Ordet til dem, der eventuelt skal udmønte 40-procentsreglen

30. apr 2018

Af Regnar M. Nielsen, Ingrid Pedersen, Anne Kathrine S. Rosener, Kenneth Wöhlisfelt og Charlotte Holst

Regeringen foreslår i sit udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund”, at udsatte boligområder, der har stået på den såkaldte ghettoliste i de seneste fire år, inden for 6 måneder skal indsende en udviklingsplan – en plan, som skal vise en konkret vej til at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 procent inden 2030. Det kan for eksempel ske ved salg, nybyggeri af private boliger, omdannelse
af almene familieboliger og nedrivning. 

 

Udspillet omfatter aktuelt 16 udsatte boligområder. 

 

Fagbladet Boligen portrætterer samtlige områder på fagbladetboligen.dk. Artiklerne indeholder faktuelle oplysninger om områderne samt kommentarer fra beboere, borgmestre, ledere af boligorganisationer med flere. Efterfølgende er et udsnit af kommentarerne fra boligorganisationernes ledere.  

Motalavej, Korsør - Ebbe Ahlgren, formand, Boligkorsør

Ifølge formanden for BoligKorsør er Motalavej primært på ghettolisten, fordi beboerne er ramt af arbejdsløshed, siger Ebbe Ahlgreen, der også er medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre.

Han finder det urealistisk at skulle reducere antallet af familieboliger med op til 60 procent.

”Vi kan ikke bare sælge 100 boliger. De kan ikke sælges. Så hvordan det problem skal løses, ved jeg ikke. Hvor skal vi flytte beboerne hen?”

BoligKorsør har imidlertid en plan for området. En vision, der skal gøre Motalavej mere attraktiv. Der er planer om at bygge 14 rækkehuse med haver. En anden blok rives ned, en blok mister to etager, og en tredje må også sige farvel til den øverste etage. Derudover ryddes to forladte institutioner, der blot koster selskabet penge.

Formanden er ked af, at Landsbyggefondens midler er blevet inddraget i det politiske spil.

”Vi kommer jo ikke selv til at bestemme over vores penge. Det kommer til at betyde, at nogle afdelinger ikke kan blive renoveret. Og hvad skal jeg sige til dem?”

Bispehaven, Aarhus - Allan Søstrøm, direktør, øsjysk bolig

”Man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror, det løser problemerne at rive et par boligblokke ned,” siger direktør for Østjysk Bolig, Allan Søstrøm.

”LTF’erne kommer ikke herfra, siger han om banden, der lejlighedsvis har været på besøg og forsøgt at rekruttere bebyggelsens unge til sine kriminelle aktiviteter. Og hvis de gjorde, hvad hjælper det så at rive ned. Unge mennesker er mobile. De laver ikke specielt ballade i det område, hvor de selv bor.
Bebyggelsen har ingen tomme boliger, så det ville heller ikke være en grund til nedrivning.

Selv om han er imod tanken om nedrivning, mener han bestemt, der er problemer, som skal løses – både i Bispehaven og i andre boligområder.

”Selvfølgelig skal vi gøre noget for de unge mennesker, der føler sig uden for samfundet, men jeg tror meget mere på en indsats i familierne, så vi får brudt fødekæden til de kriminelle grupper,” siger han.

Han tror mere på at hjælpe dem til uddannelse og job end på at sende dem i fængsel.

Sundparken Horsens - Michael Meldgaard, direktør, andelsbolig-foreningen Odinsgaard

”Grotesk” er det første ord, Andels-bolig-foreningen Odinsgaards direktør, Michael Meldgaard, bruger, ved tanken om, at der skal rives almene boliger ned for at forandre beboersammensætningen i Sundparken i Horsens.

Han tillægger ikke ghettosnakken stor vægt, når en velfungerende boligafdeling som Sundparken kan være på listen. Der er efter hans opfattelse tale om gode, billige, nyrenoverede boliger, som folk er glade for at bo i.

”Sundparken er vores flotteste afdeling, den har de smukkeste boliger i gule mursten, og i 2011 blev en total renovering fuldført. Imellem boligblokkene er der rigelig plads, grønne områder, legepladser og opholdsområder,” understreger Michael Meldgaard.

