Foto: KL

Foto: KL

Alment byggeri går i stå - borgmestre i samlet protest

29. maj 2018

Siden er den 30. maj opdateret med kommentarer fra borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen, Venstre, og borgmester i Haderslev Kommune, Hans Peter Geil, Venstre.

 

Forhandlingerne imellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for det kommende år er i gang. En del af pakken er, hvor stor en andel af grundkapitalen til alment nybyggeri kommunerne skal betale de kommende år. I dag betaler kommunerne ti procent af prisen. Og det har været taksten siden 2012.

 

Regeringen har aktuelt spillet ud med, at de ønsker, at kommunernes andel skal hæves til 14 procent. Størrelsen på kommunernes støtte skal også gøres variabel. Jo mindre bolig, jo mindre lægger regeringen op til, at kommunerne skal bidrage til grundkapitalen.

 

Kommunernes Landsforening har meddelt, at det er en dårlig ide.

 

”Når andelen af familieboliger i de hårdest ramte ghettoområder skal nedbringes som følge af ghettoaftalen, øges kommunernes behov for at kunne bygge nyt. Folk skal jo have et sted at bo, når vi smider dem ud af deres boliger eller ikke kan placere dem i det eksisterende. Det kræver et grundkapitalindskud på et stabilt, lavt niveau,” siger KL’s formand, socialdemokraten Jacob Bundsgaard, til kl.dk.

 

Fagbladet Boligen har og vil i de kommende dage spørge en del af landsets borgmestre, om de i spørgsmålet bakker op om KL-linjen:


Borgmestersvar om grundkapitalindskud


I forbindelse med at regeringen ønsker at hæve grundkapitalindskuddet, vil Fagbladet Boligen gerne stille dig (og en række andre borgmestre)
tre spørgsmål:

Borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, Venstre:

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet påvirke byggeriet af almene boliger i Kolding?

 

Det vil betyde færre boliger. Pengene, vi har afsat, er jo de samme.

 

Regeringen ønsker en graduering af grundkapitalindskuddet, så det bliver billigere at bygge mindre boliger end større boliger – Hvad vil det betyde for strategien for og byggeriet af almene boliger i Kolding?

 

Vi bygger jo efter behov og ikke efter tilskud. Når det nu er familieboliger, vi har behov for, så hjælper det jo ikke at bygge små torums boliger.

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet passe ind i kommunens forventning om, hvilke boliger der vil blive brug for i forlængelse af ghettoaftalen?

 

Det vil pege den stik modsatte vej.


..........................................


Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, Venstre:

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet påvirke byggeriet af almene boliger i Esbjerg?

Det vil åbenlyst betyde, at der vil blive bygget færre almene boliger, for vi har ikke mulighed for at finde flere kommunale midler, fordi grundkapitalkravet bliver sat op. Så det vil betyde færre almene boliger.

Regeringen ønsker en graduering af grundkapitalindskuddet, så det bliver billigere at bygge mindre boliger end større boliger – Hvad vil det betyde for strategien for og byggeriet af almene boliger i Esbjerg?

 

De fleste af de boliger, vi har bygget de senere år, har jo været ungdomsboliger i den centrale del af Esbjerg. Så det vil det her forslag jo understøtte fint, at her kan man få flere boliger for pengene. Men det er også klart, at der er boligforeninger, der har gode projekter til både familieboliger og seniorboliger, hvor det her så vil betyde, hvis det ender sådan, at der vil kunne opføres færre boliger for den samme økonomi.

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet passe ind i kommunens forventning om, hvilke boliger der vil blive brug for i forlængelse af ghettoaftalen?

I forhold til det konkrete ghettoområde, vi har i Esbjerg, er det nok ikke flere almene boliger, der skal til for at løse den udfordring. Der skal det nok mere være noget blandet byggeri, hvor der også kommer nogle private boliger ind i området.

Men det er klart, man kan jo godt se en rød tråd i, at man i ghettoplanen ønsker, at der skal være færre familieboliger, og her vil man også sikre, at det bliver dyrere for kommunerne at bygge familieboliger med den her plan. Det harmonerer jo sådan set fint, men skal vi løse ghettoudfordringen, så er et af redskaberne jo også at bygge flere ungdomsboliger eller almene boliger i det hele taget i de områder, og der er det jo den forkerte vej at gå, hvis kravet om det kommunale grundtilskud bliver sat op.

 

..........................................

 

Borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, Venstre:

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet påvirke byggeriet af almene boliger i Aabenraa?

Det vil påvirke byggeriet i mindre omfang. Det er ikke beløbenes størrelse i forhold til grundkapital, der er udslagsgivende for os. Det er mere et spørgsmål om udbud og efterspørgsel i relation til vores befolkningsgrundlag. Vi sidder jo ikke med en tilstrømning af nye borgere.

 

Regeringen ønsker en graduering af grundkapitalindskuddet, så det bliver billigere at bygge mindre boliger end større boliger – Hvad vil det betyde for strategien for og byggeriet af almene boliger i Aabenraa?

