Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Fællesskabet - for enden af regnbuen

06. nov 2017

Kim Bisgaard er både professionelt optaget af Årslevs fremtid som direktør i Culture & Business by Innovation Lab, og så er han personligt engageret som beboer i bysamfundet vest for Aarhus.

Der eksperimenteres på flere forskellige måder med byudviklingen i Aarhus. Nu har kommunen blåstemplet projektet med at udvikle Årslev Fælled, blandt andet for at skabe muligheder for de mange børnefamilier, som gerne vil bo i landets næststørste by.


Slår man ordet ”fælled” op i Gyldendals ”Den store danske” kan man forstå, at ordet er meget gammelt og kan have to betydninger: Dels en mark, som ikke lige bliver dyrket, dels et areal, som henligger udyrket, men til fælles afbenyttelse af beboerne i den nærliggende landsby. Det var blandt andet der, man kunne lade kvæget græsse. ”Det er karakteristisk for begge fælledtyper, at medlemmerne af bylavet og i en vis udstrækning også husmændene havde fælles brugsret til området,” hedder det i opslagsværket.
Så vidt fortiden. Men hvad med nutiden og ikke mindst fremtiden?

I Årslev – otte kilometer stik vest for Aarhus centrum og kun 500 meter fra motorvejen går en mand rundt på en grussti og vifter med armene. Vejret virker til, at det ikke kan beslutte sig for, om det skal være venlig sensommer eller brysk efterår, men den ivrige mand lader sig ikke anfægte af de byger, som uden varsel fyger hen over de arealer, hvis fremtid han med stor passion taler om, mens han udpeger sine pointer, omkring hvordan naturen og byudviklingen af Danmarks næststørste by kunne tage sig ud. Og det ord, han hyppigst benytter, er ordet fællesskab.

”Et fællesskab opstår ikke af sig selv. Man skal have noget at være fælles om,” lyder en af Kim Bisgaards grundpointer. Og noget af det, man kan være fælles om, er en fælled, og – ja – der kunne godt gå fælles kvæg på noget af den moderne fælled, men i den århusianske idémands vision skal den såkaldte ”super fælled” kunne langt, langt mere end levere foder til husdyr. Nu handler det også om moderne teknologi, nye livsmønstre, udviklingen af storbyen, fortætning, nærdemokrati, sammenhængskraft og forpligtende fællesskaber.

Og han er overbevisende i sin argumentation og har styr på præsentationen: Da Fagbladet Boligens fotograf skal tage et oversigtsbillede af det, der skal blive til Årslev Fælled, supplerer det uregerlige vejr med at omkranse visionerne med en dekorativ regnbue.

 

Børnefamilierne i villaerne kan godt se fidusen i, at de ikke alle sammen skal have hver deres trampolin stående i haven, hvis vi i området ved siden af kan have nogle superlækre kæmpetrampoliner, som børnene kan møde hinanden ved.

Kim Bisgaard, direktør i Culture & Business by innovation LAB

Nu er kommunen med
Kim Bisgaard har en eksamen fra Aarhus Universitet i både musik og økonomi, han er direktør i Culture & Business by Innovation Lab, men hvad måske er vigtigst i denne sammenhæng, han bor selv i Årslev. Det vender vi tilbage til.
Bisgaards egen bolig er et nydeligt renoveret husmandssted med udsigt over Årslev Engsø, som blev genskabt for 15 år siden, da man stoppede med at dræne området. Det skabte et 100 hektar stort naturområde på kanten af Aarhus, og Engsøen ligger nu i forlængelse af Brabrand Sø, og på den måde er Aarhus nu ikke kun beriget med ti kilometer kyststrækning imod nord og imod syd – men også imod vest – og det gør området interessant som byudviklingsområde. Også officielt.

For nu er Årslev Fælled ikke længere kun en vision. Projektet er nemlig blevet en del af Aarhus Kommunes overordnede planlægning. Årslev Fælled er en del af det nye forslag til kommuneplan 2017, som Aarhus Byråd nu har sendt i offentlig høring. Det er en vigtig milepæl i det projekt, som Kim Bisgaard som privatperson og som professionel projektmager sammen med arkitekt Søren Leth fra Sleth Arkitekter har lagt megen tid og engagement i.

Byrådet har vedtaget, at Årslev Fælled skal udvikles i en åben proces ”med en bred inddragelse af interesserede borgere, interesseorganisationer og gerne også potentielle fremtidige beboere, institutioner og virksomheder” – som der står i indstillingen fra Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune.


Forskelle på Årslev og Nye
Boligen har tidligere beskrevet et andet fornyende projekt tæt på Aarhus, nemlig det ny bysamfund Nye – nord for byen. Også her arbejder man med, at arealerne imellem husene ikke er afgrænsede og gjort private, men i stedet netop fælles for alle i bysamfundet. Således ejer developeren Jørn Tækker jorden helt op til bygningernes sokkel, og det har han tænkt sig at blive ved med. Også for i fremtiden at sikre en lige adgang til arealerne i Nye.