”Området har ingen kriminalitet, og den eneste grund til, at det er på regeringens liste, er, at der er mangel på arbejdspladser, så en del beboere er arbejdsløse, at der bor mange førtidspensionister, og at der bor mange indvandrere.”

”Men jeg vil godt understrege, at mange af indvandrerne jo har arbejde. De er de dejligste mennesker,” understreger han.

Han kalder regeringens måltal og statistik for tåbelig og så gerne, at politikerne besøgte boligområderne, inden de kalder dem ghettoer.

”Men de vil jo kun ud de steder, hvor de bliver fulgt af landsdækkende tv,” siger han.

Mjølnerparken, København - Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører, Bo-Vita

”Jeg er så provokeret. Vi har udlejet efter det regelsæt, som staten har fastsat. At sige vi skal rive ned, så der højst må være 40 procent familieboliger, er ikke i orden. Det er en udfordring til en duel bag kirken søndag kl. 14 – og de vælger våben.” Sådan siger Steffen Boel Jørgensen, der er forretningsfører i Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken i København. Steffen Boel Jørgensen opfatter politikernes tanker om afvikling af almene boliger som en provokation.

”Nu må det stoppe. Det bliver aldrig til noget. Hvis der rives boliger ned, så skal der jo bygges noget andet.”

Længe inden regeringen spillede ud med deres ideer for de almene boligområder, var Mjølnerparken i gang med en større plan for gennemgribende renovering og fornuftige salg af boliger.

”Vi vil gerne lave noget med andre boligformer. Vi har en plan om at frasælge nogle taglejligheder, men det skal jo også give mening,” siger forretningsføreren.

Stengårdsvej, Esbjerg - Peter Sandager, direktør boligforeningen Ungdomsbo

Sagt på den hårde måde kunne det være en statistisk fordel for Stengårdsvej i Esbjerg, hvis beboerne i boligområdets 72 etværelses lejligheder blev sagt op og erstattet med unge, nye studerende beboere i de små boliger.

”Jeg kan sagtens se, at de beboere er en del af forklaringen på, at Stengårdsvej er på ghettolisten – at det for eksempel er førtidspensionister, at de har lavere uddannelse, og nogle er uden for arbejdsmarkedet.

Det siger Peter Sandager, direktør for Boligforeningen Ungdomsbo, der har rækkerne af boligblokke med almene familieboliger i den østlige del af landets femtestørste by.

”Vi er i gang med en analyse af området af, hvad vi har af udfordringer og muligheder, hvis regeringens forslag vedtages i sin nuværende form,” siger Peter Sandager.

De små etværelses familieboliger kunne hurtigt omdannes til studieboliger. Men for Peter Sandager er det bestemt ikke en ønskesituation.

”Der kommer flere og flere enlige til de små boliger, både fordi vi har en singlekultur, men også den store ældregeneration har flere enlige, og vi har rigtig mange hos os,” siger Peter Sandager og fortsætter:

”Det vil betyde et markant fald i boligtilbud for de enlige, hvis vi er nødt til at ændre de lejligheder til studieboliger.”

Gadehavegård, Høje-Taastrup - Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør, Domea

Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i Domea, siger, at man kan få det indtryk af regeringens plan, at der bare skal nedrives og eksproprieres inden for bebyggelsen, hvis det almene boligselskab ikke kan løse opgaven med at komme ned på de 40 procent. Han savner helhedssyn og kalder det “fri fantasi.”

“Når man sidder som minister og laver en skrivebordsløsning om at jævne almene boligafdelinger med jorden, hvis de ikke kan finde ud af det her selv, så er man fjernt fra virkeligheden,” siger Domea-direktøren, der mener, at man glemmer realiteterne.


“Det er så nemt at sidde ved sit skrivebord og sige det, men luk nu vinduet op og kig ud på den virkelige verden og find ud af, hvad for en opgave man står med. Der mangler nuancer, realisme og respekt for mennesker. Det er jo mennesker og familier, vi taler om her. Det er deres hjem, man vil nedlægge.”


Han anerkender, at der skal handles for at løse udfordringerne i ghettoområderne, men peger på, at man – eksempelvis i Gadehavegård – allerede er i fuld gang.


“Her arbejder man jo netop med strategisk byudvikling, mangfoldighed i boligtilbuddene og blandede byer. Men det skal ske ved en glidende overgang og ikke ved at nedlægge folks hjem,” siger han.