Foto: Ritzau Foto

Foto: Ritzau Foto

Kølig modtagelse af bandeforslag

31. aug 2017

En række borgerlige politikere på Københavns Rådhus er kommet med et forslag i forbindelse med bandekrigen i hovedstaden. Udspillet går i al enkelhed ud på, at almene boligorganisationer skal opsige lejemålet, når nogen i en husstand dømmes for kriminalitet med relation til bandekonflikten. 

En række borgerlige politikere på Københavns Rådhus er kommet med et forslag i forbindelse med bandekrigen i hovedstaden. Udspillet går i al enkelhed ud på, at almene boligorganisationer skal opsige lejemålet, når nogen i en husstand dømmes for kriminalitet med relation til bandekonflikten. 

                     
I forbindelse med forslagets fremsættelse sagde eksempelvis Cecilia Lonning-Skovgaard, der er spidskandidat for Venstre i København til Berlingske:

”Dér, hvor vi i forhold til bandekonflikten er lige nu, er, at situationen er så alvorlig, at alle midler må tages i brug. Jeg har tidligere argumenteret for, at vi skal have de almene boligorganisationer på banen. Jeg synes, det er fint at sætte boligselskaberne under pres.”


Forslaget vakte en del opsigt, men det vækker ikke begejstring hos de københavnske boligorganisationer, som føler sig rigeligt under pres i forvejen. De peger også på, at det vil kræve en lovændring, da den nugældende lovgivning kunne give mulighed for at sætte folk ud, hvis der er tale om en dom for meget grov krimi­nalitet begået i boligområdet. Og den mulighed er det tilmed rigeligt svært at få domstolene til at gå med på.

25 specialister i bandeforebyggelse til udsatte områder

Hensyn til ofrene

Det kan formand for Boligforeningen 3B, Steffen Morild, tale med om: ”I de fleste almene boligområder i hovedstadsområdet køres en nul-tolerance-politik, og der bruges mange ressourcer på at opsige beboere, som skaber utryghed i boligområderne. Men vi bliver desværre ofte underkendt af domstolene,” og han fortsætter:


”Der er på det seneste flere opsigelser, som er blevet underkendt ud fra et proportionalitetsprincip, selvom der var tale om meget alvorlig kriminalitet. Vi har for nylig tabt en boligretssag, hvor en søn havde medvirket til et groft overfald på en anden beboer i et af vores boligområder, men udsættelsen blev underkendt, fordi boligretten blandt andet lagde vægt på, at sønnen efter overfaldet var flyttet væk fra området, og at forældrene vanskeligt kunne tåle en udsættelse.”

                     
3B har valgt at anke dommen, fordi ”… hensynet til de familier, hvis børn medvirker i alvorlig kriminalitet, skal ikke veje tungere end hensynet til ofrene, som ofte føler sig pressede til at flytte fra afdelingen,” siger Steffen Morild.

 

Sådan løser man ikke problemet

Samme toner kommer fra Bo-Vest, hvor administrerende direktør Ulrik Brock Hoffmeyer slår fast:


"Vi er allerede tough on crime, i forhold til dem der skaber utryghed i vores egne boligområder, hvor vi – når det er muligt – udsætter familier af boligen, fordi et familiemedlem har begået kriminalitet i egen boligafdeling.”


Og Bo-Vest-direktøren fortsætter: ”Man løser jo ikke bandekriminaliteten på den måde. Det handler om at få våbnene væk fra miljøet, pengene ud af hashen, de små børn væk fra rekrutteringen, forældrene ind i kampen, skolerne styrket i kampen og politiet ud på gaderne.”


”De almene boligorganisationers indsats handler om at være forebyggende. Vi skal bryde fødekæden og sørge for, at de små børn holdes væk fra rekrutteringen. Vi skal hjælpe forældrene til at tage kampen. Vi skal samarbejde med politiet om dem, der begår kriminalitet. Vi har gjort det længe – og vi kan se, at det hjælper,” siger Ulrik Brock Hoffmeyer og henviser til, at mens kriminaliteten på landsplan i perioden 2013-2015 faldt med 10,3 procent, faldt den med 27,1 procent i de udsatte boligområder, når man måler på straffelovsovertrædelser.