Foto: Helene Bagger

Foto: Helene Bagger

Indblik: Hækklipning og trappevask som pionerarbejde

02. feb 2017

Syv boligorganisationer er gået sammen om at sikre effektive måltal for driftsarbejde.

 

Et klik på appen ”Her har vi vist at gøre med manuelt havearbejde.” Tiden registreres. Det samme gør arbejdets omfang. Endnu et stykke pionerarbejde er registreret.

 

Pionerarbejde lyder flot for hækklipning. Men når ejendoms­funktionær Villy Nissen i år og næste år sammen med en række kolleger, som passer cirka 50 af landets øvrige godt 7.000 afdelinger – efter at have klippet hæk, vasket trapper eller andet – indtaster tidsforbrug og arbejdsomfang, så er det pionerarbejde.

 

De er med til at udvikle måltal for, hvor hurtigt man skal slå græs, klippe hæk, vaske trapper med meget mere. Det bliver til tal, som alle landets boligorganisationer gerne skal forholde sig til, når de skal vurdere, om de løser driftsopgaver i boligafdelingen effektivt.

 

Syv organisationer er med
De er en del af et læringsprojekt, som syv store boligorganisationer har indledt. ”Projektet tager afsæt i resultaterne fra flere tidligere projekter og stiler blandt andet efter at blive en videreudvikling af Landsbyggefondens tvillingeværktøj,” forklarer Ida Ravnholdt Poulsen, der er projektleder.

Copenhagen Business School har været med til at udvikle appen, som blandt andet bruges til registreringerne.

Hun er til dagligt ansat i Boligkontoret Danmark, som er boligorganisationen, der har været initiativtager til projektet.

 

”Ideen blev langsomt udviklet i starten af 2016. Vi inviterede andre boligorganisationer med. Og siden efteråret 2016 har vi været i gang med at lave de første forsøg med tidsregistreringer i 10 boligafdelinger fordelt over hele landet,” fortsætter hun.

 

I alt er syv boligorganisationer gået ind i projektet. Syv store boligorganisationer, der til sammen råder over 170.000 af Danmarks almene boliger. De 10 forsøgsafdelinger vil i løbet af 2017 udvikle sig til betydeligt flere.

 

”Vi satser på at gå i gang med forsøg i yderligere 55 boligafdelinger. Forsøg, som skal arbejde med at udvikle måltal for blandt andet græspleje, beboerservice, forskellig istandsættelse, flyttesager med mere,” siger Ida Ravnsholdt. Det er specielt inden for de klassiske driftsomkostninger, der er omfattet af konto 114 (renhold) over 115 (Løbende vedligeholdelse) til konto 116 (Planlag vedligeholdelse), som man vil sætte under effektivitetsluppen.

 

Vil være målbar
En af de syv boligorganisationer, som er gået med i projektet, er Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg.

 

”Vi bryster os jo til dagligt af, at vi er supereffektive og professionelle. Men en gang imellem har man også behov for at konstatere, om det nu også lige forholder sig sådan,” siger Klaus Madsen, der er forretningsfører med ansvar for drift i boligselskabet Sct. Jørgen.

 

”Vi vil slet og ret gerne være målbare,” fortsætter han. At være målbar føler mange boligorganisationer et stort behov for. Der fornemmes en tydelig og stigende forventning fra omverdenen om, at ansvaret skal tages alvorligt. Og at opgaverne skal løses effektivt.

Vi bilder os ind, at vi er supereffektive og professionelle. Vi vil også gerne se, om det passer.

Klaus Madsen

Vi må selv tage ansvaret
”Vi står i dag over for en række nye krav om besparelser i driften og lavere husleje. Med nøgletal, som kan bruges på tværs af boligorganisationerne i hele landet, vil de almene boligorganisationer kunne sammenligne sig med hinanden, lære af hinanden og hver især således lokalt organisere sig i den bedste og mest meningsgivende praksis for den daglige drift,” siger administrerende direktør i Boligkontoret Danmark, Michael Demsitz, der er en af projektets initiativtagere.


”Vi er gået i gang med det, fordi gør vi det ikke selv, så vil andre før eller siden gøre det for os. Det er også et naturligt skridt frem imod det, vi i øvrigt altid har været bedst til: Nemlig at opfylde beboernes og de boligsøgendes ønsker og behov og samstemme dem med behovene fra det omkringliggende samfund og staten. Det er vores samfundsansvar – det er det formål, vi er født med,” fortsætter han.

 

Arbejdet med udviklingen af de nye måltal støttes blandt andet af Landsbyggefonden, BL’s DriftsNet og Effektiviseringsenheden under Ministeriet for Transport, Bygninger og Boliger. Copenhagen Business School er ansvarlig for udviklingen af metode for tidsregistrering. Arbejdet ventes afsluttet i slutningen af 2018.

 

Boligen nr. 2 - 2017

Effektivisering

Indblik: Hækklipning på tid
Indblik: Hækklipning og trappevask som pionerarbejde

Syv store boligorganisationer er under ledelse af Boligkontoret Danmark gået sammen om et treårigt udviklingsprojekt, der skal skabe fælles nøgletal for detailopgaver, som kan bruges på tværs af landets boligorganisationer.