Det betyder kun noget i mindre omfang. Vi har nogle huslejer hernede, hvor et parcelhus er billigere at bo i end en almen bolig. Vi synes, det er forholdsvis dyrt, det byggeri, der er tilladt.

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet passe ind i kommunens forventning om, hvilke boliger der vil blive brug for i forlængelse af ghettoaftalen?

Nede hos os spiller det ikke den store rolle. Jeg tror, der er nogle andre områder, der er mere udfordrede end os.


.........................................

 

Borgmester i Fredericia Kommune, Jacob Bjerregaard, Socialdemokratiet:

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet påvirke byggeriet af almene boliger i Fredericia?

Helt konkret betyder det, at vores udgifter til etablering af almene boliger vil stige med 40 procent – eller endnu mere, hvis regeringen sætter procentsatsen endnu højere. Det er penge, vi så skal finde et andet sted. Det er nok mere sandsynligt, at der kommer færre almene boliger, fordi vi ikke har penge til de projekter, vi gerne vil støtte. Vi har i Fredericia rigtig godt gang i bosætningen, og det skyldes ikke mindst, at vi har et varieret og attraktivt boligudbud. Hvis regeringen hæver procentsatsen på grundkapitalindskuddet, så bliver det sværere at bruge et af de vigtige instrumenter til at skabe et bredt boligudbud.

 

Regeringen ønsker en graduering af grundkapitalindskuddet, så det bliver billigere at bygge mindre boliger end større boliger – Hvad vil det betyde for strategien for og byggeriet af almene boliger i Fredericia?

Vi har brug for et bredt udbud af boliger i Fredericia, og der er stor efterspørgsel efter alle typer boliger. Hvis almene boliger fortsat skal være attraktive, så skal vi også kunne bygge større boliger, der er attraktive for fx børnefamilier. Vi risikerer, at det så bliver dyrere og dermed sværere at bygge de boliger, som folk efterspørger.

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet passe ind i kommunens forventning om, hvilke boliger der vil blive brug for i forlængelse af ghettoaftalen?

Hvis man vil have flere ressourcestærke familier ind i de såkaldte udsatte boligområder og skabe en varieret beboersammensætning, så kræver det store, attraktive boliger. Derfor giver det ingen mening, at regeringen planlægger at gøre det sværere for os at støtte den type boliger.

 

..........................................

Borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, Det Konservative Folkeparti:

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet påvirke byggeriet af almene boliger i Helsingør?

Jeg ser klart en risiko for, at en større kommunal procentandel af finansiering af alment nybyggeri vil føre til, at der bliver bygget færre almene boliger i Helsingør Kommune.

 

Regeringen ønsker en graduering af grundkapitalindskuddet, så det bliver billigere at bygge mindre boliger end større boliger – Hvad vil det betyde for strategien for og byggeriet af almene boliger i Helsingør?

Mit indtryk er, almene boliger tit bygges med afsæt i fortidens familieformer og nutidens økonomi – men uden en klar forestilling om de fremtidige boligbehov. Og det er i sig selv en udfordring. Eksempelvis har der i nogle år været massiv efterspørgsel på små, betalbare boliger, og det kan så på kort sigt få os til at prioritere byggeriet af mindre, almene boliger. Imidlertid kan det nemt vise sig på lang sigt at blive en dyr løsning, hvis der efter nogle år bliver en vigende efterspørgsel på små boliger. Så skal vi enten ombygge boligerne eller leve med tomgangsleje. Med de udfordringer i mente har jeg svært ved at se meningen med at lave en centralt prioriteret graduering uden ordentligt blik for det lokale boligudbud. Tværtimod løses lokale problemer bedst med afsæt i kendskabet til de lokale boligbehov ud fra én procentsats for kommunernes grundkapitalandel.

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet passe ind i kommunens forventning om, hvilke boliger der vil blive brug for i forlængelse af ghettoaftalen?

Det er endnu ikke afklaret, om Helsingør Kommune kun har et udsat boligområde eller en ghetto. Såfremt drøftelserne med transport-, bygnings- og boligministeren ender med, at vi har en ghetto, kan kommunen meget vel få behov for at bygge nye almene boliger for at håndtere genhusningsforpligtelserne lokalt. En stigning i den kommunale andel af grundkapitaltilskuddet vil derfor naturligvis afstedkomme øgede kommunale udgifter på området. Det forekommer paradoksalt, at regeringen på den ene side ønsker, at kommunerne skal gå forrest i løsningen af ghettoproblemerne, herunder med krav om nedrivning af eksisterende almene familieboliger i ghettoområderne, og samtidig – som en konsekvens af netop parallelsamfundsaftalen – vil pålægge kommunerne en øget kommunal udgift til grundkapitaltilskud, når der skal bygges nye almene familieboliger for at håndtere genhusningen af beboerne fra de nedrevne bygninger i ghettoområdet.

 

..........................................

 

Borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, Socialdemokratiet:

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet påvirke byggeriet af almene boliger i Aalborg?

