Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Regeringen vil integrere i eksisterende byggeri

29. mar 2016

Traditionelle alliancer synes sprængt i spørgsmålet om, hvordan flygtninge, der opnår asyl, fremadrettet skal bosættes. De to største partier vil løse problemet i lejre/landsbyer.

 

Et flertal i Folketinget bad i begyndelsen af februar regeringen om at se på muligheden for at oprette statslige flygtningelandsbyer. Svaret ligger nu klar i en 63 sider lang rapport fra Ministeriet for Udlændinge, Integration og Boliger.

”Vi ønsker statsdrevne asylcentre af flere årsager. De skal være statsdrevne, så det ikke påhviler kommunerne økonomisk at løse en opgave, som de ikke formår.

Martin Henriksen, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti.

Udover at være en dyr løsning, konkluderer rapporten, at det er konventionsstridigt, hvis personer med flygtningestatus placeres i landsbyer uden de samme rettigheder som andre udlændinge med lovligt ophold i Danmark.

 

”Vi har nu grundigt undersøgt mulighederne for at oprette statslige flygtningelandsbyer, men vi må bare konstatere, at flygtningelandsbyer vil være en dyr og dårlig løsning i forhold til integrationen. Der er ikke noget perspektiv i at klumpe flygtninge sammen i minighettoer uden kontakt til det danske samfund,” siger udlændinge-, integrations- og boligminister, Inger Støjberg.

 

”Flygtninge skal i arbejde og integreres, og det er hele sigtet i de to- og trepartsforhandlinger, der foregår netop nu. Derfor går regeringen ikke videre med flygtningelandsbyerne og vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at løse opgaven inden for de nuværende rammer,” fortsætter hun.       

                    

Ingen integration
Omvendt er Folketingets to største partier, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, tilsyneladende helt på linje. Flygtninge skal fremadrettet samles i centrale grupperinger. Opsamlingsinstitutioner, der skal drives og styres af staten.

 

”Vi ønsker statsdrevne asylcentre af flere årsager. De skal være statsdrevne, så det ikke påhviler kommunerne økonomisk at løse en opgave, som de ikke formår. Det skal være asylcentre, fordi flygtninge skal være her i en periode, kort eller længere, og så skal de hjem igen. Derved adskiller flygtninge sig fra indvandrere. Derfor skal de ikke bosættes ude i samfundet, igennem integrationsforløb eller lignende,” siger Martin Henriksen, der er udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti.

 

”Danmark er mildest talt ikke lykkedes med at integrere ikke-vestlige udlændinge de seneste 30 år – ej heller i de år fra 2001 til 2011, hvor der kom få hertil. Så rapport eller ej: DF ønsker oprettelsen af statsdrevne asylcentre, helst som barakbyer, ellers som teltlejre og et stop for ethvert integrationsforløb. Flygtninge skal være her i tryghed fra krig og i fred, men de skal vide, at de skal hjem igen, og det skal de forberede sig på, de skal ikke forberede sig på det modsatte, og det er det, der sker for øjeblikket,” fortsætter han. 

 

En vis integration
Hos Socialdemokraterne handler det om logistik.

”Det er korrekt, at vi er tilhængere af centrale flygtningelandsbyer. I de kommende år kan der ventes op imod 40.000 nye flygtninge, som skal have asyl. Så mange boliger har vi jo simpelthen ikke. Så mange boliger kan heller ikke opføres inden for det nødvendige tidsrum. Og de må med regeringens egne ord ikke bosættes i de boligområder, der er socialt udsatte. Så jeg kan egentlig ikke se, at vi har noget valg,” siger Socialdemokraternes boligordfører, Jan Johansen.

 

I modsætning til Dansk Folkeparti mener Jan Johansen dog, at der skal ske integrationstiltag i det, partiet vælger at kalde flygtningelandsbyer.

”Der skal undervises i dansk, og børnene skal gå i skoler,” siger han.

Jan Johansen erkender, at partiet endnu ikke har udviklet den endelige model for en flygtningelandsby. 

 

Faktisk var det det, vi sammen med et flertal bad regeringen om tilbage i februar. Men det udkast, der ligger i den foreløbige rapport, er afgjort ikke godt nok, siger han.

 

Ligesom Dansk Folkeparti mener Jan Johansen fra Socialdemokraterne, at det, partiet kalder flygtningelandsbyer, skal finansieres og drives af staten. ′

 

RAPPORTENS TRE MODELLER
I ”Rapport om statslige flygtningelandsbyer m.v.” arbejdes der med tre forskellige modeller for flygtningelandsbyer.

 

Model 1: Personer med flygtningestatus placeres i flygtningelandsbyer på asyllignende vilkår, bl.a. uden adgang til at deltage på arbejdsmarkedet. Modellen vil indebære betydelige merudgifter for det offentlige. Og så vil det have negative integrationsmæssige konsekvenser, fordi det vil være sværere at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet efter en passiv periode i flygtningelandsbyer, hvis det viser sig, at de ikke kan vende hjem igen. Rapporten viser desuden, at det vil være konventionsstridigt, da det vil betyde, at der vil være en forskelsbehandling i forhold til andre udlændinge med lovligt ophold i Danmark. 

 

Model 2: Staten overtager nogle af kommunernes opgaver med at etablere og drive boliger til flygtninge og skal samtidig stå for dagtilbud til børn, tilbud om grundskole og danskundervisning til voksne. Denne model er også langt dyrere end det nuværende system, og samtidig vil sammenhængen forsvinde imellem de statslige opgaver, som modellen beskriver, og de kommunale ansvarsopgaver i forhold til ydelser og aktiveringstilbud. 

 

Model 3: Denne model er en ren boligløsning, hvor staten har ansvaret for etablering af boliger til nyankomne flygtninge – fx boliger i større eller mindre klynger. Regeringen vurderer ikke, at én standardiseret boligløsning til alle landets 98 kommuner er hensigtsmæssig. 

 

Download: 
Rapport om statslige flygtningelandsbyer m.v.