Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Første MgO-skadesanmeldelse sendt ind

21. mar 2017

I Munkebo hos Fyns Almennyttige Boligselskab har de problemfyldte MgO-vindspærreplader været anvendt i tagrum og på facader på 110 huse. Problemerne i tagrummene er efter cirka tre år så fremskredne, at Byggeskadefonden selv har anbefalet boligselskabet at sende en skadesanmeldelse ind, så man kan gå i gang med udbedring.

 

64-årige Larsine Brandt troede ikke sine egne øjne, da hun for en måned siden var i gang med en større rengøring i sit hus på Kildegårdsvej, afdeling 5 Munkebo, Skovparken, Fyns Almennyttige Boligselskab. Hun havde netop rykket sofaen ud, fordi hun ville rense panelerne. Men til sin store skræk opdager hun, at det driver ned ad væggen med vand, som er trængt videre ud på gulvet.

 

”Jeg har boet her i 24 år og har aldrig set noget lignende. Jeg skyndte mig at tørre det op og ringede straks til ejendomsmesteren, som fik styr på det,” siger hun, mens hun viser, hvor skaden skete.

 

Den direkte årsag til vandskaden skal ifølge inspektør for teknisk afdeling, Klaus R. Truelsen, Fyns Almennyttige Boligselskab, findes i de berygtede MgO-vindspærreplader (se boks), der har været brugt i tagrum og bag facadebeklædninger på 110 huse i 2014. Pris for den samlede renovering af bebyggelsen er 16 millioner kroner.

 

Klaus R. Truelsen fortæller, at MgO-pladerne har suget så meget fugt, at det driver ned ad pladerne og videre ud over loftet og ned i boligerne. Et kig på loftet hos Larsine Brandt viser dog også, hvordan fugten har bredt sig.

Vi finansierer i første omgang den midlertidige løsning, men disse udgifter vil formentlig indgå i det endelige byggeregnskab, da arbejdet, vi får foretaget, vil være en del af den samlede udbedring.

Ole Bønnelycke

Alvorlig sag
I forbindelse med et grundigt eftersyn af alle byggerier med MgO-plader i vinterhalvåret har Byggeskadefonden registreret de uacceptable fugtforhold i boligerne. Således siger sekretariatschef Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden:

 

”Vi har taget sagen op og vurderet, at det ikke er acceptabelt, at der driver fugt ned ad væggene og ud på gulvene i boligerne. Ud af alle de sager, som vi overvåger, er dette den eneste, hvor vi har vurderet, at fugt fra MgO-pladerne medfører uacceptable forhold i boligerne, og at disse MgO-plader snarest skal skiftes ud. Vi synes, at det skal stoppes. Men det er ikke sådan, at der er risiko for, at dele af facadebeklædningen eller andet styrter ned, eller at beboerne ikke kan bo der,” påpeger han.

 

Klaus R. Truelsen fortæller, at beboerne ikke skal flytte, mens udskiftningen af MgO-pladerne finder sted. Og understreger, at sagen formentlig ikke kommer til at koste beboerne en krone, da boligselskabet har reklameret rettidigt over for de ansvarlige og har fastholdt entreprenørens garanti.

 

Kan ikke se forskel på pladerne
I sommeren 2015 bliver Klaus R. Truelsen ringet op af en kollega, der i forbindelse med 1-års eftersynet af renoveringen helt tilfældigt opdager, at der på følgesedlen fra entreprenøren står, at der er anvendt MgO-plader.

 

Entreprenøren har valgt et andet produkt som vindspærre, end det, boligselskabet har foreskrevet. Klaus R. Truelsen forklarer, at man som bygherre ikke har lov til at vælge et navngivent produkt, når man laver udbud, men at man sagtens kan henvise til, at man ønsker et produkt magen til xyz. Problemet med vindspærrepladerne er desuden, at man ikke kan se forskel på de forskellige typer plader.

 

”Jeg tænkte åh nej, da jeg hørte det. På det tidspunkt havde vi sat os lidt ind i, hvad det med MgO-pladerne gik ud på. Medierne var begyndt at skrive en del om dem. Vi skynder os at få nogle juridiske papirer klar og sender dem ud til de implicerede parter.

 

Entreprenøren var meget imødekommende. De var kede af det. De laver andet arbejde for os og ønsker ikke at miste os som kunde. De gik med til at lave en såkaldt suspensionsaftale, hvor man udsætter (suspenderer) den tre-årige forældelse af entreprenørens ansvar over for boligselskabet,” siger han.

Byggeskadefonden overtager sagen
For at sagen kan blive behandlet korrekt, har Klaus R. Truelsen indsendt en skadeanmeldelse til Byggeskadefonden, som overtager sagen, når den bliver anerkendt.

 

Således siger Ole Bønnelycke:

”I og med at vi selv har opfordret boligselskabet til at sende en skadeanmeldelse ind til os, bliver den selvfølgelig anerkendt, men den formalitet skal vi altid have på plads i vores skadesager. Når anmeldelsen er blevet anerkendt, går vi i dialog med de implicerede parter med henblik på at forsøge at få forlig om sagen. Vi håber, at det lykkes i denne sag, men hvis ikke, det lykkes, anlægger vi voldgiftssag med henblik på at få erstatning fra de ansvarlige. I forbindelse med en eventuel voldgiftssag vil vi derfor ikke påbegynde udbedringsarbejdet, før forholdene og skaderne er blevet dokumenteret ved et syn og skøn. Når det er på plads, vælger vi en rådgiver, som projekterer og udbyder de nødvendige udbedringsarbejder. Rådgiveren udbyder arbejdet på vores vegne og indhenter mindst tre priser, så vi sikrer, at udbedringen bliver til den billigste pris."

 

Ole Bønnelycke fortæller endvidere, at i tilfælde af at sagen trækker ud, vil man vurdere, om der skal ske en midlertidig afhjælpning af problemet for at dæmme op for følgevirkningerne.

 

”Vi finansierer i første omgang den midlertidige løsning, men disse udgifter vil formentlig indgå i det endelige byggeregnskab, da arbejdet, vi får foretaget, vil være en del af den samlede udbedring,” konstaterer han.