Foto: Stefan Kai Nielsen

Foto: Stefan Kai Nielsen

Indblik: Københavnske skoler sagde nej til millioner

04. jul 2017

Folkeskolerne i København deltager ikke i regeringens skolepulje. 

 

Syv folkeskoler i København fik tilbud om at være med i regeringens skolepulje, men ingen af dem ville være med.


”Vi tror ikke på den incitamentsstruktur, der ligger i puljen,” forklarer de københavnske skolelederes formand, Jeanne Jacobsen, og henviser til, at skolerne skal hæve karaktererne for et bestemt antal elever for at få pengene.  


”I København får vi en pulje penge af kommunen, og det er faktisk ikke få penge, vi får til de her børn. Vi er dybt optagede af at løfte dem, og vi skal også gøre det bedre, og det får vi hjælp til af vores forvaltning. Vi tror på det lange seje træk, og vi er nødt til at gøre det for de midler, vi har.” 

 

Vi tror ikke på den incitasmentsstruktur, der ligger i puljen.

Jeanne Jacobsen, formand for de københavnske skoleledere

Nej til gratis penge 

Jeanne Jacobsen er selv skoleleder på Tagensbo Skole i den udsatte bydel Bispebjerg. Tagensbo Skole er godt i gang med at hæve elevernes afgangskarakterer og ville sandsynligvis kunne indkassere cirka 1,5 million fra puljen i 2018 uden at foretage sig andet end at tilmelde sig. 


Er det ikke uansvarligt overfor eleverne at takke nej til pengene, når du kunne have fået dem helt gratis? 


”Nej, det synes jeg bestemt ikke. Det er da muligt, de kunne blive dygtigere af, at der blev ansat to ekstra skolelærere, men når den pulje så er væk, så ­ryger skolelærerne igen, og hvad så?” siger Jeanne Jacobsen. 


De syv skoleledere får opbakning af deres egen chef, Tobias Børner Stax, direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Han vil ikke kommentere skoleledernes beslutning i Boligen, men på Facebook skriver han:  


”Og jeg har faktisk respekt for, at de også har mod til at sige, at de tager ansvaret for at gøre det endnu bedre, selv om det letteste ville være at takke ja til regeringens lokkepenge.” 



Boligen nr. 7/8 - 2017

Folkeskolen

Indblik: Ja tak til en halv milliard og en svær opgave
Indblik: Københavnske skoler sagde nej til millioner
Indblik: Højere karakterer smitter af på boligområder