Foto: Simon Jeppesen

Unge arkitekter tegner med på fremtidens bolig

13. okt 2017

Hvordan skal fremtidens almene bolig se ud? Nye stemmer melder sig på banen i et stort branche-fokus på form og indhold i fremtidens bolig. 

 

Hvert år omkring sommer sveder hundredevis af arkitektstuderende på landets to arkitektskoler. De studerende sidder med projekter, der skal være med til at bane vejen for kommende generationers måde at skabe og tænke arkitektur på. Hvad er behovene, og hvordan renoverer og bygger vi til fremtiden?


Dette forår og sommer har en stor del af de studerende fra Arkitektskolen i Aarhus siddet med en række komplekse projekter omkring udfordringerne for fremtidens almene boliger. Semesterprojektet er et del-element i et større initiativ fra den almene branche, som handler om at samle viden og sætte boligen til debat – også med input fra nye stemmer som de arkitektstuderende, som har modtaget forelæsninger og boglige input omkring de almene boliger. 

Hele arbejdet skal udmønte sig i et katalog til afdelingsbestyrelser og boligorganisationer, som skal klædes bedre på til at se udfordringerne og mulighederne. De studerende udstiller deres projekter på Almene Boligdage 2017.

De almene boliger er noget af det allervæsentligste kulturarv, vi har i landet. Kvaliteten er generelt meget høj. Vi har en kærlighed til vores bolig i Danmark, derfor har arkitekter igennem alle tider været nysgerrige på at skabe så gode boliger som muligt. Og mange af de allerbedste har tegnet almene boliger. Det er også derfor, vi på arkitektskolen i Aarhus har det som indsatsområde,” siger Mogens Morgen, som er arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus.

Jeg syntes, det er vigtigt, at man giver de studerende et forhold til virkelige problematikker i samfundet. Sådan et eksempel er almene boligbebyggelser. Vi har de studerende i relativt kort tid på arkitektskolen. Det er vigtigt, at de får et forhold til virkeligheden.

MOGENS MORGEN, ARKITEKT OG PROFESSOR PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS

De ældre og singlerne kommer

Nogle af de tendenser, der ses på boligmarkedet de næste 25 år, spiller naturligvis sammen med samfundsudviklingen. Boligøkonom Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videnscenter, siger således, at markedet splittes i to. Der skal bygges op imod 100.000 boliger i København, mens befolkningstallet stagnerer og falder i yderområderne. Gennemsnitsalderen stiger. Vi lever længere, og andelen af singler stiger. København og Aarhus er – og fortsætter i fremtiden med at være – de unges by, mens landdistrikterne bliver for de ældre. Det kræver omtanke at bygge og renovere til fremtiden. Ældre, singler og byboere er alle tre vigtige overskrifter, som den almene sektor også har indstillet sigtekornet på.


”Vi ser et stort behov for et styringsværktøj i branchen, som kan være med til at sikre, at vi taler om det samme, når vi snakker fremtidens bolig og typer af beboere. Én ting er boligen, noget andet er det boligsociale. Noget, der taler til afdelingsbestyrelserne, men også boligorganisationer. Mange har ikke nødvendigvis en stor byggeafdeling, eller også er det teknisk personale, der ikke har den bomæssige forståelse. Der er forskel på, hvad vi lægger vægt på, når vi bygger. 


”Vi vil gerne lave en publikation, der bruger termer, som både rådgivere og afdelingsbestyrelser kan forstå,” siger Per Bro, der er byggechef i Boligselskabet Sjælland og står for projektet om fremtidens bolig i forhold til AlmenNet.

 

Respektér historien

På tegnestuen på arkitektskolen i Aarhus sidder Rebecca Stræde Andersen. Hun har på 8. semester været tilknyttet det ’studio’, som hedder Transformation of Cultural Heritage eller blot: kulturarv. Hendes projekt har været Ringparken – en almen bebyggelse i Holstebro fra 1950’erne i klassisk rødsten. 

Rebecca Stræde Andersen har i sit projekt zoomet helt ind på vinduespartierne, som for et par år siden blev skiftet til plast. Der skal i de kommende år renoveres yderligere på bebyggelsen. Med udgangspunkt i vinduet som objekt beskriver hun i et katalog værdien af vinduet og argumenterer for, hvorfor man bør renovere og opdatere byggeriet med respekt for det originale. Hun er gået så langt til at indhente konkrete tilbud på en løsning, der er lavet i træ, men med moderne termoruder, som hun mener meget bedre respekterer byggeriets oprindelige udtryk, samtidig med at boligen indvendigt får lidt mere plads og lys. Der er prislister og detaljerede beskrivelser i hendes katalog.

”Vinduet har en stor betydning for det ydre, men også for boligen indvendigt. Det er interessant at arbejde med en eksisterende bygningsmasse og kommunikere, hvordan man som arkitekt kan sikre bebyggelserne ind i fremtiden. Jeg synes, historierne er spændende. I det almene er der en tryghed og en fælles identitet, som er et godt udgangspunkt for et fællesskab med mange forskellige mennesker,” siger Rebecca Stræde Andersen, som selv er opvokset i alment byggeri i Gladsaxe. 


Omkring 50 studerende har fra januar til juni arbejdet i dybden med kulturarven og landskabet omkring almene boliger. 

Også Eline Evenstad Dahl og Josef Albin Frech har været stærkt tilfredse med semesteret. De to har samarbejdet omkring en tidligere, centralt beliggende slagterigrund i Holstebro. De er i deres projekt kommet med en idé til, hvordan man kan integrere almene ungdomsboliger med et kulturcenter i den tidligere produktionsbygning og på den måde etablere en ny type fællesskab i byen.

Eline er fra Norge, og Josef Albin fra Sverige og har derfor haft et lidt andet blik på danske almene boliger. 

”I Sverige er systemet mere topstyret. De, som bor der, lejer lejligheden, men har ikke indflydelse på økonomi eller renoveringer og den slags. Jeg oplever systemet meget mere demokratisk i Danmark. Almene boliger er jo over hele landet, men alligevel synes jeg, at man er lykkedes med at skalere systemet ned, så man tager udgangspunkt i beboerne. Det virker som et mere sikkert system.”