Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Indblik: Øget samarbejde i Helsingør

03. okt 2016

Boliggården og Helsingør Kommune har øget samarbejdet i forbindelse med kontanthjælpsloftet. Boliggården udlejer cirka 70 procent af alle  almene boliger i Helsingør. Derfor tog direktør Birte Flæng Møller kontakt til kommunens ledelse, da loven om kontanthjælpsloftet kom frem i 2015 for at gøre samarbejdet tættere. 

 

”Det kan ikke nytte, vi ligger og spiller Sorte Per med problemerne. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det os to, der skal løse det her,” siger Birte Flæng Møller.

 

Det øgede samarbejde består blandt andet i, at boligforeningen allerede orienterer kommunen, første gang en restancegenganger får en rykker. Samtidig har kommunen i år ansat en opsøgende medarbejder, der banker på hos beboerne og hjælper med at finde en løsning, så de kan beholde boligen. Det betyder, at 15 udsættelser i Bolig gården i 2015 er reduceret til foreløbig to i 2016. 

 

Dyrt for alle

Helsingør Kommune fokuserer på at undgå udsættelser, fordi de er stærkt problematiske for borgernes liv og koster ressourcer for kommunen, fortæller Pernille Madsen, centerchef for Borgerservice i Helsingør Kommune.

 

”Familierne har ofte ikke noget sted at bo. Det kan gå ud over børnene, mor og far kan miste deres arbejde og skal på kontanthjælp, plus at vi bruger rigtig mange sagsbehandlingstimer,” siger Pernille Madsen.

 

Boliggården forsøger selv at hjælpe trængte beboere med information og lægger også lokaler til en gældsrådgivning. 

 

”Men det er primært, når kommunen går på, at det flytter noget,” mener Birte Flæng Møller.

Kontanthjælpsloftet

Indblik: Omfattende alment beredskab op til kontanthjælpsloftet
Indblik: Et øje på hver finger

Otte ud af ti adspurgte boligorganisationer står klar med hjælp til beboere, der rammes af kontanthjælpsloftet. Det viser en rundspørge, Boligen har foretaget.

Indblik: Øget samarbejde i Helsingør

Boliggården og Helsingør Kommune har øget samarbejdet i forbindelse med kontanthjælpsloftet.