Foto: Polfoto.dk

Foto: Polfoto.dk

Område på regeringens såkaldte ghettoliste er et af Aarhus’ mest velfungerende almene boligområder

29. nov 2017

Boligområdet Skovgårdsparken rangeres af Aarhus Kommune som det 7. mest velfungerende almene boligområde ud af 39 områder i kommunen. Alligevel kom det sidste år på ghettolisten. Absurd, mener Brabrand Boligforening.

En mandag eftermiddag i september løber en far rundt imellem boligområdet Skovgårdsparkens blokke med en træpind spændt fast til bagenden af sin søns cykel. På cyklen sidder sønnen og griner, mens de bevæger sig rundt om en skateboardrampe. Og de er ikke de eneste, som skaber liv i området.


På en græsplæne i nærheden er en fodboldkamp i gang på to tætstående 11-mandsmål, og på både legepladser og parkeringspladser i området er der børn, der hænger ud. De fleste, men ikke alle, ser ud til at have anden etnisk oprindelse.

Beboerne blev hårdt ramt, da Grønneparken kom på listen

Ved første øjekast er det ikke til at se, at området skulle høre til på ghettolisten på linje med den langt mere berygtede nabo Gellerupparken, hvor ombygninger, helhedsplaner og gadeplansmedarbejdere længe har været i gang med at forbedre området.


Men kigger man lidt dybere, er det nu meget fortjent, at området sidste år for første gang var at finde på ghettolisten. I hvert fald hvis man spørger en ældre herre, som nyder en cigaret på et af boligområdets bord-bænkesæt. Han har boet i Skovgårdsparken, siden han kom til Danmark som gæstearbejder i 70’erne. Og han er bestemt ikke glad for at bo her, fortæller han til Fagbladet Boligen.


Listerne uenige

Hvorvidt Skovgårdsparken er en ghetto eller ej, er heller ikke til at blive klog på, hvis man konsulterer relevante lister. For selvom området sammen med Bispehaven og Gellerupparken figurerer som et af tre aarhusianske områder på den seneste ghettoliste, så er sandheden en anden, hvis man kigger på Aarhus Kommunes egen interne liste.

Siden 2013 har Aarhus Kommune brugt den såkaldte Kategoriseringsmodel. Modellen bruger mere nutidige tal, da man modsat ghettolisten ikke skal have dem indsamlet igennem Danmarks Statistik. Det gør det nemmere for kommunen at reagere, så snart man ser problematiske udviklinger i nogle af byens almene boligområder.


Samtidig er kriterierne for at komme på de to lister også vidt forskellige. Ghettolistekriterierne om antal dømte i området og antallet af mennesker med indvandrerbaggrund er ikke med på Aarhus Kommunes liste. Til gengæld bygger listen på kriterier som voksensundhed, ungdomskriminalitet, udsatte børn, børns trivsel, ungdomsuddannelsesniveau og tryghed.


På den seneste udgave af Kategoriseringsmodellen fra 2016 er Skovgårdsparken rangeret som det 33. mest udsatte boligområde i Aarhus Kommune ud af 39 områder i alt. Området bliver derfor af Aarhus Kommune anset som et ”velfungerende boligområde”.


”Grunden til den store forskel er nok, at man på ghettolisten kigger på etnicitet, mens vi med Kategoriseringsmodellen slet ikke tager højde for det. Vi er mere interesserede i, hvordan folk klarer sig, end hvilken etnisk baggrund de har. Så på den måde er modellerne meget forskellige,” siger Gitte Vesti, som er kontorchef i Integrations- og Bydelsafdelingen i Aarhus Kommune.


Og det er ikke kun kriterierne, som gør ghettolisten og Kategoriseringsmodellen forskellige. Også måden, de to modeller bliver brugt på, er anderledes. Hvor ghettolisten bliver stillet frem til skue for offentligheden, bliver Kategoriseringsmodellen i højere grad brugt til internt arbejde.

”Vi bruger listen som en temperaturmåler, som hjælper os med at beslutte, hvor vi skal sætte ind med midler,” siger Gitte Vesti.


”Det er meget bedre herovre”

Tilbage i Skovgårdsparken tropper en dame med dansk oprindelse op ved bænken og den rygende mand. Da hun hører ham berette om uartige børn og fællesarealer fyldt med skrald, bryder hun ind:


”Du skal ikke lytte til ham. Han er altid så negativ,” siger hun.

”Jeg er ikke negativ. Det er jo rigtigt,” siger manden, inden de to bryder ud i en venskabelig diskussion. Damen har boet i Brabrand i 42 år. De første 16 år boede hun i Gellerupparken, men da der begyndte at komme for mange problemer og for mange udlændinge, flyttede hun til Skovgårdsparken på den anden side af vejen. Og det har hun været glad for, fortæller hun.


Boligforening utilfreds med ghettoplacering

Boligerne i Skovgårdsparken administreres af to forskellige boligforeninger. I den ene halvdel, som ejes af Arbejdernes Andels Boligforening, ønskede afdelingsbestyrelsen ikke at deltage i en artikel, der skulle handle om den såkaldte ghettoliste. Den anden halvdel ejes af Brabrand Boligforening, og her havde direktør Keld Laursen til gengæld nogle kommentarer til Skovgårdsparkens placering listen.


”Det er jo et velfungerende område, som er nyrenoveret, har fine grønne områder, vedvarende energi og et velfungerende beboerdemokrati. Så det var en noget absurd oplevelse, da vi vågnede op den 1. december sidste år til en kalendergave, som jeg kalder det, og vi fandt ud af, at området var kommet på ghettolisten,” siger han.


”For mig virker Skovgårdsparkens placering på listen som en regneøvelse, der distancerer sig voldsomt fra virkeligheden,” siger Keld Laursen og henviser til den modstridende placering på kommunens Kategoriseringsmodel.


Da man i Brabrand Boligforening ikke mener, at der er problemer i Skovgårdsparken, har man heller ikke valgt at afsætte midler til at få området af listen igen. De penge skal i stedet bruges på de af boligselskabets områder, hvor der rent faktisk er brug for dem. Et af disse områder er Gellerupparken, hvor de sociale problemer er større, og hvor placeringen på listen ifølge Keld Laursen er mere velfortjent. Alligevel er han ikke tilfreds med listens navn.


”Det er en dum strategi at starte med at kalde et område, som vi i øvrigt bruger milliarder af kroner på at forbedre, for en ghetto. Når man forsøger at ændre et områdes omdømme og gøre det attraktivt at bo der, så synes jeg, at det er dumt at bruge et navn, som er notorisk negativt. Det er decideret uklogt. Jeg har svært ved at se nogle fordele ved at kalde et område for en ghetto,” siger Keld Laursen.

 

Liste over udsatte boligområder

Som en lidt uvelkommen kalendergave offentliggør regeringen på fredag listen over udsatte boligområder. Sidste år var der 25 områder på listen. Frem til og med på fredag vil fagbladetboligen.dk bringe artikler om, hvad det betyder for boligorganisationerne og de beboere, der bliver berørt af, at et alment boligområde bliver stemplet som et udsat boligområde.

FAKTA

Regeringens såkaldte Ghetto-liste omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 
mindst tre af følgende fem kriterier:

1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.


Kilde: Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen