg blev simpelt hen så glad," siger hun.

 

I det tyrkiske miljø, som hun er en del af, er det ikke så normalt at blive skilt, så det varmede at blive så godt modtaget, da hun vendte tilbage til sit gamle nabolag.

 

Kiraz Boyaci er i dag 41 år, hun kom til Danmark sammen med sin familie, da hun 2½ år gammel og i 1988 flyttede de ind i Finlandsparken. Her boede hun i mange år, men på et tidspunkt da hun var blevet gift og havde fået tre børn, flyttede hun og hendes mand flyttede til en villa i en anden del af Vejle.

 

Ægteskabet holdt ikke, og da de blev skilt flyttede hun sammen med datteren Ayse tilbage til Finlandsparken. De to større drenge er flyttet hjemmefra og i gang med uddannelse. Kiraz Boyaci er uddannet social- og sundhedsassistent, men arbejder som koordinator i et tolkebureau. Hun har også selv arbejdet som tolk, men i dag er der ikke så meget brug for tyrkiske tolke, fordi den nye generation selv taler dansk.

 

Velkommen

Hun forstår overhovedet ikke, at Finlandsparken omtales som en ghetto, og hun synes, det er ærgerligt, hvis gode lejligheder skal rives ned, og det vil være ødelæggende for mange mennesker, hvis de skal flytte.

 

"Lejlighederne er gode og pæne, og vi har ingen kriminalitet. Vores hverdag passer slet ikke på beskrivelsen af et ghettoområde," siger hun.

 

En af de ting, hun er glad for ved området er de mange tilbud om aktiviteter, det gode naboskab og omsorgen for hinanden. I dag er hun selv opgangsambassadør, så når nye beboere flytter ind i hendes opgang, ringer hun på og overrækker dem en blomst, et stykke lækker sæbe eller anden lille gave. Hun medbringer også boligforeningens mappe med praktiske oplysninger, så folk ved, hvem der er varmemester eller hvem de skal kontakte, hvis der sker skader.

 

"Det er vigtigt, at folk føler sig velkomne her, og at de føler, der allerede kender nogen i opgangen," siger hun.

 

Det betyder også, at hun kender mange af beboerne i sin egen opgang og tit får en snak med dem. Kaffemaskinen og træningsmaskinen Hun er også frivillig i fitnesscentret, som alle beboere kan benytte for 50 kroner om måneden. Folk udefra er også velkomne, men for en lidt højere pris. Hun understreger, at fitnesscentret ikke kun er et sted, man kommer for at få sved på panden og stærke muskler. Man kommer også for at hygge sig, drikke kaffe og snakke med naboerne. Hun griner lidt og siger, at kaffemaskinen er ligeså vigtig som træningsmaskinerne, og hvis der kommer nogen, der sidder og ser lidt triste ud eller ikke snakker med nogen, så er der altid en eller anden, der sørger for at hente en kop kaffe.

 

"Her kommer alle slags mennesker. Unge og gamle. Danskere, afghanere og tyrkere men vi snakker dansk her, så dem der lige er kommet til Danmark, kan blive bedre til det," siger hun og understreger, at hun ikke forstår, at al den snak om parallelsamfund skulle omhandle Finlandsparken.

 

Billedtekst: Kiraz Boyaci er opgangsambassadør. Hun tager imod nye beboere med en blomst eller en gave, så kender man hinanden og snakker også sammen i hverdagen.

Regeringens plan: Max 40% familieboliger

  • De hårdeste ghettoer, der har været på ghettolisten i fire år, skal af med så mange almene familieboliger, at de kun udgør 40 procent af området.
  • Det kan ske ved at lave boliger om til ungdoms- og ældreboliger, ved at sælge fra til private eller rive ned.
  • Agervang er på listen sammen med 15 andre områder.

 

Kilde: ‘Ét Danmark uden parallelsamfund’

 

Finlandsparken ligger i Vejle og er på den såkaldt 'hårde ghettoliste'.

Vis flere

Annonce Annonce