Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Antallet af rykkere stiger

30. apr 2018

Flere og flere beboere har svært ved at betale huslejen hos Boligkontoret Danmark. Men udsættelser er ikke fulgt med i samme omfang, fordi boligselskaberne betaler et fast bidrag til økonomisk rådgivning. 

 

 

På et enkelt år er antallet af beboere hos Boligkontoret Danmark, der har modtaget en ophævelse af lejemål, steget med 21 procent. I 2016 modtog 603 beboere således en ophævelse, mens tallet steg til 730 året efter, viser en ny opgørelse fra Boligkontoret Danmark.

I samme periode har der været en stigning på kun fem udsættelser. Udsættelserne tæller både frivillige flytninger efter fogedrekvisition og direkte udsættelser. 

 

Ifølge udviklingschef Katja Lindblad, Boligkontoret Danmark, skyldes stigningen i antallet af ophævelse af lejemålet blandt andet, at huslejen for mange udgør en større del af budgettet. 

”Mit indtryk er, at der er beboere, som er meget udsatte,” fortæller hun. 


Antallet af rykkere er også steget. Fra 2016 til 2017 har 200 flere beboere fået en rykker for huslejebetalingen. 

Trods stigninger i antallet af rykkere er det lykkedes Boligkontoret Danmark at redde mange beboere, inden fogeden kommer og banker på. Med ordningen ”Råd til husleje”, som er en frivillig økonomisk rådgivning til beboerne, har man sat langt færre beboere på gaden, i forhold til inden man havde rådgivningen. 


Ifølge Katja Lindblad har Boligkontoret Danmarks medlemmer, som tæller 60 boligselskaber, samlet set sparet omkring 1,1 million kroner om året, efter ordningen er sat ind. En udsættelse koster et sted imellem 45.000 til 50.000 kroner. Hos Boligkontoret Danmark har man derfor taget en beslutning om, at hvert medlem på solidarisk vis betaler en fast sum pr. lejemål om året, for at beboerne kan få gavn af den økonomiske rådgivning. Når en udsættelse forhindres, gavner det jo også de øvrige beboere i en afdeling, som undgår tab. Ordningen er altså en permanent del af administrationsbidraget. 


”Resultaterne fra rådgivningen var så gode, at vi sagde, kære medlemmer, vil I ikke betale det her over administrationsbidraget, så sørger vi for at kontakte alle dem, der kommer bagud eller i restance,” uddyber hun.

 

Vi har den direkte kontakt til de enkelte afdelingskontorer og beboerne. Vi når at fange dem, inden sagen kører for langt, med en tidlig indsats.

Karin Stenumgaard, socialrådgiver

Adgang til flere oplysninger

Socialrådgiver Karin Stenumgaard hos Boligkontoret Danmark er en af de tre rådgivere, der sidder klar til at tilbyde beboerne gratis økonomisk vejledning i Råd til husleje. Hun mener, at en væsentlig årsag til, at de har succes med at fange beboerne, inden fogeden kommer, er det faktum, at de sidder internt i boligorganisationen. 


”Vi har den direkte kontakt til de enkelte afdelingskontorer og beboerne. De andre gældsrådgivninger, som jo typisk er eksterne, skal indgå et samarbejde med Boligkontoret Danmark. Og det er væsentligt at bemærke, at de eksterne gældsrådgivninger ikke pr. automatik har ret til de oplysninger, de sidder med. Det problem har vi ikke, fordi vi sidder internt. Vi når at fange dem, inden sagen kører for langt, med en tidlig indsats,” påpeger hun. 

 

Færre lejere på gaden i Horsens 

Et af de steder, hvor det også er lykkes at forhindre tvangsudsættelser af beboerne er hos AAB Horsens, Her har man siden 2013 taget fat i de beboere, som risikerer at blive sat ud af deres bolig, fordi de ikke har betalt husleje. 


Kontorassistent Karina Krogh Nørager, AAB Horsens, tager kontakt til beboerne, når beboerne ikke har betalt husleje, og taler om en løsning på den manglende betaling.  


Indsatsen blev iværksat, da en del borgere efter kontanthjælps- og dagpengereformerne risikerede at komme i klemme ved at sidde i for dyre boliger.

Med indsatsen bruger AAB Horsens færre penge på advokatsager og fysiske udsættelser. Pengene bliver i stedet brugt på den forebyggende indsats. 





Fagbladet Boligen nr. 3 - 2018

Sådan foregår rådgivningen

Når lejerne får en ophævelse af lejemålet, bliver en af de tre rådgivere fra Råd til husleje involveret. Karin Stenumgaard fortæller, at de har helt klare strategier for, hvad de gør. 

”Vi bruger næb og klør på at få fat i beboerne ved enten at sende e-mails, breve og ringe. Nogle gange møder vi op på deres adresse, hvis det er det, der skal til. Vi bruger vores netværk, og det kan være viceværter eller andre boligsociale medarbejdere. Når vi har skabt kontakt til beboerne, så fortæller vi om, hvad formålet er, og at vi gerne vil hjælpe dem.”


Typisk spørger rådgiverne ind til, hvad årsagen er til, at de ikke har betalt husleje. Om det er en enestående situation, de står i, fordi de er blevet arbejdsløse eller ramt af kontanthjælpsreformen. Andre gange kan det være, at de er gået fra eksempelvis sygedagpenge til kontanthjælp og samtidig er blevet ramt af kontanthjælpsloftet. 


”Lige for tiden ser vi eksempelvis en del erhvervsarbejdere, såsom malere. De bliver kun kaldt ind i den periode, der er brug for dem. Det betyder, de har en periode uden indtægt. Vi prøver at finde en løsning her og nu og ser eksempelvis også på, om man kan søge noget hjælp hos kommunen. 


Karin Stenumgaard fortæller, at de og beboeren altid er enige om målet, hvilket er, at beboeren skal blive boende i sin bolig.


”Vejen dertil kan vi nogle gange være uenige om, men vi er lydhøre. Hvis det kun er imellem beboerne og os, kan det være en afdragsordning, hvis økonomien ellers ser fin ud. Det kan også være, at vedkommende siger, jeg står i en situation, hvor jeg har gæld, og kan ikke prioritere det med lønnedgang. I sådan en situation gennemgår vi budgetter, giver gældsrådgivning og ringer til kreditorer. Vi forsøger at tage alle de midler i brug, som de har ret til,” siger hun og fortæller, at i de to år, rådgivningen har fundet sted, har de kun en enkelt gang oplevet, at en beboer har takket nej til rådgivningen. 

Læs også:

Annonce Annonce