Foto: Kurt Johansen

Foto: Kurt Johansen

Indblik: Bispebjergs mangfoldige udfordring

02. feb 2017

Kommune, boligorganisation, beboere, iværksættere med flere er aktive og dygtige, når det gælder om at få det bedste ud af mangfoldigheden i Bispebjerg. Sammen med London er København længst fremme, når det gælder om at gøre mangfoldighed til en fordel frem for en ulempe.


”Her havde Glud & Marstrand en emaljefabrik,” fortæller Rikke Skovgaard Nielsen og peger på en stor bygning i gule sten.

 

Lidt længere fremme på samme side henleder hun opmærksomheden på det relativt nye Emaljehaven – et femetages, hvidgråt byggeri med næsten 200 boenheder, der er en blanding af ejer-, lejer- og andelsboliger. Boligbyggeriet er opført på en del af den sløjfede fabriksgrund.

 

Tidligere på ruten lå Imam Ali Moskeen, der har en kuppel og to minareter i turkis, og som er fra 2010.

 

Og senere bliver det muligt at skimte flere små iværksætter-virksomheder, der er rykket ind i tomme produk­tionsbygninger.

Der er et stort potentiale i initiativer beboerne imellem. Den store opgave er at få de ressourcestærke med, så de kan bidrage med deres ressourcer.

Rikke Skovgaard Nielsen

Rikke Skovgaard Nielsen vil med den guidede rundtur gerne illustrere, hvordan Bispebjerg-området og den nordvestlige del af København har indledt en forvandling fra industri og små arbejderboliger til en mere blandet sammensætning, hvad angår beboere, herunder af anden etnisk oprindelse og erhverv.

 

Selv om der er lokale forskelle i bydelen, findes der generelt færre ressourcer i Bispebjerg end i resten af København. Næsten halvdelen af Bispebjerg betegnes af Københavns Kommune som et udsat byområde.


Styrken ved mangfoldighed
Således var Bispebjerg et egnet forskningsobjekt, da Rikke Skovgaard Nielsen, ph.d., med bistand af sine forskerkolleger Hans Thor Andersen, Vigdis Blach og Anne Winther Beckman fra Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet København skulle i gang med den danske del af det europæiske forskningsprojekt Divercities, der omfatter 13 europæiske byer og Toronto i Canada.

 

Formålet med det fireårige projekt, som nu er ved at være afsluttet, har været at undersøge, hvordan der kan spores positive dynamikker som følge af den øgede mangfoldighed, der for sin part kan understøtte en ønsket byudvikling.

 

Styrken ved mangfoldighed er ifølge Rikke Skovgaard Nielsen den kreativitet og innovation, der kan opstå i mødet, og som giver mulighed for et økonomisk løft og social opstigning. Styrken er også solidariteten, der øger sammenholdet.

 

”Jo større forskelle imellem mennesker, desto vigtigere er arbejdet med mangfoldighed,” erklærer hun.

Rikke Skovgaard Nielsen ser en risiko for, at ressourcestærke over tid kommer til at dominere i Bispebjerg

En positiv kommune
Forskerne har anskuet Bispebjerg fra fire vinkler: kommunens tilgang til mangfoldighed, de konkrete mangfoldighedsinitiativer, beboernes refleksioner og betydningen af mangfoldighed for iværksættere i byområdet. Fremgangsmåden er interviews suppleret med analyser af skriftligt materiale.

 

Rikke Skovgaard Nielsen konkluderer, at Københavns Kommune forholder sig til mangfoldighed på en positiv måde. Blandt de øvrige Divercities-byer er kun London og Toronto på omgangshøjde med København her.

 

København har fokus på to indsatser i sin politik, nemlig positiv særbehandling af udsatte byområder og aktiviteter om at skabe netværk imellem beboerne på fysiske mødesteder og igennem at hjælpe sociale aktiviteter i gang.

 

Blandt de fysiske mødesteder er Biblioteket, bygningen, der ligner stablede kasser, og som også tjener som kulturhus, borgerservice, café og koncertsal, det cirkelrunde Dansekapellet nær Bispebjerg Torv samt Lygten Station, som var udgangspunktet for dagens guidede rundtur. Den nedlagte togstation er spillested, comedy club og meget andet.

 

”Kommunen har lavet en struktur, som er tilpasset til de lokale forhold, og hvor der også er plads til lokale initiativer,” siger hun.

Når kommunen og de almene slår sig sammen, så kan der udrettes noget.

Rikke Skovgaard Nielsen

Beboernes egne aktiviteter
Sideløbende med Københavns Kommunes indsats findes en række lokale projekter, herunder foreninger, arrangementer og initiativer, som arbejder med mangfoldighed. Nogle er kommunale, andre er frivillige eller private. Hertil hører også aktiviteter, som indgår i en boligsocial helhedsplan eller i områdefornyelse, der skal sætte gang i en positiv udvikling i et problemramt byområde.

 

Et eksempel på en helhedsplan er Beboerprojekt Bispebjerg, som hører under den almene boligorganisation fsb, der har ni afdelinger i Bispebjerg.

 

Den almene boligsektor spiller en vigtig rolle i Bispebjerg, fordi over en tredjedel af boligerne i området er almene.

 

”Når kommunen og de almene slår sig sammen, så kan der udrettes noget,” vurderer Rikke Skovgaard Nielsen.

 

Hun forklarer generelt om de lokale projekter, at de udmærker sig ved, at de er bygget op nedefra, at de ofte er drevet af ildsjæle, at brugerne har medansvar og medindflydelse, at de er specialiserede i forhold til deres målgruppe, og at de er lokalt forankret.

 

”Projekterne har en særlig styrke i forhold til mennesker, som har begrænset tillid i forhold til offentlige instanser,” siger hun.

 

Sociale relationer på plads
Beboerne i Bispebjerg er for langt de flestes vedkommende velvillige over for mangfoldighed. Alligevel er det de færreste, der har mangfoldige omgangskredse eller relationer på tværs i byområdet.

Biblioteket er et fælles mødested, som Københavns Kommune har etableret i Bispebjerg. Foruden bibliotek er bygningen kulturhus, café, koncertsal og huser borgerservice.

Mange ressourcestærke i Bispebjergs villakvarterer er tilhængere af mangfoldighed, men engagerer sig sjældent i den. Mange ressourcesvage har en ambivalent holdning til mangfoldighed, fordi de oplever, hvad der måtte være af negative følger på tæt hold. En tredje gruppe er yngre beboere i Bispebjerg, som er vokset op med mangfoldighed – de har sociale relationer, der går på tværs af forskelle, som de ikke selv tillægger betydning.

 

Rikke Skovgaard Nielsen og hendes kolleger mener, at der uanset boligforhold er en udpræget grad af gensidig tillid imellem beboerne i Bispebjerg. Så udfordringen består i at bekæmpe social ulighed og social udsathed og understøtte mangfoldigheds-initiativer.

 

At værne om folkeskolen og andre grundlæggende samfundsinstitutioner er vigtigt, fordi alle samles her.

 

Og med hensyn til de folkelige initiativer nævner hun under rundturen, at man lejlighedsvis kunne afspærre eksempelvis Frederiksborgvej og gøre den til et mødested. Man kunne pålægge ejerne af et indhegnet areal, som hun fører an hen til, og hvor ukrudtet vokser højt, at de stiller det til rådighed for hele byområdet.

 

”Der er et stort potentiale i initiativer beboerne imellem. Den store opgave er at få de ressourcestærke med, så de kan bidrage med deres ressourcer,” siger hun.

 

Hun tilføjer, at de almene boligorganisationer kan være med til at trække folk ind udefra ved at skabe ”fede” attraktioner, for eksempel byområdets bedste legeplads.

Iværksættere rykker
De rømmede fabriksbygninger og de relativt billige erhvervslejemål i Bispebjerg har tiltrukket små iværksættervirksomheder inden for serviceområdet til kvarteret. Områdets diversitet kan udgøre et potentiale for den enkelte virksomhed, hvis iværksætteren ser muligheden i de forskelligartede netværk og kundegrupper, som findes i bydelen, konstaterer Rikke Skovgaard Nielsen og hendes forskerkolleger.

Det gamle kapel og krematorium på Bispebjergs top er omdannet til Dansekapellet, et danse- og bevægelseshus.

Hun forklarer, at nogle af iværksætterne havde afbrudt skolegang og dårlige karakterer, og når de derfor ikke kunne få fodfæste på det almindelige arbejdsmarked, er dette at starte egen virksomhed måske vejen til social mobilitet.

 

”Men for at dette kan ske, skal politikerne være parate til at sikre, at der fortsat vil være mangfoldighed i virksomhedslandskabet i Bispebjerg,” siger hun.

Risiko for gentrificering
Rundturen er slut, og Rikke Skovgaard Nielsen vil gerne komme med en generel opfordring til politikerne om at være opmærksomme på den paradoksale mekanisme, at mangfoldigheden og de relativt lave priser på ejerboliger kan føre til et massivt indtog af ressourcestærke, en såkaldt gentrificering, som i sidste ende gør byområdet mere socioøkonomisk ensartet.

 

”De almene boligområder risikerer at blive isolerede øer i et område, hvor arbejderboligerne engang var det almindelige,” siger Rikke Skovgaard Nielsen.

Bodega på Tagensvej, hvor der også er plads til parkering af handikapkøretøjer.

Den hypermangfoldige by

Den danske del af Divercities-forskningsprojektet er sammenfattet i bogen Den hypermangfoldige by - potentiale og udfordringer, som netop er udkommet:  Den hypermangfoldige by.

 

Byernes mangfoldighed

Indblik: Europa kæmper med hypermangfoldighedens udfordringer
Indblik: Bispebjergs mangfoldige udfordring

Kommune, boligorganisation, beboere, iværksættere med flere er aktive og dygtige, når det gælder om at få det bedste ud af mangfoldigheden i Bispebjerg. Sammen med London er København længst fremme, når det gælder om at gøre mangfoldighed til en fordel frem for en ulempe.

Indblik: Ressourcesvage og -stærke mødes

Beboerprojekt Bispebjerg hjælper aktiviteter i gang i den almene boligorganisation fsb, der fremmer de sociale relationer og øger trivsel og tryghed.

Indblik: Europa ser mangfoldighed som en trussel

Der er stor ros og anerkendelse til Bispebjerg fra forskerne i Divercities-projektet. Og ros er i forskningsprojektet sjælden. De fleste steder er bestræbelserne på at få noget godt ud af hybermangfoldigheden svært op ad bakke.

Indblik: Andre byers aktiviteter

Fem mangfoldigheds-initiativer fra andre Divercities-byer, der ifølge forskere er med til at skabe sammenhold og social mobilitet.