Foto: Thomas Arnbo

Foto: Thomas Arnbo

Farmor måtte flytte

01. mar 2017

Med hjemmel i blandt andet almenlejelovens § 64 bad kommune og boligorganisation, Nagat Magi om at fraflytte lejligheden i Hegnsgården under Greve Boligselskab, hvor hun siden familiesammenføring i august havde boet med sin søn og to børnebørn.

 


For bare tre måneder siden boede Nagat Magi sammen med sin søn og børnebørn i en lejlighed i Hegnsgården, som hører til Greve Boligselskab. Greve Kommune havde visiteret hende og givet hende lov til at bo sammen med sin familie. Men efter fire måneder, hvor familien har været samlet, modtager farmoren et brev fra kommunen, hvor der står, at hun skal flytte ud af lejligheden, ellers skal de alle fraflytte.

 

Sagen er, at familien rammer reglen for beboermaksimum, da de bor fire i en toværelses lejlighed. Farmoren bliver i stedet henvist til midlertidig indkvartering for flygtninge med 10-15 dages varsel. Her bor hun stadig.

 

”Vi blev meget chokerede og kede af det, da min mor måtte flytte. Vi havde fået det meget bedre, efter min mor flyttede ind,” fortæller sønnen, Ghalip Awad.

 

”Jeg kom jo for at være der for børnene. Jeg er ulykkelig over, at jeg ikke kan bo sammen med dem,” siger Nagat Magi.

Vi blev meget chokerede og kede af det, da min mor måtte flytte. Vi havde fået det meget bedre, efter min mor flyttede ind.

Ghalip Awad

Kommune og boligselskab
Greve Kommune og Greve Boligselskab understreger, at de ikke udtaler sig om enkeltpersoners private forhold. Jens Rasmussen, der er direktør i Greve Boligselskab, forklarer, at man har handlet, som man ville gøre i en hvilken som helst anden sag, og at man derudover ikke har yderligere kommentarer.

 

Christian Stockholm, som er jurist hos Greve Kommune, kommenterer følgende:

 

”Vi kan overordnet oplyse, at vi har diskuteret fortolkningen af reglerne i almenlejeloven med Greve Boligselskab. Herefter har Greve Boligselskab, der har indgået lejemålet, bedt farmoren om at flytte fra boligen. Boligselskabet og kommunen var i øvrigt enige om fortolkningen af reglerne.”

 

Da Boligen spørger, hvorfor kommunen ikke har vurderet farmoren som en del af lejerens husstand, forklarer Christian Stokholm, at de ikke mente, at farmoren hørte til den syriske families ”husstand”, inden hun flyttede ind. Ifølge Christian Stokholm havde farmoren på dét tidspunkt hverken fælles husholdning, økonomi eller adresse med familien. Desuden bidrog farmoren ikke til flygtningefamiliens forsørgelse, og hun blev heller ikke forsørget af familien i lejligheden.

Politisk slagsmål om antallet af indvandrere i boligområder

”De forhold er afgørende efter den danske almenlejelov, som gælder på området, og det er den, som boligorganisationen og kommunen er nødt til at gå frem efter,” tilføjer Christian Stokholm.

 

Juridiske argumenter
Boligen har spurgt Jacob Bjørnsholm Madsen, der er jurist hos BL – Danmarks Almene Boliger, hvilke paragraffer i almenlejeloven der tages i brug i sager som denne. Han forklarer, at lejeren må bo i lejemålet sammen med sin ”husstand”, jf. almenlejelovens § 79. Hvem, der er omfattet af begrebet, er et svært spørgsmål. Ud fra tidligere tilsvarende sager og domme kan man argumentere for, at farmoren er en del af husstanden, men også det modsatte synspunkt. Afgørelsen vil derfor afhænge meget af de konkrete forhold. En afgørelse kan indbringes for beboerklagenævnet og boligretten.

 

Når man ikke er en del af lejerens husstand, så skal boligorganisationen vurdere, om der kan ske lovlig fremleje i medfør af almenlejelovens § 64. Der står: ”Lejeren har ret til at fremleje højst halvdelen af boligens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i boligen, må ikke overstige antallet af beboelsesrum”.

 

I den konkrete sag består lejligheden af to beboelsesrum, men har fire beboere.

 

Den syriske familie er indtil videre ikke gået til beboerklagenævnet, men har ansøgt om en større lejlighed. Familien håber på den måde, at de kan blive forenet med farmoren igen.

 

Boligen nr. 3 - 2017

Tidligere domme vedr. husstande

  • Lejerens barnebarn og dennes datter flyttede ind hos lejer. Udlejer ophævede lejemålet i medfør af almenlejelovens regler i § 90. Lejer påstod, at lejeren, barnebarnet og oldebarnet var en fælles husstand, og efter forklaringer om, hvorledes de havde indrettet sig i lejligheden og i øvrigt levede sammen, fandt landsretten det godtgjort, at de havde fælles husstand.
  • En lejer med ægtefælle tillod sin bror at flytte ind i lejligheden sammen med broderens ægtefælle og fire børn. Uanset familiernes baggrund fandtes broderens familie ikke at være omfattet af lejerens husstand efter lejelovens § 26.
  • Lejeren af en toværelses lejlighed lod en god ven flytte ind. Højesteret udtalte, at en lejer har ret til at dele brugen af lejligheden med andre, ikke bare ved midlertidige gæsteophold, men også varigt i kraft af fremlejeforhold, jf. lejelovens § 69, eller husstandsforhold, § 26. De to venner benyttede lejligheden i fællesskab og var fælles om husholdningen. Højesteret fandt herefter, at vennen kunne anses for at høre til lejers husstand i lejelovens forstand, og at udlejer derfor ikke havde været berettiget til at ophæve lejemålet.