Foto: Jeanne Kornum

Foto: Jeanne Kornum

Fsb eksperimenterer med socialt liv i ungdomsboliger

27. okt 2016

Otte ”first movers” flyttede ind før alle andre beboere i nye ungdomsboliger på Amager for at skabe rammerne for et solidt socialt liv. Som sidegevinst håber fsb på, at de unge passer bedre på boligerne, og at kommunikationen med driften bliver mere gnidningsfri.

 

Duften af nylagt linoleum på gulvet er det første, der møder en, når man træder ind i de gennemrenoverede ungdomsboliger i Øselsgården på Amager, der tidligere har været et plejehjem. En tabt knaldrød peberfrugt på trapperne matcher farven på linoleummet i indgangspartiet og facadens farve på bygningen.

 

Fsb har skabt en ny model, hvor otte studerende – de såkaldte first movers – går forrest og sætter traditioner i system fra starten.

 

De unge fungerer som en slags ambassadører og flyttede allerede ind i juni, altså fire måneder før de andre studerende flyttede ind i de i alt 110 boliger.

 

Det var fedt at flytte ind før alle andre. Man får lov til at opleve stedet før og prøve det af. Jeg synes, det en god måde at gøre det på, fordi vi er otte vidt forskellige mennesker, der er blevet ret enige om næsten alt. Det er godt, man bruger de unge, i stedet for at gå ud fra hvad vi ønsker. Nu føles stedet mere som vores eget.

Gry Hansen

En af dem er 22-årig pædagogstuderende Gry Hansen, der kalder ideen ”fantastisk”. Hun stod øverst på ventelisten til en ”ambassadørbolig” og har været involveret i flere workshops, hvor de unge er blevet enige om, hvilke digitale værktøjer beboerne skal bruge – dels for at understøtte det sociale liv bedst muligt, og dels for at gøre kommunikationen med driftspersonalet så let og effektivt som muligt.

 

Gry Hansen har blandt andet været med til at bestemme, at udvekslingen af vigtige informationer fra driftskontoret, som lukning af vand, foregår via Facebook. Instagram bliver brugt til sjov og ballade, hvor de unge lægger billeder op fra fester. I det hele taget bliver de sociale medier brugt til at informere om begivenheder.

 

Fsb med ved bordet
De otte unge har også taget stilling til, hvilke aktiviteter og arrangementer der skal være, og hvordan fællesarealerne skal anvendes, for at skabe de bedste rammer for det sociale liv.

Oppe i loftet vidner en farverig glaskonstruktion om, at kunst er tænkt ind i stedet. Går man en tur udenfor ved fællesrummet, møder man synet af et stort kunstværk i sprøjtelakeret stål. For de unge skal føle sig tilpas i de innovative ungdomsboliger, hvor ikke kun kunst, men også sammenhold og fællesskab blandt de unge er i fokus.

Et af resultaterne er en hyggelig hjemmebiograf med dertilhørende lang sofa og flere Fatboys, som de unge kan slænge sig i, når de i fællesskab skal se film i den nystartede filmklub.

 

En madklub i det store fælleskøkken er også sat på programmet. Og for at inddrage nye tilflyttere i fællesskabet så hurtigt som muligt har man oprettet en velkomstkomité, hvor de to tætteste naboer får ansvaret for at byde de nye velkommen, informere om fællesaktiviteterne og invitere til fester.

 

”Det var fedt at flytte ind før alle andre. Man får lov til at opleve stedet før og prøve det af. Jeg synes, det en god måde at gøre det på, fordi vi er otte vidt forskellige mennesker, der er blevet ret enige om næsten alt. Det er godt, man bruger de unge, i stedet for at gå ud fra hvad vi ønsker. Nu føles stedet mere som vores eget,” påpeger Gry Hansen.

 

Repræsentanter fra fsb har siddet med ved hver workshop, og selv om de unge har fået opfyldt stort set alle deres ønsker, har fsb dog stillet krav om, at der skulle være et langbord til de fysiske afdelingsmøder. Personalet fra driftskontoret har også deltaget i nogle af møderne for at fortælle om proceduren ved fejl og mangler ved indflytning og klæde de unge på til, hvordan de bedst kommunikerer med driften.

Skal føles som et ”hjem”
Ifølge direktør Pia Nielsen, fsb, er hele grundtanken bag ideen, at det tager tid at skabe en fællesskabsfølelse, et tilhørsforhold og følelsen af ”hjem” i ungdomsboliger, som mange unge beboere betragter som midlertidige.

 

Er man således i stand til at skabe et velfungerende socialt fællesskab fra start, er sandsynligheden, for at flere beboere involverer sig og interesser sig for beboerdemokratiet, større. Hun mener, at de fysiske rammer også gør en stor forskel for det sociale miljø, hvorfor man har satset på kunst.

 

”Hvis de unge føler større ejerskab til boligerne, får de også mere lyst til at passe mere på stedet med det resultat, at de ikke flytter så hurtigt undervejs,” siger hun og fortæller, at ungdomsboliger typisk har en høj fraflytningsprocent på omkring 30-40 procent. Og når de unge skifter boligen ud så hyppigt, efterlader det et stort slid.

 

Boligen nr. 11 - 2016

Minister kom til indvielsen

For nylig blev Øselsgården officielt indviet af udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg. Hun siger til Boligen:

 

”Jeg deltog i åbningen af Øselsgården, fordi jeg gerne ville vise, at jeg påskønner, at København og fsb er begyndt at bygge flere ungdomsboliger, så man bedre kan dække behovet, efter at udbuddet af studieboliger i en årrække har haltet efter det stærkt stigende optag på de videregående uddannelser. Jeg har i øvrigt bemærket, at konceptet er innovativt på flere planer: Man har bygget om fra plejeboliger til ungdomsboliger, man har allerede på forhånd arbejdet med at etablere et studiemiljø, teknologisk og socialt, og så har man integreret boligerne med omgivelserne vha. kunst, både inde og ude.”

 

Københavns Kommune har støttet kunstprojektet med 500.000 kroner. Midlerne kommer fra Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste. Ud over Inger Støjberg blev boligerne indviet af kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen.