Foto: Kurt Johansen

Foto: Kurt Johansen

Indblik: Andre byers aktiviteter

02. feb 2017

Her er fem mangfoldigheds-initiativer fra andre Divercities-byer, der ifølge forskerne er med til at skabe sammenhold og social mobilitet:

 

Legegade i London 
I mange byområder mangler der sportsbaner, legepladser og åbne arealer. Play Street i London er et initiativ, som er taget af forældre for at sikre deres børn et sted at lege. Initiativtagerne har opnået tilladelse til at lukke en gade i et travlt kvarter for trafik i tre timer hver uge – efter forudgående aftale med myndighederne. Når gaden er legegade, kan børnene frit lege med hinanden, og forældre får også mulighed for at mødes uformelt.

Unges eget mødested i Toronto
The Spot er et mødested, etableret af unge, i et kvarter i Toronto, hvor beboerne kommer fra hele verden. Nytilflyttede unge får mulighed for at mødes med jævnaldrende imellem 13 og 30 år, der kender området og aktiviteterne. Der er ingen fast dagsorden. Blandt de emner, som de unge også tager fat på, er problemer med narko og vold i kvarteret.

Lokalt suppekøkken i Rotterdam  
Hensigten med at oprette et suppekøkken i et mangfoldigt boligkvarter i Rotterdam var at give beboerne et sted at mødes. Initiativet er så succesfuldt, at suppekøkkenet er blevet en virksomhed med lokale ansatte, og nogle af deltagerne har endda lavet deres eget cateringfirma og leverer færdiglavet mad uden for kvarteret også.

Køkkenhave i Budapest
Mange af beboerne, som ikke kendte hinanden tidligere, er nu sammen om en køkkenhave i kvarteret. De deles om haven, og de samarbejder om at dyrke grøntsager og høste afgrøderne. Beboerne får også vejledning i dyrkning, og børn kommer på besøg for at lære om grøntsager og andre planter. Om sommeren er køkkenhaven ramme om film, fester og andre aktiviteter.

Frankrig prøver at gøre Paris til Danmark

En blandet by med blandede ejerformer, som eksempelvis København, er drømmen om, hvordan problemerne med mangfoldigheden kan løses i Paris.

 

Byudvikling i Europa står over for en tredobbelt udfordring i disse år. Forskellen imellem mennesker øges, uligheden stiger, og de forskellige typer af mennesker isolerer sig. Rige bor sammen med rige og fattige med fattige – også kulturelt splitter man op. Det gælder blandt andet også Frankrig. 

 

Her prøver man at modarbejde tendensen med oprettelse af sociale og billige boliger i de områder, hvor der eksempelvis kun bor rige.

 

Eksempelvis forfølger man en særlig strategi i Paris om at etablere nye almene boliger i den rige del af byen igennem at opkøbe private boligejendomme, renovere dem og forvandle dem til sociale boliger.
Hvor der er fattigt og en nedslidt boligmasse, bestræber man sig på – nærmest efter dansk model – at løfte udsatte byområder igennem områdefornyelse, der i mange tilfælde er rettet imod sociale boligorganisationer.

 

”Blandede byområder – også med hensyn til boligtyper – er en del af svaret,” siger Christine Lelévrier, professor i sociologi på Laboratoire D’Urbanisme på Université Paris-Est og forsker i byudvikling.

 

Lelévrier står for Paris-delen af Divercities-projektet,
”Almene boliger er et meget virkningsfuldt redskab,” siger Christine Lelévrier til Boligen, da hun for nylig deltog i en konference om mangfoldighed og boligliv på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet København.

 

Hun forklarer, hvordan man i Frankrig arbejder med blandede boligområder på to måder:

 

”Det er nødvendigt at begunstige den boligsociale sektor. Man skal ikke kun fokusere på udsatte kvarterer. Man skal også rykke ind i velstående områder, for de velstående borgere er ikke af sig selv parate til at medvirke til mangfoldighed,” fastslår Christine Lelévrier på basis af sine faglige observationer i Frankrig.

 

Det går trægt med at opnå de ønskede resultater, medgiver hun.

 

Cirka en femtedel af byerne, der skulle have flere sociale boliger, er modvillige overfor at opfylde målet. Og i Paris er næsten halvdelen af alt socialt boligbyggeri koncentreret i kun tre byområder.

 

”Kun hvis byområderne er blandede, får folk mere lige muligheder, hvilket kan fremme social mobilitet,” siger Christine Lelévrier.

 

Derefter forestår der stadig en opgave med at sikre, at tilstedeværelsen af flere boformer også fører til, at mennesker omgås hinanden i stedet for at leve parallelle liv. Her har Lelévrier størst tillid til lokale beboerinitiativer parret med skolens funktion som et fælles socialt rum.

Byernes mangfoldighed

Indblik: Europa kæmper med hypermangfoldighedens udfordringer
Indblik: Bispebjergs mangfoldige udfordring

Kommune, boligorganisation, beboere, iværksættere med flere er aktive og dygtige, når det gælder om at få det bedste ud af mangfoldigheden i Bispebjerg. Sammen med London er København længst fremme, når det gælder om at gøre mangfoldighed til en fordel frem for en ulempe.

Indblik: Ressourcesvage og -stærke mødes

Beboerprojekt Bispebjerg hjælper aktiviteter i gang i den almene boligorganisation fsb, der fremmer de sociale relationer og øger trivsel og tryghed.

Indblik: Europa ser mangfoldighed som en trussel

Der er stor ros og anerkendelse til Bispebjerg fra forskerne i Divercities-projektet. Og ros er i forskningsprojektet sjælden. De fleste steder er bestræbelserne på at få noget godt ud af hybermangfoldigheden svært op ad bakke.

Indblik: Andre byers aktiviteter

Fem mangfoldigheds-initiativer fra andre Divercities-byer, der ifølge forskere er med til at skabe sammenhold og social mobilitet.