Foto: Mikael Hjuler

Foto: Mikael Hjuler

Svage ældre og demente må selv betale for plejeudstyr

01. sep 2016

Økonomisk trængte kommuner ­sender i stigende grad udgifter til plejeudstyr og hjælpemidler videre til beboerne på plejehjem.


Et stigende antal kommuner sender kommunale udgifter til inventar, service og særligt plejeudstyr til -boligorganisationen, der ejer boligerne.

 

Omfattende liste
En rundspørge til almene boligselskaber over hele landet, som Boligen har foretaget, afslører, at listen over udgifter, som sendes videre til pensionisterne, er ganske omfattende.

 

Det drejer sig bl.a. om udgifter til inventar (møbler, køkken, tv og service m.v.) i fællesstuer, etablering og drift af fællesarealer og udgifter til særligt plejeudstyr, som fx medarbejdervenlige toiletter og -bideter, ramper, glideskinner i loftet og demensringe rundt om plejecentre, så plejepersonalet automatisk får besked, hvis demente beboere forlader centret og dermed risikerer livet i trafikken eller vinterkulden.

Vi ser, at flere og flere kommuner lader de ældre om selv at betale for særligt plejeudstyr. Grænserne for, hvem der betaler hvad, bliver til stadighed udfordret.

Bjarne Zetterström

Voksende problem
Afdelingschef Bjarne Zetterström fra BL – Danmarks- Almene Boliger bliver jævnligt kontaktet af boligselskaber, der klager over, hvad de opfatter som stigende pres fra kommunale embedsfolk for at påtage sig ekstra udgifter, så de kommunale budgetter kan gå op:

 

”Vi kan mærke på henvendelserne, at det foregår i et betydeligt omfang,” siger Bjarne Zetterström.

 

”Vi ser, at flere og flere kommuner lader de ældre om selv at betale for særligt plejeudstyr. Grænserne for, hvem der betaler hvad, bliver til stadighed udfordret,” fortsætter han.

 

Tingene skrider
Mange lokale boligselskaber, som Boligen har været i kontakt med, ønsker ikke at stå åbent frem med kritik, af frygt for at det vil skade det daglige samarbejde med kommunen.

Med ældre- og plejeboliger i 76 kommuner over hele landet er det nemmere for administrationsselskabet domea.dk at kommentere situationen uden at komme i karambolage med lokale samarbejdspartnere.

 

”Vi har ofte diskussion med kommuner om, hvor udgifterne skal lægges, fx i forhold til inventar i fællesrum. I forbindelse med opførelse af nye plejehjem har vi fx også set eksempler på, at embedsmænd har presset på for at få finansieret nye loftlifte over byggesagen, så beboerne i sidste ende kommer til at betale for hjælpemidler, som kan forbedre plejepersonalets arbejdsmiljø,” siger markedschef Klavs Hedelund, domea.dk, der mener, at det ofte er nyansatte kommunale embedsfolk, som presser på for at få boligselskaberne til at betale.

Det siger loven

  • Der er ingen faste regler for, hvem der skal afholde hvil­ke udgifter til inventar i pleje- og demensboliger. Ifølge reglerne kan såvel kommunen som boligselskaberne afholde udgifterne.

  • Reglerne er derimod utvetydige, når det drejer sig om plejepersonalet og deres inventar og brug af lokaler med videre – bl.a. opvaskemaskiner, kaffemaskiner, radio og tv, potteplanter, service, rengørings­midler, personalerum, personalekøkken, administrationslokaler og lokaler, der benyttes til kommunens pleje af de ældre. Disse udgifter skal afholdes af kommunen.

  • Kommunerne har ligeledes pligt til at betale udgifter til pleje og hjælpemidler til mennesker med varigt nedsatte funktionsevner, fx demente. 

Demente betaler selv demensring

Plejecenter Lillevang i Farum, der huser 72 faste beboere i plejeboliger og 27 midlertidige i centrets såkaldte rehabiliteringsafdeling, er et godt eksempel på, hvordan den nye trend fungerer i praksis.

 

”Sidste sommer fik vi en opfordring fra Furesø Kommune om at opføre en demensring rundt om Lille­vang Plejecenter, fordi der er mange demente beboere på centret. Vi havde derefter spørgsmålet oppe at vende på et beboermøde, hvor der blev givet tilsagn om, at vi gerne ville betale,” siger kundechef Jacob Olsen fra domea.dk, der driver centret for Boligselskabet Farumsødal.

 

100 kroner ekstra om måneden
Demensringen, der kostede 200.000 kroner, finan­sieres via et lån i Boligselskabet Farumsødal. Lånet skal plejecentrets beboere betale tilbage via huslejen, og det giver en huslejestigning på omkring 100 kroner om må­neden pr. beboer, fortæller Jacob Olsen.

 

I lighed med andre boligforeninger skal alle udgiftskrævende forslag vedtages på beboermøder, inden de kan træde i kraft. Det skete også på Plejecentret Lillevang, selv om det dog ikke var helt nemt, da en stor del af be­boerne er demente:

 

”Det er et åbent spørgsmål, hvor meget beboerne egentlig forstod af det, som de stemte om,” siger Jacob ­Olsen.