Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

  • Af: Ritzau

Socialrådgivere vil have officiel fattigdomsgrænse tilbage

16. jul 2018

Danmarks Statistik har lavet en ny version af fattigdomsgrænsen. Forening vil have officiel grænse igen.

Fattigdomsgrænsen blev i 2015 afskaffet som officiel målestok i Danmark, men den omdiskuterede grænse skal tilbage i dansk politik. Det mener Socialdemokratiet og Dansk Socialrådgiverforening.


Danmarks Statistik har, for at kunne måle hvordan Danmark klarer sig i forhold til FN's verdensmål om fattigdom, fastsat en ny grænse for fattigdom. Og talsmand for Dansk Socialrådgiverforening Rasmus Balslev og formand for foreningens Region Øst håber, at man nu kan få fattigdomsgrænsen tilbage som en officiel grænse, som man kan bruge i politik.

- Det er vigtigt med et fælles udgangspunkt, når man taler om fattigdom. Herunder at politikerne bredt anerkender, at man har et fornuftigt fælles udgangspunkt, når man taler om niveauet for fattigdom, siger Rasmus Balslev. Han mener, at man eksempelvis kan bruge fattigdomsgrænsen, når man skal se på størrelsen på kontanthjælp.


Den nye grænse er fastsat på grund af FN's verdensmål, der blandt andet handler om at halvere andelen, der lever i fattigdom, inden 2030.


For at kunne følge udviklingen har Finansministeriet bedt Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer for fattigdom, skriver Jyllands-Posten.


Fastsættelse af en fattigdomsgrænse har været meget omdiskuteret. Thorning-regeringen nedsatte i 2013 et ekspertudvalg, som lagde grundstenen for en fattigdomsgrænse. Den blev dog i 2015 afskaffet af Venstreregeringen.


I Socialdemokratiet ønsker socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil da også grænsen tilbage.


- Fattigdomsgrænsen giver os et godt overblik over, hvor vi skal sætte ind, hvis vi gerne vil fattigdom til livs, siger hun og understreger, at man ikke rent kan kopiere Danmarks Statistiks grænse.


Med den nye version fra Danmarks Statistik regnes en borger som "relativt fattig", hvis vedkommende ét år har en indkomst under 117.000 kroner efter skat.


Med den røde regerings gamle grænse blev man karakteriseret som "relativt fattig", hvis man som enlig uden børn havde en årlig indkomst efter skat på mindre end 103.000 kroner i tre år.


- Der skal altid kigges på tingene, før man bare kopierer. Vi havde et andet tidsperspektiv, siger socialordføreren med henvisning til forskellen på at måle fattigdom over et år og tre år.


Desuden mener hun, at der bør være en mere grundig analyse sammen med grænsen.


Daværende socialminister Karen Ellemann (V) var med til at afskaffe grænsen. Hun er i dag partiets gruppeformand, og hun mener, at grænsen er misvisende. Blandt andet fordi selvstændige er overrepræsenterede.


- At være omfattet af en sådan fattigdomsgrænse er ikke ensbetydende med, at man reelt også er fattig, siger hun til Jyllands-Posten.

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti mener, at regeringen skal holde fast i, at man ikke har en officiel fattigdomsgrænse. Han mener derfor, at det er forkert af Danmarks Statistik at lave en grænse.


- Når Dansk Folkeparti arbejder for bedre økonomiske forhold og for eksempel for at få indført ældrechecken, er det ikke noget, vi gør, fordi der er en fattigdomsgrænse eller ikke er en fattigdomsgrænse.


- Fattigdomsgrænsen kan være med til at afspore debatten fra det væsentlige, fordi man får en diskussion af, hvor grænsen skal ligge, og om den rammer de rigtige, siger han til Ritzau.


FAKTA

Sådan måler Danmarks Statistik fattigdom

I 2015 blev den officielle fattigdomsgrænse afskaffe. Danmarks Statistik har nu lavet en ny version.

Danmarks Statistik har fastsat en ny grænse for fattigdom i Danmark. Fattigdomsgrænsen som officiel målestok blev ellers afskaffet i 2015. Det er på baggrund af en forespørgsel fra Finansministeriet, at Danmarks Statistik har udarbejdet grænsen. Den skal bruges til at måle, hvordan Danmark klarer FN's verdensmål om fattigdom.


Danmarks Statistik har valgt at se på tre indikatorer for fattigdom. Få et overblik over dem her:

* Lavindkomst:

Lavindkomst defineres som en indkomst på 50 procent under medianindkomsten. Der tages ikke hensyn til, om folk er studerende eller har formue.

Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Medianindkomsten afspejler på den måde det generelle velstandsniveau i samfundet.

I 2016 var lavindkomsten cirka 117.000 kroner.

* Relativ fattigdom:

Danmarks Statistiks mål for relativ fattigdom kigger både på lavindkomst, formue og regner studerende fra.

Denne målestok for fattigdomsgrænsen er inspireret af den grænse, som den røde regering indførte i 2013, og som blev afskaffet af den blå regering i 2015. Målet definerer en fattigdomsgrænse, hvor en person er relativt fattig, når vedkommende har en indkomst på 50 procent under medianindkomsten og en formue på maksimum det samme beløb. Målt for indkomster i 2016 er grænsen på 117.000 kroner. Personen må ikke være studerende eller lige flyttet hjemmefra.


* Økonomisk sårbare:

Denne type måling bygger på en spørgeskemaundersøgelse. Her skal en person svare ja til tre af fem følgende spørgsmål:

1) Har svært at få pengene til at slå til.

2) Har været bagud med betalingen af regninger.

3) Kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kroner uden at skulle låne.

4) Har af økonomiske grunde ingen bil.

5) Har ikke råd til, at alle i husstanden holder mindst en uges ferie borte fra hjemmet.

Kilder: Danmarks Statistik og Jyllands-Posten



/ritzau/