Foto: Rigspolitiet

Foto: Rigspolitiet

Politiindsatsen i kriminalitetstruede boligområder er svækket

06. jan 2018

Beboer og andre, der har behov for akut assistance fra politiet må i næsten halvdelen af de officielt kriminalitetstruede områder vente for længe på hjælp.



Over halvdelen af boligorganisationerne, som har områder på Rigspolitiets liste over kriminalitetstruede områder, mener, at politiet er for lidt i områderne. Det fremgår af en rundspørge, som A&B Analyse har foretaget for Fagbladet Boligen.


Opinionsinstituttet lavede en tilsvarende analyse for Fagbladet Boligen for to og et halvt år siden. Dengang var det kun 23 procent, som mente, at politiet var der for lidt.


Boligorganisationerne er også blevet spurgt, hvordan de opfatter politiets reaktionsevne, hvis boligorganisation, beboere eller andre ringer for at anmelde kriminel aktivitet eller har behov for akut hjælp. Kun 42 procent mener, at hjælpen kommer hurtigt. For to og et halvt år siden var det tilsvarende tal 80 procent.

 

 

Politiforlig: Kriminalpræventiv indsats i udsatte områder fortsætter

Landbetjenten må tilbage

”Den udvikling går den forkerte vej,” siger BL - Danmarks Almene Boligers administrerende direktør, Bent Madsen.

”De kriminalitetstruede områder er afhængig af politiet i flere sammenhænge. Dels skal de sikre tryghed i områderne, ved at fjerne folk, som laver kriminalitet. Dels er fast tilknyttet politi også utrolig vigtig i det kriminalitetsforebyggende arbejde.  Hvis man kender den eller de lokale betjente, fra ungdomsklubben, idrætsforeningen eller andet, begynder man ikke at kaste sten efter ham eller hende. Det gør også en forskel, at en lokal betjent kender rødderne og deres forældre. Det skaber mere respekt, hvis det er en betjent, det store flertal i bebyggelsen respekterer, der ringer på og fortæller forældrene, at deres børn er inde i en dårlig udvikling – at de nu må tage bedre vare på dem. Landbetjenten må tilbage i boligområdet,” fortsætter han.


Bent Madsen er også ked af, at beboerne i op mod halvdelen af de kriminalitetstruede områder tilsyneladende skal vente for længe på, at hjælpen når frem, når der opstår et akut behov.


”95 procent af beboerne i de kriminalitetstruede områder opfører sig ordentligt, passer deres skole, uddannelse og arbejde som alle andre og er ikke kriminelle. De har naturligvis behov for og ret til ordentlig beskyttelse,” siger Bent Madsen.

 

Muligt forligsbrud

I den aftale om politiets økonomi, som et flertal i Folketinget indgik i 2015, blev det skrevet ind i aftalen, at politiet skal fastholde indsatsen i de kriminalitetstruede områder, på det den gang eksisterende niveau. Et af de partier, der i 2015 op til forliget om politiets økonomi kæmpede hårdt for at sikre, at politiet efter fastholder indsatsen i de kriminalitetstruede boligområder var Dansk Folkeparti.

 

“Fagbladet Boligens undersøgelse viser desværre en bekymrende udvikling, som ikke er i overenstemmelse med den politiaftale, som blev indgået i 2015. Og det er ikke i orden. Politiets indsats i de kriminalitetstruede områder burde på nuværende tidspunkt som minimum være på niveau med indsatsen i 2015,” siger politisk ordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup.


“Folk skal kunne føle sig trygge uanset, hvor man bor. Så nytter det ikke, at man nogen steder skal vente for længe på politiet i kritiske situationer,” fortsætter han.

Adspurgt om han føler sig snydt i forhold til den i 2015 indgåede aftale om politiets økonomi er svaret: “Ja!”.

Og han fortsætter: “Vi vil nu via Folketingets Retsudvalg bede justitsministeren om at forklare misforholdet mellem det aftalte og realiteterne,” siger han.

Download undersøgelsen:
Den kriminelle fødekæde i bander og politiets indsats i udsatte boligområde (Politiets indsats i boligområder er del 2)