Foto: Finansministeriet

Foto: Finansministeriet

Usikkerhed om ejendomsskat

01. nov 2016

Usikkert, om lempelser af ejendomsskattereform gælder almene boliger. Spørgsmålet forhandles som en del af den samlede finanslov hos finansminister Claus Hjort Frederiksen.


Den 5. oktober præsenterede skatteminister, Karsten Lauritzen, regeringens udspil til en reform for ejendomsskat og offentlig ejedomsvurdering.

 

Udspillet indeholder blandt andet lavere boligskattesatser og en skatterabat, ligesom regeringen vil indføre et indefrysningssystem for ejerboliger. Stiger boligskatten drastisk i de kommende år – mere end lønningerne – så skal den overskydende del først betales, når man sælger boligen og realiserer en gevinst.

”Knap 2 ud af 3 boligejere får en skattelettelse, og ingen kommer til at betale mere i boligskatter i 2021, end de ellers skulle have gjort,” sagde skatteministeren blandt andet.

 

Dermed var han på linje med statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i sin tale i forbindelse med Folketingets åbning sagde:

 

”Ingen vil komme til at betale mere end med de nuværende skatteregler. Og mange vil komme til at betale mindre.”

 

Budskaber, der blev positivt fortolket af den almene boligsektor, som ganske vist ikke betaler ejendomsværdiskat, men betaler ejendomsskat.

For hurtigt ude
Efter skatteminister Karsten Lauritzens fremlæggelse af reformen, var journalister indkaldt til et pressemøde med en række af skatteministeriets embedsmænd, hvor der kunne spørges til detaljer i forslaget. Her spurgte Boligens udsendte, om de lempelser, der var formuleret i forslaget til ny ejendomsbeskatning, nu også gjaldt for ejere af såkaldte erhvervsboliger. Herunder tæller blandt andet almene boliger og andelsboliger.

Svaret var et klart ja!

 

Siden er ”ja’et” blevet mere uklart, og det skyldes nok, at systemet for at vurdere erhvervsejendomme, herunder almene boliger, slet ikke er blevet udviklet endnu. BL har bl.a. sendt brev til skatteministeren for at få bekræftet, at der gælder samme tryghed for beboere i almene boliger som for folk i ejerboliger. Svaret er ikke modtaget endnu.

 

Spørgsmålet forhandles hos finansminister Claus Hjort Frederiksen som en del af den samlede finanslovsforhandling.

 

Boligen nr. 11 - 2016

De foreslåede lempelser, i forhold til ny ejendomsskat og eventuelle forhøjede ejendomsvurderinger, omfatter blandt andet:

  • Lavere satser på både ejendomsværdiskatten og grundskylden fra 2021, som betyder, at knap to tredjedele af alle landets nuværende boligejere får en skattelettelse, og at de kraftige grundskyldsstigninger, der var udsigt til efter 2021, aflyses.

  • Permanent skatterabat, som betyder, at ingen boligejere skal betale en højere samlet boligskat ved de nye regler i 2021, end de skulle med de nuværende regler. Rabatten gælder frem til den dag, boligen sælges.

  • Et forsigtighedsprincip, som betyder, at den usikkerhed, der altid er forbundet med en vurdering af en boligs værdi, kommer boligejerne til gode. Konkret sættes den værdi, boligejerne skal betale skat af, 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen.

  • Automatisk tilbagebetaling, som betyder, at dem, der har betalt skat af en for høj vurdering i perioden 2011-2018, automatisk får pengene tilbage. Det forventes at gælde ejerne af mere end 700.000 ejerboliger – særligt i landdistrikterne.

  • Samtidig foreslår regeringen et nyt boligskattestop, som indeholder tre elementer. De skal gælde, når det nuværende boligskattestop udløber ved udgangen af 2020.

  • Fastlåsning af boligskatterne i procent af boligens værdi – både ejendomsværdiskatten og grundskylden. Det sker efter, at ejendomsværdiskattesatserne og den gennemsnitlige grundskyldspromille er nedsat markant i 2021 og fastholdes frem til 2025.

  • Automatisk indefrysning: Stiger værdien af boligen i de kommende år kraftigt – mere end lønningerne – så indefryses den overskydende del helt automatisk. Den del skal først betales, når man sælger boligen og typisk realiserer en gevinst. Allerede fra 2017 kan man vælge at gøre brug af indefrysningsordningen.

  • Tilbageførsel: Hvis boligskatterne over tid stiger mere end forudsat, vil regeringen sikre, at provenuet går til at sætte skatten på arbejde tilsvarende ned.