Foto: Stefan Kai Nielsen

Foto: Stefan Kai Nielsen

Indblik: Tranemosegård er fortsat solcellefri

04. jul 2017

I fem år har bestyrelsen i Tranemosegård kæmpet for at få solceller på tagene – til gavn for miljøet og økonomien. Men politikere, el-selskaber og udvalg har sendt lange skygger hen over ideen. Bestyrelsen håber stadig på en løsning, men er også parate til helt at trække stikket til deres el-leverandør.


Det er den 19. juni, og solen sender sine varme stråler ned over Tranemosegård, der er en del af Brøndby Strand-bebyggelsen ved København. Beboerne pusler på deres altaner med vandkander og nyt jord til potteplanterne. Bænkene på de mange grønne arealer er også godt fyldt op af unge og gamle, der nyder sommeren. Men alligevel er der tunge og mørke skyer, der skygger for solen i bebyggelsen. I fem år har afdelingen nemlig kæmpet for at få lov til at gøre noget godt for miljøet og opsætte solceller, men indtil nu forgæves. Flere ministre har faktisk sagt god for ideen, men el-selskaber, udvalg og embedsfolk trækker sagen ud. 

 

Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de 20 år, jeg har været formand for bestyrelsen herude. Det er helt absurd.

Hugo Tue, formand for Tranemosegård

GrønBy Strand står der på flaget ved Brønd Strand-bebyggelsen. Det kniber dog noget med at få lov til at få en grøn profil. Et planlagt solcelleanlæg på taget ville kunne skaffe beboerne 20 pct af deres strømforbrug. Det ville betyde meget for miljøet og en lille besparelse på el-regningen.

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de 20 år, jeg har været formand for bestyrelsen herude. Det er helt absurd,” siger Hugo Tue.  


Vi skruer lige tiden tilbage til 2012. På det tidspunkt drøfter bestyrelsen og beboerne en større renovering.


”Og i 2012 taler mange om solceller. Og vi tænker, at vi vil da også gerne være med i den grønne omstilling: Vi vil gøre noget for miljøet. Beboerne var helt vilde. Beregningerne sagde dengang, at vi ville få et af de største anlæg i Europa, fordi vi har op til 15.000 kvadratmeter tagareal at arbejde med,” husker formanden.

 

700 kroner er også penge

De 15.000 kvadratmeter svarer cirka til størrelsen på to store fodboldbaner, og økonomien kom også til at se fornuftig ud, men ikke prangende. Hver bolig kunne slippe 50-60 kroner billigere i husleje om måneden, hvis man fik strøm fra solceller.


”700 kroner om året er jo også penge at spare – og hvorfor så ikke gøre noget godt for miljøet, hvis det ikke koster penge. Det var sådan, holdningen var på beboermødet,” siger Hugo Tue. 


Efterfølgende blev der lavet et udbud og indhentet tilbud. Der var på det tidspunkt kun én løs ende i lovgivningen i forhold til projektet. Og det var, hvordan man skulle håndtere, at flere beboere i fællesskab ejede et anlæg. 


”Vi fik hele tiden at vide, at nu var sagen lige ved at være på plads. Men vi skulle da blive klogere.”

For nu begynder et tovtrækkeri, som ingen havde forestillet sig. 


”Jeg synes, at nogle af energiselskaberne har trukket sagen i langdrag. I elværkernes forening, Dansk Energi, har de ikke været specielt begejstret for vores idé. De mener, at de har eneret til at sælge el til os slutbrugere.”

 

Hvad skal det koste at låne jeres net?

Herefter bliver bestyrelsen i Tranemosegård bombarderet med mere eller mindre anvendelige beregningsmodeller, der ifølge formanden kun har forsinket processen.


Hvad forsyningsselskaberne måske ikke ved, er, at Hugo Tue har en baggrund som fagmand inden for el. Han har solgt strøm i mange år og bl.a. været ansat i Energitilsynet, så han har forholdsvis let kunnet gennemskue de mange tal og beregninger. 


”Afregningen af den overskydende strøm fra et solcelle-anlæg har hele tiden været et af de store emner for el-selskaberne. De har sendt os mange forskellige modeller. Seneste benspænd er, at vi nu skal afregne strømmen fra minut til minut. Men det er vi ligeglade med. Fuldstændigt. Vores anlæg vil nemlig have en størrelse, der betyder, at vi kan bruge det hele selv. Anlægget vil kunne yde 20 procent af vores forbrug, så alle deres beregninger er ikke til noget. Reelt set, så skal el-selskaberne blot svare på dette spørgsmål: Hvad skal det koste at låne jeres net – sådan at vi kan transportere vores egen strøm rundt i jeres ledninger? Det er vel ikke så svært,” siger formanden, der ofte møder beboere, der spørger til solcellerne.


”Vi troede, at det ville være nemt, det her. Men vi bliver bare skubbet rundt, men vi tror da stadig på en løsning, men el-selskaberne er sindssygt stærke, og de har gode folk ansat.”

 

Vi trækker vores egne kabler

Bestyrelsen er dog klar med en plan B, hvis der ikke meget snart er en løsning i sigte.

”Vores tålmodighed ophører jo også en dag. Og vi har da talt om, at vi kan trække vores egne kabler, hvis vi ikke kan blive enige med el-selskaberne – og så må de jo bare konstatere, at de ikke længere har en aftager. Det er bestemt en mulighed, vi overvejer,” slutter formanden.  


Til denne artikel har vi forsøgt at få en kommentar til sagen fra Lars Christian Lilleholt, der er energi-, forsynings- og klimaminister. Men ministeren er ikke vendt tilbage på vores telefoniske og skriftlige henvendelser.


Boligen nr. 7/8 - 2017

FAKTA

I forbindelse med projekteringen af det planlagte solcelleanlæg i Tranemosegård, har det været drøftet med netselskabet, om det var muligt at benytte selskabets transformatorstationer, således at forsyningsnettet, der ejes af netselskabet, kunne anvendes til fordeling af den egenproducerede solcelleelektricitet imellem afdelingens bygninger. Boligafdelingen skulle herefter stå for afregning af lejernes elforbrug ved opsætning af egne fjernaflæste målere til erstatning for netselskabets målere.

Men den løsning har netselskabet afvist. Det betyder, at der i stedet for de fire eksisterende transformerstationer skal etableres 62 nye af-
regningspunkter, hvilket vil betyde en merudgift i omegnen af 1,5 millioner kroner. Hertil kommer udgifter til etablering af lokalt net til fordeling af solcelleelektricitet til afdelingens bygninger uden solcelleanlæg.

Indblik: Fem års spildt solskin på almene tagrygge
Indblik: Tranemosegård er fortsat solcellefri

I fem år har bestyrelsen i Tranemosegård kæmpet for at få solceller på tagene.

Indblik: Fem års kamp for miljøet og økonomien