Omlægning til statslån vil koste lejerne dyrt

12. okt 2017

For at sikre skarpe priser har boligselskaberne lavet samlet udbud af lånene til byggesager – nybyggeri eller renoveringer – og det har resulteret i lave etableringsomkostninger for lånene, lave byggelånsrenter m.v. Det har sparet huslejekroner for beboerne. Realkreditinstitutterne har typisk krævet længere bindingsperioder i forbindelse med samlet udbud, for en væsentlig del af rabatten gives typisk i starten af lånets løbetid, og økonomien hænger ikke sammen for långiver, hvis der hurtigt skiftes til et andet realkreditinstitut. Men regeringens forslag om statslån kan betyde, at realkreditlån skal opsiges og konverteres til statslån, før bindingsperioden udløber, og så vil de berørte realkreditinstitutter kræve rabat tilbagebetalt af den enkelte boligafdeling.

Download:
Eksempel på rabatter

Vi er ikke en filantropisk virksomhed. Vi skal tjene penge på det, vi laver.

Carsten Tirsbæk, direktør i BRFkredit.

Ikke filantropisk virksomhed

Og realkreditinstitutterne vil gøre alvor af at kræve rabatterne tilbagebetalt.


”Man kan leve med, at man ikke tjener penge – måske endda har et mindre tab i lånets første år, fordi vi jo hidtil har kunnet være rimelig sikre på, at en fortjeneste kunne hentes i slutningen af lånets tilbagebetalingsforløb. Men opsiges lånet, inden det ordinært udløber, ændres grundlaget for aftalen sig så meget, at vi vil kræve de aftalte rabatter tilbagebetalt,” siger Carsten Tirsbæk, der er direktør i BRFkredit.


”Vi er ikke en filantropisk virksomhed. Vi skal tjene penge på det, vi laver,” fortsætter han.

 

Millioner i rabatter

Og det er mange penge, realkreditinstitutterne i givet fald vil kræve tilbagebetalt fra boligorganisationerne. Boligen har søgt indsigt i nogle af de mange lån, som boligorganisationer spredt over hele landet har optaget til nybyggeri eller renovering af boligafdelinger, for at se, hvad der gives rabat på, og hvor store rabatterne er.


Typisk giver realkreditinstitutterne afkald på etableringsomkostningerne, der kan udgøre mange tusinde kroner. Dertil kommer individuelt aftalte reduktioner af rentesatser og provisioner på byggelån. Den samlede lånerabat i forbindelse med en afdelings byggesag – uanset om der er tale om en nybyggerisag eller renoveringssag – kan afhængig af størrelse løbe op i flere millioner kroner. Penge, realkreditinstitutterne nu vil kræve retur, hvis realkreditlånene indfries, før bindingsperioden er udløbet. Det kan koste beboere flere hundrede kroner i månedlig huslejestigning i 30 år.

 

Ude af trit med boligforlig

I den almene boligsektor stiller man sig uforstående over for regeringens forslag.


”Det, regeringen har foreslået som en del af den kommende finanslov om at gøre almene realkreditlån til statslån, vil give huslejestigninger. Det er overraskende, at regeringen vil komme med et sådan forslag også i lyset af det seneste boligforlig, hvor en central målsætning var lavere husleje,” siger administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

Om regeringens forslag

I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens forslag til finanslov den 31. august, blev der foreslået en ny model for lånefinansiering af alment byggeri.

Hidtil er alment byggeri blevet finansieret igennem realkreditlån. Fremadrettet foreslår regeringen, at en privat aktør (bank, realkreditinstitut eller pensionskasse) står for vurderingen og administrationen samt 10 procent af lånene. Til gengæld skal staten stå for de restende 90 procent af lånene. Ifølge udspillet skal opgaven med at administrere udlån til alment byggeri og til renovering sendes i udbud. Finansministeriet vurderer, at ordningen vil betyde en besparelse for staten på 300 millioner allerede i 2018 – stigende til 1,4 milliarder i 2025.

 

 

Læs også