Foto: Holbæk Boligselskab

Foto: Holbæk Boligselskab

0,2 procent og et langt sejt træk fik Lade-gårdsparken af ghettolisten

30. jan 2018

På papiret var det et lille fald i antallet af tidligere dømte, der fik Ladegårdsparken i Holbæk af den såkaldte ”ghettoliste”. Men formand i afdelingen og boligselskabet roser det lange seje træk for fællesskabet.

 

Det er de ganske små ting, der flytter boligområdet af eller på den af regeringen såkaldte ghetto-liste. Det er Ladegårdsparken i Holbæk et eksempel på.

Her betød en renovering, at boligområdet i 2014 røg af listen. Der var 913 lejemål i bebyggelsen. Det blev skåret ned til 799, da man sammenlagde klubværelser, så man fik en række 4-værelses lejligheder.


Primært, fordi omkring 100 klubværelser blev nedlagt og lagt sammen med lejligheder, så der blev en række 4-værelses familieboliger.


”I det øjeblik man laver om på lejlighederne, så sidder de inde i ministeriet med deres regneark, og så viste det sig, at andel af tidligere dømte beboere i Ladegårdsparken faldt med 0,2 procent. Det var lige nok. Mere skal der ikke til for at ændre, om man er på listen eller ej,” siger afdelingsformand i Ladegårdsparken Uffe Frejdal Nielsen.

Forskydningen skyldtes både, at de 4-værelses lejligheder tiltrak familier, og at der skete nogle fraflytninger. Grundlæggende mener Uffe Frejdal Nielsen ikke, at området har ændret sig på grund af de 0,2 færre tidligere dømte. Men på grund af et langt sejt træk.


”Vi er stadig mange på overførselsindkomst. Så hvis det kun var arbejde, det handlede om, så var vi stadig på ghettolisten,” siger han.

 

Beboerne blev hårdt ramt, da Grønneparken kom på listen

Beboerrådgiveren rykkede

Uffe Frejdal Nielsen har selv boet i Ladegårdsparken siden 1991 og mærker klart en forskel i forhold til den gang. Ud over den fysiske renovering og en boligsocial helhedsplan fremhæver både han og formanden for Holbæk Boligselskab, Michael Rasmussen, det lange seje træk på det sociale plan.


”Den rigtige forklaring på den positive ændring i Ladegårdsparken er, at der er lavet en række menneskelige tiltag i forhold til beboerne over en lang årrække,” siger Michael Rasmussen.


Både han og Uffe Frejdal Nielsen fremhæver beboerrådgiveren som skelsættende. 


”Vi ansatte en beboerrådgiver i 2000, der typisk har taget sig af de familier, der havde svært ved at betale huslejen. Har hjulpet med at få styr på økonomien og har taget sig af dem og talt med kommunen sammen med dem,” siger Michael Rasmussen.


Beboerrådgiveren fungerede så godt, at ordningen er blev bredt ud til andre afdelinger i Holbæk Boligselskab. Men Michael Rasmussen roser især Ladegårdsparken for de mange brede aktiviteter, der er blevet sat i gang igennem årene. Der er humørklub, syklub, træværksteder, morgenmad, fælles madlavning og meget andet.


Ændringer skal komme indefra

Uffe mener, det handler om, at løftet skal komme fra beboerne selv.


”Det kan ikke nytte noget, at man kommer med de store forkromede løsninger. Men hvis man sætter sig og snakker med folk og sætter noget i gang i selve boligområdet – så kommer det stille og roligt. Og så opfatter folk det som deres eget,” siger Uffe Frejdal Nielsen.


I starten af 00’erne var han for eksempel med til at starte møder for de tyrkiske kvinder i området. 


”Vi havde de tyrkiske gæstearbejdere, der var kommet midt i 60’erne, og deres koner kom overhovedet ikke ud af lejlighederne. De syntes, det var farligt, og deres mænd kunne ikke lide det. Så tog vi fusen på dem alle sammen og inviterede kvinderne ned i cafeen og fortalte dem om det danske samfund. Men det gik værre eller bedre, end at kvinderne fandt ud af, at de havde rettigheder, og så begyndte de at bruge dem, og det var jo dejligt,” siger han.


Han glæder sig stadig over at møde nogle af kvinderne fra dengang, der fik lært sig at tale et brugbart dansk og nu hilser og snakker med de øvrige beboere.


”Vi satte mange ting i gang, og det gør vi stadig. Nu kommer de næste generationer. Og nu er der jo ikke forskel. Det skal man jo lige huske,” siger han.

Uffe Frejdal Nielsen kan ikke lide udtryk som 2. og 3. generations indvandrere.


”Så er jeg selv 7. generations indvandrer. Dem, der er født og opvokset her, er jo ganske normale danskere. Og fordi nogle er mørke, og nogle er lyse, og nogle er rødhårede, og nogle er sorthårede. Men det er på samme præmisser, og vi skelner ikke her overhovedet,” siger han.