Foto: Alex Tran

Foto: Alex Tran

Lærere skal forvente mere af ufaglærtes børn

04. sep 2017

Hvis du ikke tror på, at du kan blive rigtig dygtig i skolen, så er det i sig selv ødelæggende for dine muligheder. Det er vigtigt, at du tror på dig selv, og at dine lærere er med til at opbygge dine selvforventninger.

Men en stor undersøgelse blandt 80.000 elever og 10.000 lærere og pædagoger i efteråret 2015 viste, at lærere i folkeskolen generelt havde lave forventninger til elever med kortuddannede forældre.

Undersøgelsen var en del af Program for Læringsledelse, som A.P. Møller Fonden i efteråret 2014 bevilgede 21 millioner kroner til. Programmet varer i fire år, og dette efterår skal der igen indsamles besvarelser på de 210 deltagende skoler for at se, om noget har rykket sig.

Det resultat er vigtigt. For forskningen viser, at en af de vigtigste forudsætninger for gode læringsresultater er, at eleverne har høje forventninger til sig selv. Hvis man har den holdning, at ”det kan jeg ikke finde ud af”, bliver det til et selvopfyldende profeti. Så giver man op, før man overhovedet er kommet i gang. 

”Desværre ser vi, at den holdning især findes hos elever med et svagt socioøkonomisk udgangspunkt: Børn, hvis forældre har ingen eller kun en kort uddannelse, har generelt set lave selvforventninger. Mens børn, hvis forældre har en lang uddannelse, generelt set har høje forventninger til, at det skal de nok finde ud af,” siger lederen af Program for Læringsledelse, professor Lars Qvortrup, Nationalt Center for Skoleforskning ved Aarhus Universitet.

Lever ikke op til mål for folkeskolen
Ifølge Lars Qvortrup er det meget vigtigt, at skoler, forældre, institutioner og lærere stiller høje, men realistiske forventninger til eleverne, også dem fra ”hjem uden klaver”. 

”Det kan godt være, at deres faglige præstationer i udgangspunktet er lavere end gennemsnittet, men det betyder ikke, at de ikke er ivrige, flittige, målrettede og har gode sociale kompetencer. Netop her ser vi et problem i erfaringerne og tallene fra Program for Læringsledelse,” siger Lars Qvortrup. 

Klasselærerne blev i efteråret 2015 bedt om at vurdere børnenes indsats, og så sammenholdt folkene bag undersøgelsen vurderingerne med børnenes sociale baggrund.
 
Undersøgelsen viste, at lærerne generelt ikke var gode nok til at leve op til et af de tre mål i folkeskolereformen: At folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.  For jo højere uddannelse hos forældrene, des højere forventninger havde lærerne – også til adfærd, flid og interesse, som burde være helt socialt uafhængigt.

”Vi kan se, at læreres forventninger til børnene og vurderinger er præget af børnenes sociale baggrund. Det er som om, at børn fra et hjem med klaver passer bedre ind, end børn hvis forældre gik ud af 9. klasse. Heldigvis er det tydeligt, at lærerne er indstillet på at arbejde med det,” siger Lars Qvortrup. 
 
Forskrækkede lærere
Resultaterne af undersøgelsen blev udbredt på alle skolerne.  


”Nogle gange er lærerne nærmest blevet lidt forskrækkede, når de ser tallene. Det er jo helt ubevidst, at de laver den vurdering. Det var slet ikke det, de ønskede sig eller troede. De vil jo gennemgående børnene det godt. Så det er lidt af en øjenåbner, og de går meget positivt ind i at forbedre deres indsats,” siger han.


Udover at gøre opmærksom på selve problemet, er der blevet lavet et e-læringskursus om, hvordan man arbejder med børn med svage sociale forudsætninger. 


”I første omgang har vi fået åbnet øjnene for, at det er et problem, og alle bakker op om, at der skal gøres noget. Både lærere, pædagoger, ledere og forskere har taget fat om nældens rod,” siger Lars Qvortrup.

"MAN MÅ ALDRIG SIGE: DET ER SYND FOR JER"

Hvis man skal rykke på den sociale arv, går vejen ikke igennem medlidenhed og lave krav. Det mener professor Lars Qvortrup fra Nationalt Center for Skoleforskning ved Aarhus Universitet.


”Hvis man selv i bedste mening skaber en situation i for eksempel belastede boligområder, hvor man får en struktur om, at ’det er sørme synd for jer, og I kan ikke gøre for det. I er også på forhånd socialt belastede, så I kan nok ikke klare det, så nu skal vi nok hjælpe jer’. Så reducerer man jo børns forventninger til sig selv,” siger Lars Qvortrup.


”Så kan de meget hurtigt lægge sig ind i den bane, hvor de selv siger ’Nå ja, vi er første generations indvandrere, og vores dansk er dårligt, og min far er arbejdsløs, og det bliver sikkert op ad bakke for mig. Så jeg kan lige så godt give op og vente på, at nogen kommer mig til undsætning’,” siger han.


Han sammenligner med Tower Hamlet, et skole­distrikt i London, der har en meget stor andel af ­tosprogede. Her har man topscore på at nå sine læringsmål set i forhold til børnenes sociale baggrund.


”Det, der står med flammeskrift over de skoler, er, at man må aldrig nogensinde sige, at det er synd for jer. Selvom de har 90 procent børn, der ikke har engelsk som modersmål. Det lader de sig overhovedet ikke handicappe af og får fantastiske resultater ud af det. Så den der ’Det er synd for dig’-kultur, den er meget, meget skadelig. Man får skudt sig selv i foden,” siger han.


Han mener, at de gode engelske resultater kan overføres direkte på skoler og børnehaver i socialt udsatte boligområder i Danmark.

”Sæt høje, realistiske mål og skab forventninger hos børnene til, at de godt kan,” siger han.