Foto: Robert Oosterbroek

Foto: Robert Oosterbroek

”Jeg vil blive hjemme og lave min egen mad”

06. jun 2017

I Holland kan Adrie Schipaanboord-de Fouw, på trods af hun er 84 år og svagtgående blive boende i sit hjem igennem 15 år, fordi det offentlige og hendes pårørende gør det muligt.

I Holland skal de ældre blive boende hjemme så længe som muligt, men der er akut behov for nye boliger til ældre – nye boliger med en passende husleje, der er tilpasset de ældres behov. 90 procent af alle hollændere over 80 år bor hjemme, hvor børn og frivillige i høj grad tager sig af dem.

Adrie har en telefon, der hele tiden er inden for rækkevidde. Hun har en mappe med vejledning og kontaktoplysninger til nødstilfælde. Hun har et håndtag på badeværelset, hendes søn har sat op, og så har hun en svigerdatter, der kommer forbi med indkøb og selskab.
”Jeg vil bestemme min egen rytme. Jeg vil ikke på noget plejehjem, jeg vil lave min egen mad. Ingen skal gøre det for mig,” fortæller Adrie.

Adrie er 84 år gammel og bor alene. Hun har boet i den samme bolig i 15 år. Efter et fald har hun netop tilbragt tre uger på en pension for ældre, der har brug for pleje. Kortvarigt. Uformelt kaldes det et Health hotel. Så snart det går bedre, bliver de sendt hjem igen. Nu er hun tilbage i egen bolig, og her skal hun blive. Både ifølge myndighederne og hende selv.

Små justeringer fra det offentlige
”Jeg havde svært ved at komme op og ned i mit badekar. Jeg søgte derfor om at få en brusekabine i stedet for et badekar. Min ansøgning blev godkendt, og jeg fik tilskud fra kommunen,” fortæller Adrie.
Hun mener ikke, hun har brug for andre justeringer af boligen, for at hun kan blive boende. Hun har en elevator i sin opgang og har fået sin søn til at sætte et sikkerhedshåndtag op på badeværelset, som hun selv har betalt for. Tre timer om ugen kommer der en rengøringshjælp forbi og klarer den rengøring, hun ikke selv kan i boligen.

Jeg vil bestemme min egen rytme. Jeg vil ikke på noget plejehjem, jeg vil lave min egen mad. Ingen skal gøre det for mig.

Adrie Schipaanboord-de Fouw

Hvis Adrie falder eller får akut brug for hjælp, har hun altid sin telefon tæt på. Hun lægger den typisk på en skammel, så hun kan nå den fra gulvet, hvis hun skulle falde, og hun har den også med i bad.
”Jeg føler mig tryg i systemet, for jeg er i mit eget hjem. Hvorfor skulle jeg ikke det?” spørger Adrie.

Taxa-tilskud giver frihed
Adrie føler sig ikke tryg ved at køre bil længere, og det vanskeliggør besøg hos familien og spilleaften med bridgeklubben og skaber en risiko for at afskærme hende fra sine sociale netværk. Men også her er der tilskud fra det offentlige. Der er indført et system, hvor ældre har tilladelse til at køre i taxa for 20 cent pr. kilometer.
”Det betyder, at jeg har min bevægelighed tilbage, og at jeg fortsat kan føle mig uafhængig,” fortæller Adrie.

Familie, naboer og venner
Adries søn, svigerdatter og børnebørn bor i nærheden, og de tager hånd om hende. Svigerdatteren hjælper eksempelvis med at handle ind, når det er nødvendigt, og ellers ringer de eller kigger forbi til kaffe. ”Min søn og svigerinde kommer ofte forbi, ligesom mine naboer er opmærksomme på mig, selvom de også er oppe i årene. Jeg er ikke meget for at bede om hjælp, så jeg forsøger altid selv,” fortæller Adrie.  ”Det betyder meget for mig at bruge tid med andre mennesker, og hvis jeg en dag ikke længere kan bevæge mig ud af lejligheden, vil jeg måske blive ensom og mangle hjælp. Men jeg bliver hjemme så længe som muligt. Uafhængigheden er altafgørende. For mig har det fungeret, men jeg kender andre, der ikke har gået igennem systemet problemfrit som jeg,” fortæller Adrie.