Almen afdeling reddet af konkurs

30. jan 2017

10 boliger på Københovedvej er solgt til en privat ­in­vestor, så resten af afdelingen kunne reddes. En ­undersøgelse fra Boligkontoret Danmark viser, at ­almene boliger har svært ved at overleve i små lands­bysamfund med 200 beboere.


92-årige Ellen Larsen har boet i en lille landsby på Københovedvej hos Rødding Egnens Boligselskab siden 2001. Men i slutningen af sidste år skiftede hun status fra værende almen lejer til privat lejer – vel at mærke uden at skifte bolig. For den lille afdeling, hun bor i, bestående af 23 boliger i alt, var tæt på at gå konkurs på grund af tomgangshusleje.

 

Over en tre-årig periode var tabet af lejeindtægter løbet op i 750.000 kroner, og den regning kunne kun lande et sted, eftersom boligselskabet ikke kører med en dispositionsfond – hos beboerne. 10 af boligerne blev derfor solgt fra i tide, da de ellers var endt i en konkurs. Med salget af de 10 boliger er det lykkedes at indfri restgælden i de resterende 13 boliger, som dermed er startet op på ny uden underskud.

Jeg kunne sagtens have været en hård udlejer og sagt, at jeg også lejer fælleshuset ud. Men det vil jeg sgu alligevel ikke. Jeg vil ikke begynde at tage goderne fra dem, for så flytter de jo bare. Det har jeg ingen interesse i overhovedet.

Ove Iversen

Ifølge chefkonsulent Jeanette Helmer, Boligkontoret Danmark, der har ansvaret for at afvikle udvalgte almene boliger, har de 10 bo-ligers placering i et lille landsbysamfund spillet en afgørende rolle for dens skæbne. På trods af at boligerne ligger i et idyllisk område, har områdets beboere ikke haft adgang til busforbindelser, indkøbsmuligheder og institutioner, hvilket har forværret udlejningssituationen og været med til at give boligerne dødsstødet.

 

De resterende 13 boliger har undgået salg og forbliver almene, fordi de ligger i en anden by, hvor der netop er adgang til ovennævnte, og hvor udlejningssituationen derfor har været væsentlig bedre.

 

En undersøgelse, som Boligkontoret Danmark står bag, viser, at almene boliger i landdistrikterne har en fremtid, blot ikke i de små landsbysamfund med 200 beboere, fordi udbuddet er for stort i forhold til efterspørgslen. Kommunikations- og marketingchef Karina Lauridsen, Boligkontoret Danmark, siger således:

 

”I forhold til private udlejere, som kan tilpasse prisen efter markedet og sætte huslejen ned, står vi med sorteper. Vi kan slet ikke følge med og er ikke konkurrencedygtige. Typisk er der heller ingen ventelister, og folk kommer direkte fra gaden. De har ikke lyst til at integrere sig i små landsbysamfund, fordi de kun skal have tag over hovedet i kort tid og flytter igen, og så kommer der en distance i forhold til resten af samfundet, og så er der ingen lokale, der gider at bo der.”

Grønne pionerer i Aarhus

Privat investor
De 10 boliger blev solgt igennem en ejendomsmægler og sat til salg for 2,4 millioner kroner. Jeanette Helmer, der oprindelig er uddannet ejendomsmægler, fortæller, at der kun gik to måneder, før ejendommen var solgt, og kalder det for ”et hurtigt salg uden afslag i pris.”

 

49-årige Leo Iversen, der driver Iversen Busser, har købt ejendommen med de 10 boliger og overtaget boligerne med beboere. Han fortæller, at det ikke er hans første ejendomskøb, men at det er første gang, han køber almene boliger.

 

”Min fordel som privat udlejer kontra almen udlejer er jo, at jeg eksempelvis kan sætte huslejen ned for at leje de boliger ud, der står tomme. De almene boligselskaber er underlagt omkostningsbestemt husleje og underlagt bestemte regler. Da jeg overtog ejendommen, stod to boliger tomme. Her satte jeg huslejen ned med 15 procent for at leje dem ud, og der kom to lejere med det samme.”

 

Huslejen for en tre-værelsesbolig på 88 kvadratmeter ligger på 5.451 kroner uden rabat.

Rører ikke ved traditionerne
Leo Iversen fortæller, at han ikke agter at foretage de store ændringer, på den måde beboerne har været vant til at have det på. Han fortæller, at Ellen Larsen eksempelvis styrer fælleshuset ude i området. I virkeligheden er der tale om ni boliger og et fælleshus. Hun har i mange år haft tradition for at invitere områdets beboere på kaffe og kage hver onsdag klokken 14, hvor et sted imellem syv til 20 beboere fra området deltager.

 

”Jeg kunne sagtens have været en hård udlejer og sagt, at jeg også lejer fælleshuset ud. Men det vil jeg sgu alligevel ikke. Jeg vil ikke begynde at tage goderne fra dem, for så flytter de jo bare. Det har jeg ingen interesse i overhovedet,” indrømmer Ove Iversen.

 

92-årige Ellen Larsen er glad for, at hun kan fortsætte med at holde sine kaffeselskaber i fælleshuset. Hun fortæller, at beboerne selv via beboerdemokratiet har godkendt at gå fra almen bolig til privat lejebolig. Og kommer ikke til at savne beboerdemokratiet.

 

”Nu er der ikke noget beboerdemokrati længere, og for mig gør det ikke noget. Vi blander os ikke i den måde, Leo Iversen kører det på. Huslejen bliver bare betalt på en anden måde, og så må jeg jo bare følge med og se, om det i orden,” fortæller hun.

I det hele taget bliver et større godkendelsesapparat sat i gang, når en almen ejendom skal sælges, og der kan gå flere år, inden salget bliver godkendt efter at have været en tur forbi beboerdemokratiet, bestyrelsen, kommunen, repræsentantskabet, Landsbyggefonden og ministeriet.

 

Boligen nr. 2 - 2017