Men der er alligevel store forskelle på de to projekter. Nye er så at sige anlagt på en (næsten) bar mark, så man bygger bysamfundet op fra bunden. I Årslev har man en tusindårig historie og et eksisterende bysamfund at tage udgangspunkt i – og hensyn til. Og det er her, at Kim Bisgaards status som beboer i Årslev kommer ind i billedet.

For siden han flyttede ind og renoverede det gamle husmandsted, har han været i kontakt og dialog med alle i Årslev, og han er blevet taget imod med både nysgerrighed og skepsis. Både fra de familier, som har boet på stedet i generationer, og fra dem, som netop er flyttet til.


Mere flippet end solidt
Bogstaveligt talt på den anden side af den vej, hvor Kim Bisgaard bor, ligger der nemlig et kvarter bestående af omkring 30 nyopførte eksklusive villaer – alle i en ny-funkis-agtig stil og med indtil flere dyre biler i indkørslen. De lave hække vidner om, at kvarteret et meget nyt, og villaerne er typisk beboet af børnefamilier, som i Årslev har fået drømmen opfyldt om en bolig i Aarhus ved både natur, offentlig transport, nærtliggende motorvej og en fantastisk udsigt over søen.

Som udgangspunkt var flere af både de gamle og de nye beboere ikke begejstrede for, at Årslev skulle udvikle sig til noget, der lød mere flippet end solidt. Men også her fik Kim Bisgaard sat sine talegaver og iværksættergen i kraft. Han smed sedler ind i alle brevkasserne, både i de nye og de gamle kvarterer, og inviterede til komsammen med champagne og aktiviteter for børnene i haven ned imod søen.

”Det var interessant at se, hvordan folk grupperede sig her ude på græsplænen. De holdt sig til dem, de lignede,” fortæller Bisgaard om oplevelsen, som blev en del af starten på at udvikle fællesskabet i Årslev. For siden er folk begyndt at tale sammen om, hvordan man kan udvikle Årslev. Og man er i dén grad begyndt at få blikket op for, hvad der kunne være af muligheder ved at dele og have fælles faciliteter.

”Det har været meget positivt at se, hvordan man ved at tale sammen om udvikling af området kan skabe en fælleskabsfølelse og innovationskraft. Og jeg tror godt, at børnefamilierne i villaerne kan se fidusen i, at de ikke alle sammen skal have hver deres trampolin stående i haven, hvis vi i området ved siden af kan have nogle superlækre kæmpetrampoliner, som børnene kan møde hinanden ved,” siger Kim Bisgaard.
Havde han og andre kræfter ikke sat en udvikling i gang for nogle år siden, var der næppe kommet en kommuneplan ud af det som den, der nu er lagt op til. Så var det mest sandsynlige scenarie, at der intet var sket, eller at der om 15-20 år var vokset udstykning på udstykning uden på den, som ligger over for Kim Bisgaards hus, og så havde Årslev gået en fremtid i møde som ganske almindelig forstad, som man kender det alle andre steder fra.


Fortætning, fortætning, fortætning
Kodeordet, både for Årslev og for Aarhus, er ikke ”beliggenhed”, men ”fortætning”.
Regionen har monumentalt vokseværk, og en af de store opgaver er at skabe boliger til især de unge familier, der lige nu bosætter sig uden for kommunen. 30 procent af arbejdsstyrken i Aarhus bor i andre kommuner. Så hvis man skal skabe gode nye boligområder, både inde i byen og udenfor – som fx i Årslev – så skal man etablere boliger, som ikke optager for meget areal, så der bliver plads til fællesarealer. I byerne som pladser, torve, parker osv. – i Årslev handler det om at skabe natur og faciliteter til fælles afbenyttelse. Altså fælled-tankegangen.
Og investorer står parat. Fx er Brabrand Boligforening i tæt dialog med både Bisgaard og kommunen om at bygge almene boliger på den nye fælled lige vest for Brabrand. Og selv om intet er besluttet endnu, er interessen stor, både fra århusianerne og fra folk andre steder i landet.
I skrivende stund har næsten 500 personer og familier skrevet sig på en interesseliste for at komme til at bo i det nye Årslev Fælled. 

De vil gerne bo der, hvor rengbuen endte, den dag, vi var på besøg.


Boligen nr. 11 - 2017

Billedtekst

Årslevs nye villakvarter ses i baggrunden. Nu er spørgsmålet så, hvad der  skal ske med arealerne vest for? Skal det være flere villaer, eller skal det være en fælled med en helt ny bystruktur? Noget tyder på det sidste.

Læs også