Foto: Jørgen Jørgensen

Foto: Jørgen Jørgensen

Berørte boligselskaber om G-liste: Navnet giver kun negativ omtale

30. nov 2017

Fagbladet Boligen har snakket med direktører og forretningsførere i boligselskaber, som har været berørt af den såkaldte Ghettoliste i de otte år, den har eksisteret. Langt de fleste er imod dens eksistens.


I morgen, den 1. december, udkommer den næste udgave af regeringens såkaldte Ghettoliste. Det vil være 9. udgave af listen, som blev oprettet i 2010. Og i de boligområder, som den har berørt, er den langt fra populær, viser en rundspørge som Fagbladet Boligen har lavet. Læs et udpluk af holdningerne til listen herunder.

 

”Navnet Ghettolisten er ikke rart. Jeg får altid associationer, når navnet bruges. Det er Warszawa i 1942 - og udryddelsen af mennesker, systemet ikke kunne acceptere eller anerkende, og som blev betragtet som ulækre dyr,” siger Mariane Toft-Dallgaard, direktør i Lejerbo Holbæk, som har området Agervang i Holbæk på listen.

”Den taler et område ned, og får de ressourcestærke til ikke at ville bo der,” siger Bo Jørgensen, direktør i Boligselskabet Sjælland, som har områderne Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde og Karlemoseparken i Køge på listen.

”Det er et problem, når et område får listen som offentlig identitet. Det skaber grobund for en negativ omtale i lokalområdet. Det gør det svære for unge at komme videre i arbejdslivet,” siger Allan Søstrøm, direktør i Østjysk Bolig, som har Bispehaven i Aarhus på listen.


”Navnet er negativt ladet. Men det er områder med sociale udfordringer, som kræver en indsats fra samfundet. Vores område fik for eksempel helhedsplaner – både en fysisk og en boligsocial - godkendt. Begge har styrket området,” siger Grethe Hassing, direktør i Boligselskabet Viborg, som har haft Houlkærvænget i Viborg på listen.


”Hvis vi skal sige noget positivt, er det, at der kommer lokalpolitisk interesse i at være med til at løse de udsatte boligområders udfordringer,” siger Jimmy Povlsen, direktør i administrationsselskabet Salus, der har haft området Høje Kolstrup i Aabenraa på listen, og som stadig har området Nørager/Søstjernevej i Sønderborg på listen.


”Den er et udtryk for uhensigtsmæssig politisk markering, når det er værst. Det eneste, der giver de gode boligområder, er flerårige aftaler mellem kommuner og boligorganisationer - og dermed det lange, seje, intelligente træk. Intet andet har effekt. Og slet ikke årlige, tilfældige lister,” siger Bjarne Larsson, direktør i FSB, som har områderne Tingbjerg og Bispeparken på listen, og som også har haft Degnegården, Blågården og Gadelandet/Husumgård på listen. Alle i København. 


”Vi kan ikke se bort fra, at vi i Danmark har visse udfordringer med ’udsatte boligområder’ som kræver tiltag af større eller mindre karakter løsningsmæssigt. Men navnet ’Ghettolisten’ er i sig selv et negativt ladet ord, som ikke mindst fanger mediernes bevågenhed, begrundet som ubegrundet,” siger Rene Kjær Rasmussen, direktør i Arbejdernes Byggeforening, som har haft Arendalsvej i Silkeborg på listen.


”Det er en meget negativ stigmatisering af et boligområde. Vi oplevede det lidt som et dunk i hovedet at boligområdet kom på Ghettolisten. Det er at sparke til de, som rent faktisk er aktive i afdelingen, og yder en stor indsats både beboerdemokratisk og boligsocialt,” siger Allan Werge, direktør i A2L Bolig, som har haft området Langkærparken i Aarhus på listen.


Læs meget mere om de samlede resultater af rundspørgen her på fagbladetboligen.dk i morgen, den 1. december.

Liste over udsatte boligområder

Som en lidt uvelkommen kalendergave offentliggør regeringen på fredag listen over udsatte boligområder. Sidste år var der 25 områder på listen. Frem til og med på fredag vil fagbladetboligen.dk bringe artikler om, hvad det betyder for boligorganisationerne og de beboere, der bliver berørt af, at et alment boligområde bliver stemplet som et udsat boligområde.

FAKTA

Regeringens såkaldte Ghetto-liste omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 
mindst tre af følgende fem kriterier:

1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.


Kilde: Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen