Indblik

Foto: Robert Oostenbroek

Foto: Robert Oostenbroek

Indblik: Børn og naboer tager over

01. jun 2017

De ældre skal blive boende i eget hjem og få støtte og omsorg fra familie, venner og frivillige i nærområdet.

 

I takt med at antallet af ældre i Holland er stærkt stigende, er der gennemført omfattende økonomiske besparelser i den hollandske ældrepleje og omsorg. I stedet for plejehjem er løsningen på de flere ældre, at pårørende og den ældres sociale netværk skal spille en central rolle i omsorg og pleje af den ældre.

 

Herudover skal de ældre blive i egen bolig så længe som muligt, og plejehjemmet er absolut sidste stop i livet, når der ikke er andre udveje. Den ældre kan søge om midler til at få tilpasset sin bolig med nødvendigt udstyr. Det er kommunerne, der administrerer, hvilke ansøgere der får afslag, og hvem der bliver godkendt.

 

Det, der svarer til Ældre Sagen i Holland, ANBO, forklarer, at plejehjem i dag først bliver en mulighed, hvis den ældre er hårdt ramt af Alzheimers eller en anden kronisk sygdom, og gennemsnitstiden, den ældre når at være på plejehjemmet, inden vedkommende dør, er ca. otte måneder.

 

Adrie Schipaanboord – de Fouw er 84 år og bor i egen bolig. Hun får ofte besøg af sin svigerdatter og børn, der blandt andet hjælper hende med indkøb.

Før 2012 flyttede hollandske ældre typisk på plejehjem, når de mistede mobiliteten eller gerne ville deltage i sociale aktiviteter med andre ældre. Sådan er det ikke i dag. Det satte politiske forandringer en stopper for i 2012.

 

Køkkenbordssamtale
Når en ældre har brug for ældrepleje, dukker en ansat fra kommunen op i hjemmet, til hvad der i daglig tale kaldes en ”køkkenbordssamtale”. Her bliver det aftalt, hvordan den fremtidige pleje skal forløbe. Der bliver først undersøgt, hvilke muligheder der er for at få støtte og hjælp fra personens sociale netværk, før kommunens professionelle hjælp kommer på tale.

 

Det er en forventning fra kommunens side, at familie og børn tager sig af den ældre. Dernæst er det naboer, venner og bekendte eller frivillige i lokalsamfundet. Hvis hjælpen heller ikke er at finde der, må man købe sig til pleje.

 

Er det ikke en mulighed at finansiere egen pleje, er det i allersidste tilfælde kommunen, der må træde til. Ansvaret er derfor flyttet fra det offentlige til familien, og det hollandske velfærdssamfund bevæger sig i højere grad imod et deltagersamfund.

Tilskud til tilpasning
For at de ældre kan blive boende i eget hjem, skal hjemmet ofte tilpasses. Borgeren kan søge tilskud hos kommunen, hvis det er nødvendigt med nye badefaciliteter, bredere dørkarme eller ramper, men de borgere, der får afslag på tilskud, har ofte ikke andre muligheder end at flytte i ny bolig.

 

Men ifølge Woonbond, som er lejernes organisation, er ventelisterne til nye ældre-egnede boliger lange. I 2014 manglede der mere end 84.000 boliger til ældre.

90 PROCENT BOR HJEMME

90 procent af alle hollændere over 80 år bor hjemme, hvor børn og frivillige i høj grad tager sig af dem.

 

Ni procent – 129.000 ældre – bor på et plejehjem. 800 plejehjem er lukket siden 2012, men Aedes (BL’s hollandske søsterorganisation) mener ikke, det tal stemmer, da mange er blevet lavet om til ældreboliger med pleje i stedet for plejehjem.

 

Mange i Holland er i dag af den opfattelse, at plejehjem i højere grad er et hospice end et plejehjem, fordi de ældre kun bor der seks til ni måneder.

Holland

Indblik: Plejehjem er til at dø på
Indblik: Børn og naboer tager over

De ældre skal blive boende i eget hjem og få støtte og omsorg fra familie, venner og frivillige i nærområdet.

Indblik: Vores ældre står i akut boligmangel

Det er især de fattigste ældre, der isoleres alene i uegnede boliger.

Indblik: De ældre er et fælles ansvar

Der skal dog være nok passende ældreboliger. Boligorganisationerne skal tænke kreativt.

Indblik: Sådan tackler boligorganisationerne boligmanglen

Aedes ser særligt problemerne med manglende passende boliger omkring de store byer som Amsterdam