Undfangelsen af et ønskebarn

24. nov 2016

Vollsmose blev bygget til den øvre middel­klasse. Boligerne blev for dyre under energi­krisen. I stedet blev det boliger for mennesker fra hele verden.


Den 2. august 1966 blev første spadestik taget til Vollsmose. Det var undfangelsen af et ønskebarn – et barn, der var meget store forventninger til. På ét punkt er de indfriet. Intet andet dansk boligområde har i de mellemliggende 50 år fået så meget opmærksomhed. En søgning på Infomedia fortæller, at danske medier alene de sidste 10 år har nævnt Vollsmose 55.240 gange. Intet andet boligområde er i nærheden af det tal. Alene inden for den seneste måned er boligområdet nævnt 307 gange.

 

Krak­rapporten, som af enkelte medier blev tolket således, at indsatser i almene boligområder ikke virker, må lederen af Vollsmosesekretariatet, Nanna Muusmann, i Fyens Stiftstidende forklare, at boligsociale indsatser faktisk gør en forskel. Næsten alle medier har skrevet om kvindeforeningen Sahan, der har modtaget Tine Bryld Prisen. I dette nummer af Boligen kan du læse om, at politiet beskyldes for at lade bydelens beboere og ansatte i stikken. Hvordan var det nu, det hele for cirka 50 år siden startede for denne unikke opmærksomhedsmagnet – Vollsmose.

 

En presset by
I starten af 1960’erne var Odense en presset by, der imod alle verdenshjørner var udbygget til grænserne til de omliggende kommuner. Det bevirkede blandt andet, at Odenses middelklasse i store tal flyttede til omegnskommuner, som eksempelvis Dalum og Tarup. Her kunne de opfylde drømmen om enten eget hus eller en stor, moderne lejlighed i de nye almene murstensbebyggelser. Tilbage i Odense blev – ud over overklassen, der boede i Hunderupkvarteret – en omkostningstung gruppe af ældre og dårligt stillede. Middelklassen skulle tilbage til Odense. Forudsætningen var tiltrækkende boliger.

Planetbyen
I det østlige Odense var et areal på nogle få kvadratkilometer fortsat ubebygget. Det var Voldsmosen.

 

En af landets berømteste arkitekter, Jørgen Stærmose – som blandt andet har tegnet Odense Sygehus og Rigshospitalet – blev sammen med byens tre største almene boligorganisationer sat til at udvikle et projekt til moseområdet. Jørgen Stærmose var nationalt og internationalt kendt for at være en af de største og mest talentfulde elever af Le Corbusiers modernistiske skole.

 

I efteråret 1964 kunne Odenses borgmester, Holger Larsen, så afsløre planerne for det, der dengang blev kaldt planetbyen. I alt skulle der de kommende år bygges 8.000 mondæne eksklusive boliger til folk med gode indtægter, der kunne lægge rigeligt med skattekroner i den slunkne kommunekasse.

 

Speciel venteliste
Halvandet år efter kunne borgmester Larsen tage første spadestik til første blok i Granparken. Et år efter fulgte første stik til Lærkeparken. Byggeriet af Vollsmose i Voldsmosen var begyndt.

 

”Det var eksklusivt – meget eksklusivt! Der var i boligforeningen den almindelige venteliste. Og så var der ventelisten til Vollsmose. Ventelisten til Vollsmose skulle man betale ekstra for at komme på. Det var der i starten mange, der gjorde. Det var fint,” fortæller Marthine Boÿsen.

 

Hun flyttede sammen med to børn ind i en lejlighed i Lærkeparken, da den netop var færdigbygget i 1968. Hun har boet der siden.

 

”Nej! lejligheden var ikke helt ny, da jeg flyttede ind. Der havde boet en ung familie i fem måneder før mig,” retter hun.

 

I starten var det den tænkte målgruppe, som søgte den eksklusive bydel.

 

”Det var unge familier med børn. De havde arbejde – gode job,” fortæller Marthine Boÿsen.

Konkurrenten
Da man havde påbegyndt anden af i alt fire etaper af Vollsmose, skete der pludselig forskellige ting, som ændrede alle forudsætninger for den eksklusive bydel. Kommunalreformen i 1973 lagde Odense Kommune sammen med omegnskommunerne, som middelklassen havde søgt. Kommunen fik over en nat pludselig de betalingsdygtige skatteborgere tilbage og tabte dermed en del af interessen for Vollsmose.

 

Energikrisen skabte økonomisk krise. De store luksuslejligheder i udkanten af Odense var pludselig meget dyre. Samtidig havde en ung civilingeniør, ved navn Jens Peter Kock, udviklet et lavpris­rækkehus. En stor del af især Odenseforstaden Tarup blev bebygget med de såkaldte ”Kock­huse”, der kunne opføres så hurtigt og i så stort tal, at der i flere år blev afviklet rejsegilde hver dag.

 

Husene, der gav beboerne eget tag og have og var i tilgift billige. Nogle af de første Kochrækkehuse kostede omkring 95.000 kroner med en udbetaling på bare 1.500 kroner og en månedlig ydelse på 165 kroner. Den pris kunne de dyrt arkitekttegnede luksuslejligheder i Vollsmose reelt ikke konkurrere med.

 

Tomme lejligheder i Vollsmose var allerede et problem, inden anden etape af byggeriet var færdigt. Tomme boliger koster for boligorganisationer og kommune. En løsning måtte findes.

 

”Pludselig begyndte kommunen at anvise husvilde boliger herude,” fortæller Marthine Boÿsen.

 

”Også mange indvandrere flyttede ind,” fortsætter hun.

Skulle have været dobbelt så stor
Vollsmose er bygget på en to kvadratkilometer stor firkant. Ud over knap 4.000 boliger indeholder arealet blandt andet fodboldklubben B 1909, et gymnasium, tre folkeskoler og et stort indkøbscenter. Vollsmose er omgivet af brede alleer med to spor i hver retning. Blandt dem Vollsmose Alle.

 

På den anden side af den var det planlagt, at en spejlvendt klon af det eksisterende Vollsmose skulle have været opført. Det stod dog relativt tidligt i 1970’erne klart, at et Vollsmose i dobbelt størrelse kunne behovet ikke bære. Det blev droppet. Alligevel er Vollsmose med sine over 9.000 borgere stadig Danmarks største sammenhængende almene boligområde.

 

”Det er et enestående sted at bo. Man kommer hinanden ved. Her er masser af aktiviteter for voksne og børn. Alle kvarterer i Vollsmose hedder noget med parken. Det er ikke tilfældigt. Vollsmose er bygget i en stor park. Her er grønt og godt, derfor bor jeg her endnu,” siger Marthine Boÿsen.

 

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at her også er problemer. Men hvor er der ikke det? Det eneste store minus ved at bo her er, at alle andre, end dem, som bor her, taler dårligt om Vollsmose,” fortsætter hun.

 

Vollsmose blev ikke, hvad planlæggerne forventede. Men kan man tillade sig at tale dårligt om et sted, der samler hele verden? Der bor i dag så mange nationaliteter, at der tales 80 forskellige sprog. Det er et af de byområder i Danmark, hvor gennemsnitsindkomsten ligger lavest.

 

Til gengæld bor de så ikke særligt velhavende indbyggere usædvanligt godt i eksklusivt opførte lejligheder, som var tiltænkt den øvre middelklasse. Alle er stadig enige om, at boligerne er lækre. Kvalitet fornægter sig ikke – heller ikke med 50 år på fundamentet.

 

Boligen nr. 12 - 2016