Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Kommuner kan fortsat give tilsagn til nye almene boliger

03. jul 2017

Bred politisk enighed i både Folketinget og KL om, at kommunernes andel af grundkapitalen fortsat skal være 10 procent. 

 

Det kommunale bidrag til opførelsen af nye almene boliger er det næste halvandet år fortsat 10 procent af den samlede finansiering. Det står klart, efter regeringen og kommunerne i starten af juni indgik ny såkaldt ”Kommuneaftale”. (Kommunernes husholdningsbudget). 


Men inden det nåede dertil, fik mange ledende valgte og professionelle i både boligorganisationer og kommuner formentlig kaffe og morgenmad galt i halsen, da de tilbage i maj blev gjort bekendte med, at Finansministeriet i deres oplæg til forhandlingerne med KL om kommunernes økonomiske ramme havde lagt op til, at kommunerne fremadrettet skulle betale henholdsvis 20 procent af grundkapitalen for nye billige boliger og 24 procent for almindelige almene boliger. 


Historisk set har grundkapitalen varieret imellem 7 og 14 procent. Aktuelt ligger den på 10 procent.

En fordobling af kommunernes andel af almene byggeriers anskaffelsessum ville reelt stoppe for nyt byggeri af almene boliger. Forslaget blev derfor øjeblikkeligt mødt med skarpe protester – især fra KL og BL – Danmarks Almene Boliger.


”Det vil ikke bare betyde stop for nye almene familieboliger. Det vil også stoppe helt nødvendigt nybyggeri af almene ungdoms- og ældreboliger,” udtalte administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

Parlamentarisk grundlag sagde fra
På Christiansborg gav udmeldingen også anledning til turbulens. Ganske vist har regeringen populært sagt ”uindskrænket magt” til at forhandle med kommunerne, fordi det er kutyme, at Folketinget godkender de aftaler, skiftende regeringer indgår med kommunerne. Men regeringen er alligevel afhængig af at have et flertal bag sig for at kunne regere.


Byggeri af almene boliger er en mærkesag for regeringens parlamentariske grundlag i Dansk Folkeparti.


”Der skal være en betydelig andel af byggeriet, som er alment. Kommunerne har behov for anvisningsboliger til socialt udsatte. I dag er det mange steder nødvendigt at anvise udsatte borgere til hver tredje bolig. Det er for mange, hvis vi skal forhindre, at boligområderne kommer i social ubalance.
Der skal også være plads til et betydeligt flertal af beboere, som har faste indtægter. Skal vi opfylde den målsætning, er der behov for flere almene boliger,” siger den boligpolitiske ordfører for Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen.


Det er officielt Finansministeriet, der repræsenterer regeringen i forhandlingerne med kommunerne.            


”Vi gjorde meget tidligt i forløbet finansministeren det klart, at det her, synes vi, er en meget dårlig ide,” siger Dansk Folkepartis finanspolitiske ordfører, René Christensen. 


”Og vi er tilfredse med, at der er blevet lyttet til os,” fortsætter han.

Det stod også hurtigt klart, at skulle regeringen lede efter et andet parlamentarisk grundlag, så var en fordobling af kommunernes andel af finansieringen af grundkapitalen ikke nogen vindersag.


”Det blev med det samme afvist,” siger Socialdemokratiets boligpolitiske ordfører, Kaare Dybvad.
 


Klar KL-afvisning                      
Også i KL var der bred politisk enighed om, at det her var et udspil fra regeringen, som ikke kunne accepteres.

”Det var en helt enig bestyrelse i KL, der stod bag vores forhandlingsmandat på det her punkt. Og mandatet var en klar afvisning,” siger den socialdemokratiske borgmester i Aarhus og næstformand i KL, Jacob Bundsgaard.

”For min egen kommune ville gennemførelsen af en fordobling af kommunernes andel af grundkapitalen have alvorlige konsekvenser. Vi er ved at bygge nye bydele, både centralt i Aarhus og i omegnen, uanset hvor er vi afhængige af social afbalancering. Alene frem til 2020 vil vi opføre 400 nye almene boliger om året. Det vil simpelthen ikke være muligt, hvis kommunen pludselig fik fordoblet sin udgift,” fortsætter han.   

Det indeholder kommuneaftalen også

Ud over størrelsen på kommunernes andel af grundkapitalen nåede regering og kommuner også til enighed om en række andre forhold, som har betydning for de almene boliger.

 * Tiltag, der ifølge aftaleteksten vil gøre det muligt for kommuner og boligorganisationer at opføre og drive almene boliger billigere end i dag. 

Forenkling af indretningskrav i almenboligloven og i bygningsreglementet.

Indførsel af en mere fleksibel anvisningsret.

Vejledningsindsats vedr. regler for ommærkning.

Udvidelse af muligheden for at etablere udslusningsboliger. 

Gennemførelse af en udbudsvejledning.

* Analyse af Landsbyggefondens renoveringsordning.
* Inspirationskatalog til kommuner og boligorganisationer vedr. processen for nybyggeri og renovering. 

* Igangsættelse af arbejde om Digital Post i den almene sektor.

Læs de enkelte punkter uddybet i den endelig aftale