Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Boligforeninger skal vise, hvordan man skaber balance i byer

27. nov 2017

Almene boligkvarterer i Esbjerg, Gladsaxe og Høje-Taastrup er med i pilotprojekter under initiativet By i balance, der skal vise, hvordan et udsat boligområde kan blive et kvarter i udvikling.

 

Siden debatten om udsatte boligområder for alvor indtog mediedagsordenen herhjemme i 90’erne, har forskningsprojekter fra ind- og udland, den almene boligsektor, kommuner, tænketanke og faglige rådgivere opbygget stor viden om, hvordan et boligområde bryder ud af kategoriseringen ”udsat” og dårligt omdømme.

Realdania har søsat initiativet By i balance, der skal bygge videre på denne viden med tre pilotprojekter i Esbjerg, Gladsaxe og Høje-Taastrup.

 

Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania siger:
”Forskningen og erfaringerne fra både ind- og udland peger på, at effekterne af indsatserne er langt større, når der arbejdes med at skabe sammenhæng til den øvrige by igennem en kombination af fysisk byudvikling og sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige virkemidler. Derfor skal de enkelte indsatser i udsatte boligområder tage udgangspunkt i langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor mange aktører kobles sammen, og hvor for eksempel skolerne, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet spiller en langt større rolle. Og det vigtige arbejde vil Realdania med dette initiativ være med til at understøtte.”

 

Status på pilotprojekterne:

 

Fuld gang i Værebro Park

I Gladsaxe-kvarteret Værebro Park er der fuld gang i workshops, analyser og strategiudvikling for området. Aksel Bonnichsen, afdelingschef i DAB – Gladsaxe almennyttige Boligselskab, der med Realdania og Gladsaxe Kommune er med i partnerskabet, siger:

”I DAB er vi klar over, at det er vigtigt, at beboerne deltager i et projekt, der kan medføre store forandringer i Værebro Park. Derfor inviterer vi løbende beboere til workshops og beder om deres hjælp til at finde de rette idéer til udviklingsplanen. Nu, hvor udviklingsplanen bliver mere konkret, vil den del af beboerinddragelsen blive endnu stærkere. Når den konkrete udviklingsplan er klar, skal beboerne endeligt godkende den på afdelingsmødet. Hele processen skal gerne give lokalt ejerskab og ansvarsfølelse. Afdelingsbestyrelsen er repræsenteret, både i projektets styregruppe og arbejdsgruppe.”

Strategiarbejdet i Gladsaxe forventes færdigt marts 2018.

 

Samfundstendenser i Høje-Taastrup

I Høje-Taastrup er Team Niels Bjørn midt i arbejdet med at skabe udviklingsstrategier for de tre boligkvarterer Tåstrupgård, Gadehavegård og Charlottekvarteret. Analysefasen er færdig, og lige for står en stor visionsworkshop med blandt andre beboerrepræsentanter, politikere, interesseorganisationer og erhvervslivet på programmet. Herefter går designfasen i gang, hvor de mange lag og den akkumulerede viden skal omsættes til konkrete strategier for de tre kvarterer frem imod 2040.

 

Niels Bjørn, urbanist, fra Høje-Taastrup-teamet siger: 
”I Høje-Taastrup gør vi noget, som ikke er set før. Vi går ud over det fysiske, det økonomiske og organisatoriske, der ofte fylder meget i denne form for projekter, og ser på samfundstendenser. Vi ser på, hvilke tendenser der er i spil i samfundet og udvælger dem, som spiller godt sammen med de enkelte områders unikke kvaliteter og potentialer. Denne tendensanalyse vil vi så bruge til at skabe udviklingsstrategier ud fra.”

 

Job og uddannelse i Esbjerg

Niels Bjørn har, ud over at være en del af teamet i Høje-Taastrup, skrevet programmet om pilotprojektet i Esbjerg, der lige nu er i udbud.

”Opgaven med den strategiske udviklingsplan for det udsatte område Stengårdsvej er blandt andet interessant, fordi den jyske kommune har mange job, og der er stor arbejdsløshed blandt beboerne på Stengårdsvej. Samtidig er boligkvarteret omgivet af uddannelsesinstitutioner, så der er virkelig et potentiale for at skabe strategier og samarbejder, der kan løfte området økonomisk og socialt”, siger Niels Bjørn.

 

Målet med By i balance, der er støttet af Realdania med 75 millioner kroner, er at skabe tryggere, bedre, sundere og socialt bæredygtige boligområder, der hænger sammen med den omkringliggende by. Samtidig er det ambitionen, at initiativet skal danne grobund for en fælles fortælling samt for beslutninger og investeringer frem imod 2040. 

 

Fra udsat til udvikling i grove træk

Det siger erfaringerne og byforskningen:

 

  • Sammenhæng med byen er afgørende:
    Der er i mange tilfælde et sammenfald imellem boligområder, som er socialt udsatte, og områder med etageblokke, hvor boligerne ligger frakoblet den omkringliggende by.
     
  • Fysiske forandringer og god infrastruktur gør en forskel, men indsatserne skalgå hånd i hånd med boligsociale tiltag:
    Mindre fysiske forandringer i samspil med sociale indsatser kan skabe tryghed og øget livskvalitet for beboerne. Større fysiske forandringer og bystrategiske indsatser kan i samspil med sociale indsatser løfte området generelt.
     
  • Mix og skab variation:
    Det kan være en fordel at skabe variation i boligformer, arkitektur og at blande funktioner i stedet for at skille dem ad.

 

 

 

 

 

Læs også: