Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Her møder ledige op på byggepladsen

20. jul 2017

Himmerland Boligforening har tilsluttet sig projektet Byg i Nord, der hjælper ledige i gang med at blive en del af de store renoveringsprojekter.


Dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, unge eller flygtninge kan komme et skridt nærmere på arbejdsmarkedet i Aalborg. De får mulighed for at møde op på byggepladsen hos blandt andre Himmerland Boligforening, hvor de får arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. Ud fra den enkeltes erfaring og uddannelse bliver der etableret en arbejdsgruppe ledet af byggeledelsen på projektet. Samtidig bliver det afdækket, om der er et område, der har særlig interesse for den enkelte ledige.

Foto: Himmerland Boligforening

Projektet Byg i Nord er et samarbejde mellem organisationer og offentlige institutioner, der beskæftiger sig med byggebranchen.

Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening, fortæller at de har et stort renoveringsprojekt i gang i Kildeparken til omkring 1,7 milliarder, der slutter i år 2020.


”Vi ser gerne, at bygherrerne bruger vores beboere på projekterne. Vi har eksempelvis givet tilladelse til en jobkonsulent fra kommunen til at deltage i vores byggemøde hver 14. dag. Det betyder helt konkret, at hvis bygherren kan se, at der om nogle måneder bliver brug for mere arbejdskraft på projektet, så træder jobkonsulenten til, og finder de ledige. Har de ledige brug for noget uddannelse, så sætter man dem i gang med et forløb, ” siger han.


Læs mere om projektet byg i nord