Foto: Carsten Andersen

Foto: Carsten Andersen

Frivilligheden i Danmark har det godt

14. jun 2018

Vi gider godt gøre noget for andre, men vi gider ikke ret godt slås med regler og bureaukrati. Og så skal de frivillige ikke bruges til at stoppe huller.


900.000 timer. Så mange timers frivilligt arbejde udføres der i Danmark. Om dagen.

Da der var Folkemødets første Clement-talk i BL’s Dome var emnet, hvordan vi holder liv i det frivillig arbejde. Og først på scenen hos Clement Kjersgaard var Laura Auken, der er centerchef på Center for Frivilligt Socialt arbejde. Hun havde friske tal med fra en ny undersøgelse, som har kortlagt vilkårene for frivilligt arbejde i Danmark. Og det var hende, som kunne oplyse antallet af timer for frivilligt arbejde.


Undersøgelsen viste også, at organisationer, som arbejder med frivillighed, har det godt, blandt andet fordi, at der er en stigende accept og forståelse for betydningen af frivilligt arbejde. Det som driver folk til at arbejde ulønnet er de tre S’er: Det er Sjovt, man gør det Sammen, og man arbejder for en Sag.


Skal ikke stoppe huller

Men selv om det går godt for frivilligheden, så er der stadig mange udfordringer. Det kunne samtlige debattens deltagere også enes om.


Bjarne Walentin, der er formand for Frederikshavns Boligforening og selv frivillig igennem mange år. Han påpegede, at der var en fare i, at frivilligheden blev så udbredt, at den blev tænkt ind som en fast del af det offentliges arbejde, sådan at fx frivillige i en boligforening i virkeligheden kommer til at overtage kommunale opgaver. Det synspunkt delte Louise Gade, direktør for VIA Efter- og videreuddannelse:


”Der er en klar fare for, at frivillige kommer til at ’stoppe huller’ i forhold til offentlige opgaver.”


Minerydder på arbejde

Den anden store udfordring for frivilligt arbejde er det bureaukrati, som kan følge med, når man arbejder i en foreningsstruktur eller på kanten af det offentliges opgaver.

Seniorkonsulent i Vallensbæk Kommune, Loui Stampe Lund, fortalte fx om et projekt, hvor ældre ”læsetanter” hjalp med at læse højt for børn og unge i familier, hvor der var behov for støtte til den opgave. Der var tale om et samarbejde mellem kommunen og Ældresagen, men den opgave, som Loui Stampe Lund måtte påtage sig i den forbindelse kaldte hun selv for at være ”minerydder”. Hun skulle blev nødt til at klare alle de lovmæssige og bureaukratiske udfordringer, når en offentligt myndighed og en gruppe frivillige sammen påtaget sig en opgave.