Foto: Det var fra Folkemødets hovedscene, Søren Pape Poulsen lovede, at der efter sommerferien kommer et oplæg om 100 lokalt orienterede politibetjente. Foto: Scanpix

Foto: Det var fra Folkemødets hovedscene, Søren Pape Poulsen lovede, at der efter sommerferien kommer et oplæg om 100 lokalt orienterede politibetjente. Foto: Scanpix

Justitsministeren lover lokalt orienteret politi

02. jul 2018

Endnu en kriminalitetsforebyggende pakke er på vej. Den første handlede om præventiv forebyggelse igennem konsekvens og straf. Nummer to skal handle om anden forebyggelse. 

 

Justitsminister Søren Pa­pe Poulsen vil genindføre den moderne landbetjent og by-panserbasse. Det afslørede han i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Dermed bryder han endegyldigt med det, der har været normen for politiets fremskudte arbejde siden politiaftalen, der blev indgået af et flertal i Folketinget i 2007. Etaten skulle rationaliseres. Man fik mere for pengene, hvis det er den nærmeste forhåndenværende betjent, som rykker ud.

Fra at være borgernært med kendskab til de lokale kriminelle og potentielt kriminelle, blev politiet gemt i patruljerende politibiler.   


”Jeg vil sørge for, at der i første omgang tilføres flere end 100 betjente til de lokale politiopgaver fordelt ud over landet. Jeg siger ikke, at jeg vil genindføre den gamle landbetjent, som både kunne udstede pas og kørekort. Det er ikke der, fokus skal være. Fokus skal være på det nære, tryghedsskabende politiarbejde,” siger han.

De 100 betjente, justitsministeren vil reservere til opgaven, skal hentes fra de 600 ekstra betjentstillinger, der skal oprettes som en konsekvens af senest indgåede politiforlig i 2015.

Forkus skal være på det nære, tryghedsskabende politiarbejde.

Søren Pape Poulsen, justitsminister

DF forlanger 200 betjente

Justitsministerens udmelding bydes bredt velkommen. Blandt andet af Dansk Folkeparti, der længe har haft et mere lokalt forankret politi på ønskesedlen.


”Jeg er rigtig glad for justitsministerens løfte. Vi har længe været af den opfattelse, at især politi-indsatsen i de kriminalitetstruede områder skal ændres,” siger Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup.


”Ikke mindst Fagbladet Boligens undersøgelser har flere gange dokumenteret, at der i de kriminalitetstruede områder er en klar opfattelse af, at politiet ikke er nok til stede. Dertil kommer, at vi længe har argumenteret for, at taktikken for politiets arbejde skal ændres fra de tilfældige betjente, der følger med den nærmeste patruljevogn til betjente med kendskab til lokalområdet, dets beboere og de unge, som er i fare for at blive rekrutteret til banden eller rockerklubben. Det gør meget mere indtryk på det unge menneske og ikke mindst forældrene, hvis det er Jens Betjent, man kender og har respekt for, der afleverer ens barn, når han eller hun er kommet galt af sted,” forklarer DF-ordføreren.

Peter Skaarup mener, at det lovede udspil med de 100 betjente er et skridt i den rigtige retning. Men også kun et skridt. 


”Behovet er større, hvis vi også skal kunne sætte ind i de områder, hvor kriminaliteten endnu er i sin vorden, men endnu ikke er udviklet til et stort problem. Det er måske oven i købet de områder, indsatsen med en enkelt betjent som rollemodel i området kan gøre den største forskel,” fortsætter han.

 

Lille stigning i ungdomskriminaliteten

Justitsministeren lovede på Folkemødet,  at sidste års forebyggelsespakke vil blive fulgt op af endnu en pakke.

”Den pakke, vi fik lavet og vedtaget sidste år, handlede om straf og konsekvens. Elementer, som i forebyggelsen også er vigtige,” oplyste Søren Pape Poulsen over for Fagbladet Boligen.

”Men straf skal kunne suppleres af mere opbyggelige aktiviteter. Det er dem, vi vil præsentere i en forebyggelsespakke to,” fortsatte han.

 

Løftet om endnu en forebyggelsespakke kommer, samtidig med at Justitsministeriets Forskningskontor i en ny rapport har afdækket krimina­liteten hos børn og unge i 2017. Selvom ungdomskriminaliteten generelt er faldende, viser rapporten, at der er sket en stigning i antallet af mistanker og sigtelser imod kriminelle unge fra 2016 til 2017. 


Rapporten viser overordnet set, at der for de fleste aldersgrupper har været et næsten kontinuerligt fald i antallet af mistanker/sigtelser fra 2006 frem til 2016. Mens der i 2006 blev registreret 25.125 mistanker/sigtelser imod 10-17-årige, er antallet i 2016 reduceret til 11.487. Fra 2016 til 2017 er der imidlertid sket en stigning på 9 procent i antallet af mistanker/sigtelser. De nye tal viser, at der i 2017 blev registreret 12.497, hvor der i 2016 kun blev registreret 11.487.


Fagbladet Boligen nr. 4 - 2018