Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

25 specialister i bandeforebyggelse til udsatte områder

31. aug 2017

I foråret kom bandepakken fra justitsminister Søren Pape Poulsen. Samme minister har lovet i løbet af efteråret at fremlægge en omfattende forebyggelsespakke, som skal forhindre, at unge lader sig rekruttere til banderne. Men 26 skudepisoder alene i København siden den 12. juni fik fredag den 11. august justitsministeren til at handle med en akutpakke med 12 nye initiativer, som skal bekæmpe banderne.

”Vi skal have stoppet bandernes opførsel lige nu, og vi skal have stoppet, at unge mennesker lokkes ind i miljøet af skruppelløse bandeledere. Derfor er jeg glad for, at vi i dag som samfund slår igen,” sagde Søren Pape Poulsen i forbindelse med offentliggørelsen af forslagene.

                     
”Vi giver politiet flere kræfter til at bekæmpe banderne, vi skærper straffene, og vi styrker det forebyggende arbejde. Vi skal have trygheden tilbage i 

gaderne,” fortsatte han. 

 

Kølig modtagelse af bandeforslag

Vidnebeskyttelse

Blandt de elementer, der i de 12 initiativer direkte vedrører almene boligområder, foreslår justitsministeren blandt andet at styrke politiet med ca. 25 nye medarbejdere til forebyggende arbejde i særligt udsatte områder. Indsatsen skal mål­rettes unge, som vurderes 

at være i risiko for at blive hvervet af banderne.


Når bander kan sidde tungt på et boligområde, hænger det alt for ofte sammen med trusler, i forhold til de beboere som er nødt til at leve med banderne i lokalområdet. Regeringen vil derfor skærpe straffen for trusler imod vidner med en tredjedel. Samtidig skal beskyttelsen af vidner i sager om bande- og rockerrelateret kriminalitet forbedres igennem en række initiativer, der dog først lanceres senere i år. Justitsministeren forklarede dog, at det blandt andet undersøges, om man kan lade anonyme vidner afgive vidneforklaring via videolink.

I bestræbelserne på at det fremadrettet i højere grad skal være muligt at dokumentere, hvad der sker i de bandeplagede områder, vil ministeren skærpe straffen for bl.a. hærværk imod overvågningskameraer i udsatte boligområder.

 

 

Boligen nr. 9 - 2017

Om bander og bandekrig

  • Rigspolitiet har aktuelt registreret 1.304 rocker- og bandemedlemmer i forskellige grupperinger fordelt i Danmark. Den formodet største bande er Loyal to Familia. Ifølge Rigspolitiet er 225 registret som medlemmer af banden.

  • De aktuelt ofte forekommende skyderier i København er ifølge Rigspolitiet et opgør imellem Loyal to Familia og en række andre bander, som også hærger i København

Vis flere