Foto: bsf

Foto: bsf

Grundig overvågning af alle MgO-sager

25. okt 2016

MgO-pladerne suger især fugt i vinterhalvåret, derfor foretager Byggeskadefonden nu den hidtil mest gennemgribende analyse af alle almene byggerier med MgO-plader.


Byggeskadefondens portal.bsf.dk har netop fået inkorporeret en ekstra funktion. Meningen er, at boligforeninger, Byggeskadefondens egne teknikere og teknikere fra Bunch Bygningsfysik ApS, der er fondens konsulent i MgO-sagerne, i løbet af den kommende vinter selv registrerer, hvordan der opsuges fugt, og hvordan metaldele korroderer (ruster) i facader, hvor der er anvendt MgO-vindspærreplader.

 

Ifølge Byggeskadefonden har omtrent 12.000 almene boliger opsat de problematiske vindspærreplader. Problemerne med pladerne er mest synlige i vinterperioden, hvor den relative luftfugtighed er højere end om sommeren, hvorfor man hos Byggeskadefonden netop nu foretager en grundig analyse af alle almene byggerier med MgO.

Byggeskadefonden overvåger og holder øje med udvikling af korrosion og fugtforhold, så vi kan nå at gribe ind, inden korrosionen har grebet så meget om sig, at der er risiko for, at eksempelvis facadebeklædninger falder ned.

Ole Bønnelycke

Problemet med de magnesiumholdige vindspærreplader er, at de opsuger fugt fra luften, så det i perioder løber ned ad dem med saltholdig væde, der trækkes ud af pladerne. Væden er fedtet og medfører misfarvninger på sokler, vinduer m.v., og korrosion på metaldele. I værste fald kan det med tiden medføre skimmelvækst og trænedbrydning. Saltet kan sammenlignes med køkkensalt og er ikke giftigt.

 

”Byggeskadefonden overvåger og holder øje med udvikling af korrosion og fugtforhold, så vi kan nå at gribe ind, inden korrosionen har grebet så meget om sig, at der er risiko for, at eksempelvis facadebeklædninger falder ned,” siger sekretariatschef Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden.

 

Beboere bliver ikke berørt
Ved selve besigtigelserne vil facaderne på udvalgte steder enten blive åbnet eller skåret op, således at man er i stand til at registrere graden af fugt og korrosion bag facadebeklædningen og bag MgO-pladerne. Beboerne vil som hovedregel ikke blive generet af besigtigelserne, da de primært foregår udefra, men i nogle få tilfælde vil det være nødvendigt også at få adgang til at registrere forholdene indefra i boligerne.

MGO-skader ikke så fremskredne som frygtet

De enkelte teknikere eller boligforeninger, der foretager besigtigelserne, vil blive ledt igennem en række spørgsmål via overvågningsprogrammet på Byggeskadefondens portal. Ved hjælp af billeder og eksempler skal de tage stilling til, om eksempelvis skruehoveder knækker, når skruen skues ud, og i hvilken grad der er tegn på korrosion og opfugtning af materialer.

 

På baggrund af indberetningerne vurderer Byggeskadefondens medarbejdere, hvor alvorlig bygningens fugt- og korrosionstilstand er, og om der er behov for anmeldelse og snarlig udbedring, således at udskiftning af MgO-plader kan sættes i gang, inden der opstår risiko for, at facadebeklædningen falder ned, eller at indeklimaet i boligerne bliver påvirket.