 

Det vil betyde, at der vil blive bygget meget færre almene boliger i Aalborg. Det er klart, at når man sætter grundkapitalindskuddet så markant op, som der er lagt op til her, så vil det få konsekvenser. Vi vil have råd til mindre.

 

Regeringen ønsker en graduering af grundkapitalindskuddet, så det bliver billigere at bygge mindre boliger end større boliger – Hvad vil det betyde for strategien for og byggeriet af almene boliger i Aalborg?

Det passer rigtigt dårligt. Det, vi tænker i Aalborg, er, at vi skal bygge sådan, at den almene boligmasse udgør cirka 25 procent af den samlede boligmasse, også når vi udvikler nye kvarterer. Og der er både behov for boliger til familier og til socialt udsatte og andre typer af almene boliger. Hvis man laver strategien sådan, at det bliver billigst at bygge de små boliger til socialt udsatte, så mister vi familiesegmentet, og så flytter vi den almene bolig fra at være for alle til at være noget, der er for de få udsatte, og det tror jeg vil være en meget stor fejltagelse, også i forhold til at vi undgår fremtidige ghettodannelser, hvor alle de socialt udsatte bliver samlet i nogle bestemte områder, så jeg synes, det er en dårlig strategi, og jeg kan ikke se, hvorfor det at bygge almene boliger til almindelige familier skulle være et problem.

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet passe ind i kommunens forventning om, hvilke boliger der vil blive brug for i forlængelse af ghettoaftalen?

Vi skal for eksempel i gang med at udvikle en ny bydel, der ligger ned til vandet på Nørresundby-siden, hvor der skal bo 8.000 mennesker. Hvis den skal være socialt afbalanceret, så vil almene boliger være en naturlig del af den, men det bliver jo sværere, når man sætter grundkapitalindskuddet op, og jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke igen begår fortidens fejltagelser med kun én type af boliger. Det får vi ikke en socialt afbalanceret by ud af.

..........................................

Borgmester i Haderslev Kommune, Hans Peter Geil, Venstre:

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet påvirke byggeriet af almene boliger i Haderslev?

 

Der er ingen tvivl om, at hver gang den bliver hævet, så er det altid en diskussion. Så er det yderligere kapitalkrav for enhver kommune, så det vil vi se på. Så kan man jo risikere, at byggeriet bliver sat ned.

 

Regeringen ønsker en graduering af grundkapitalindskuddet, så det bliver billigere at bygge mindre boliger end større boliger – Hvad vil det betyde for strategien for og byggeriet af almene boliger i Haderslev?

 

Det passer meget godt, i og med at vi som kaserne-by vil få nogle udfordringer, som typisk kræver mindre boliger, så det vil ikke være helt tosset.

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet passe ind i kommunens forventning om, hvilke boliger der vil blive brug for i forlængelse af ghettoaftalen?

 

Haderslev har hverken ghettoer eller udsatte boligområder.

 

..........................................

 

Borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen, Venstre:

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet påvirke byggeriet af almene boliger i Vejle?

 

Det er svært at svare på. I og med at der skal findes endnu flere penge til det, så vil det jo sikkert ikke påvirke det i positiv retning.

Nu er det jo de almene boligselskaber, der bygger boligerne, så det kan jo godt ske, at de selv kan have en interesse i at holde antallet af boliger, som de bygger, konstant. Der er meget gang i byggeriet i de her år. Men det er klart, at hvis vi har det samme beløb at gøre med, og procentsatsen bliver hævet, så bliver det jo færre boliger for det samme beløb.

 

Regeringen ønsker en graduering af grundkapitalindskuddet, så det bliver billigere at bygge mindre boliger end større boliger – Hvad vil det betyde for strategien for og byggeriet af almene boliger i Vejle?

 

Det, synes jeg sådan set, er en god ide. Vi vil sådan set gerne have nogle mindre, billigere boliger, og der vil jeg jo gerne have, at de penge, jeg bruger som indskudskapital, bliver brugt til sådan noget. For hvis man graduerer det, så er man jo med til at trække det i en retning, så man skaber noget af det, man gerne vil, nemlig nogle boliger, som alle har ret til at bo i. Vi har behov for nogle flere billige boliger, som der er flere, der har råd til at bo i.

 

Hvordan vil en stigning i grundkapitalindskuddet passe ind i kommunens forventning om, hvilke boliger der vil blive brug for i forlængelse af ghettoaftalen?

 

Det er enormt svært at svare på, for ikke at sige umuligt. Jeg ved ikke, om det har nogen egentlig direkte sammenhæng. Det kommer vel an på, hvordan man vil løse de der ghettoproblemer, for det er jo ikke vores opgave som kommune at genhuse de folk, der skal ud af de der ghettoboliger. Det er jo en opgave, som de boligselskaber har. Jeg ved godt, der kan være en sammenhæng i det her, men hvor stor den direkte sammenhæng er, det synes jeg er meget vanskeligt at svare på.