Foto: Kristian Brasen

Foto: Kristian Brasen

En varm velkomst giver gladere beboere

09. maj 2017

Et simpelt ring på døren kan gøre nye beboere både gladere for deres nye boligområde og mere engagerede i aktiviteterne.

Det peger en undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) på. CFBU har undersøgt fem boligområder, hvor man har naboambassadører – almindelige beboere, der byder velkommen og kommer med en velkomstmappe.

 

I undersøgelsen sammenlignes tilflyttede beboere, der har været i kontakt med en naboambassadør, med beboere, der ikke har været i kontakt med en naboambassadør.

 

98 procent af dem, der har været i kontakt med en naboambassadør, er glade for at bo i deres boligområde. Det samme gælder 74 procent af dem, der ikke har været i kontakt med naboambassadører.

 

Specialkonsulent Anne Maria Foldgast står bag undersøgelsen og er ikke overrasket over de positive tendenser. Blandt andet ser det også ud til, at de, der får besøg at en naboambassadører, er mere tilbøjelige til at gå med til aktiviteter i området efterfølgende.

 

“Selvfølgelig er det da dejligt, at der kommer nogen og banker på døren og siger goddag og velkommen og giver en mappe og siger, ’Jeg bor for øvrigt henne i nummer syv, 3.th.’” Så kan man kan lige spørge om noget, og pludselig kan man vinke til én nede på gaden, og allerede der føler man sig nok mere hjemme,” siger specialkonsulent Anne Maria Foldgast.

I nogle områder er engagementet måske ikke så stort, at det er noget, der sker automatisk, at nogen banker på og siger velkommen, og så er det her en god ordning til at hjælpe den kultur på vej i anerkendelse af, at man kan gøre meget for at få en god start.

Anne Maria Foldgast, Specialkonsulent

Der er set på naboambassadører i Vollsmose, Odense, Gellerup-Toveshøj og Trigeparken, Aarhus, Løget og Nørremarken i Vejle.

Undersøgelsen lider under, at det kun er 27 procent af de besøgte, der har besvaret skemaerne, så derfor lægger Anne Maria Foldgast vægt på, at der kun er tale om tendenser og ikke sikre resultater.

 

CFBU har tidligere lavet undersøgelser af naboskabet i de danske boligområder. De viser, at naboskabet i udsatte boligområder er svagere end i resten af Danmark. Kun omkring 32 procent af beboerne i de udsatte boligområder vurderer samlet set naboskabet positivt, hvor det på landsplan er hele 75 procent af beboerne.

Derfor kan naboambassadørerne været særligt nyttige i udsatte boligområder. Også fordi de kan være med til at aflive myter om boligområdet.

 

I de områder, der er med i undersøgelsen, er det de boligsociale medarbejdere, der koordinerer indsatsen.

 

“I nogle områder er engagementet måske ikke så stort, at det er noget, der sker automatisk, at nogen banker på og siger velkommen, og så er det her en god ordning til at hjælpe den kultur på vej i anerkendelse af, at man kan gøre meget for at få en god start,” siger hun.

 

Trods de få besvarelser i undersøgelsen, mener Anne Maria Foldgast godt, at man kan bruge den til at anbefale, at man udbreder brugen af naboambassadører.

 

“Det er en meget lille indsats. Det er også det, der er lidt fint ved den. Det koster ikke en formue, og for dem, der får besøget, er der måske mange, der knap nok kan huske det. Men alligevel er det måske i det store billede med til at rykke fornemmelsen af ’At her er da meget rart’,” siger hun.

 

Nogle steder er der opstået strid om, hvorvidt det er beboerdemokraterne, der i stedet skal byde velkommen. I undersøgelsen har man kun set på ordninger, hvor det er ”menige” frivillige.

 

Den eneste bagside ved de menige frivillige naboambassadører er, at ambassadørerne tager deres ansvar for boligområdet for alvorligt. Derfor lægger de boligsociale medarbejdere i undersøgelsen meget vægt på at fortælle de frivillige, hvad de ikke skal gøre.

 

“Det skal ikke tage overhånd og blive sådan et lokalpoliti, der er ude at se, om folk stiller sko uden for hoveddøren eller har kat i strid med reglerne. Man skal passe på, at folk ikke bliver for engagerede på det punkt. Det er noget, vi hører,” siger hun.