Foto: Niels Hougaard

Foto: Niels Hougaard

Ole Birk Olesen erkender problem ved beregningsmetoden for listen over udsatte områder

19. jan 2018

Hvert andet af områderne på regeringens såkaldte ”ghettoliste” er uretmæssigt blevet hængt ud på den stigmatiserende liste på grund af mangelfulde tal for beboernes uddannelse.

 

Torsdag den 30. november 2017 offentliggjorde fagbladetboligen.dk historien om, at 13 ud af 25 boligområder var uretmæssigt udhængt på regeringens liste over udsatte områder i 2016. Det var dagen inden, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udsendte den årlige for mange boligområder noget tvivlsomme kalendergave for 2017.


Grunden til, at over halvdelen af områderne var uretmæssigt udhængt på 2016-listen, var, at skiftende regeringer hidtil havde ignoreret, at tusinder af indvandrere er uddannede læger, skolelærere, jurister og faglærte håndværkere. Hvis ikke deres uddannelse var registreret i offentlige registre, talte de som personer uden uddannelse, når listen med det triste øgenavn ”ghettolisten” skulle beregnes. De i de udsatte områder mange tusinde bosatte indvandreres uddannelse talte heller ikke med i beregningen af listen for 2017. I dag har Politiken offentliggjort den tilsvarende historie, hvor tallene er beregnet for den liste over udsatte boligområder, der udkom den 1. december 2017. I 2017 er 11 af 22 områder havnet uretmæssigt på listen.

13 ud af 25 boligområder uretmæssigt udhængt på regeringens liste over udsatte områder i 2016

Minister lover løsning

Det er Danmarks Statistik, som sammen med Rockwoolfondens forskningsenhed har indsamlet oplysninger om indvandrernes medbragte uddannelser fra deres oprindelsesland. Og boligminister Ole Birk Olesen (LA) mener, at tallene fra Danmarks Statistik og Rockwoolfonden ”har tydeliggjort en problemstilling”.


”Det skal undersøges grundigt, hvordan denne problemstilling håndteres, så vi kan have en løsning klar, inden næste års ghettoliste udarbejdes,” siger han i dag til Politiken.


Ministeren afviser, at brugen af gamle tal skyldes et ønske om at fastholde områder på listen.

”Jeg vil gerne slå fast, at det ikke er et eventuelt fald i antallet af ghetto-områder, der er grunden til, at de nye tal ikke er brugt i den seneste opgørelse. Det er af hensyn til kvaliteten af data, og fordi ghettokriterierne er fastsat ved lov. Ghettokriterierne er i loven fastsat på baggrund af den daværende opgørelsesmetode. Derfor ville det i sig selv være problematisk at nedbringe antallet af ghettoer markant, uden at virkeligheden har ændret sig, og uden at vi har drøftet det politisk og gennemført den nødvendige lovændring,” siger han videre til avisen.

 

Fortsat fokus på udfordringerne

I BL – Danmarks Almene Boliger glæder man sig over, at mange områder ikke bør være på listen. Men opfordrer til, at fokus stadig skal fastholdes på de reelle problemer.


”Det er meget uheldigt, at listen har været baseret på ikke fyldestgørende uddannelsestal. Beboere og boligområder føler sig stemplet, når deres hjem kommer på listen. Og her har tilfældighederne altså mildest talt spillet ind,” siger administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, til Politiken.


”Vi har sagt det før: Listen er i det hele taget præget af et alt for stort element af tilfældighed. At en person med uddannelse flytter til boligområdet, samtidig med at en tidligere straffet beboer flytter, kan være udslagsgivende. Men et par flytninger fortæller jo intet om realiteterne i et område,” fortsætter han.


”Umiddelbart kan vi da glæde os over, at den nye 2017-liste formentlig vil blive halveret, hvis regeringen anvender den forbedrede uddannelsesstatistik. Det vil skabe glæde for de mange, som slipper for en stempling af deres hjem. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at vi skal forholde os til de reelle udfordringer,” siger Bent Madsen.


FAKTA om listen

Regeringens såkaldte ghettoliste omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst tre af følgende fem kriterier:

1. Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

 

Om undersøgelsen fra Rockwool Fonden og Danmarks Statistik

Uddannelsesoplysningerne om de cirka 177.000 indvandrere i Danmark, der hidtil har manglet uddannelsesoplysninger på, er indhentet blandt 65.000 indvandrere.


De resterende ca. 111.000 indvandrere har fået beregnet en uddannelse på baggrund af gennemsnittet af svarene fra 65.000 respondenter.

Læs også: