Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Lav fraflytningsprocent fra AlmenBolig+

29. mar 2016

Langt størstedelen af beboerne bliver boende i en AlmenBolig+-bolig efter et år, når man sammenligner med andet alment nybyggeri. Flere deltager også i beboerdemokratiet. Det konkluderer en ny rapport 
fra Statens Byggeforskningsinstitut.

 

0-5 procent. Så lav er fraflytningsprocenten fra en AlmenBolig+-bolig efter et år. Sammenligner man med fraflytningsprocenten for et alment nybyggeri, taler vi om imellem 25-40 procent, viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der har evalueret konceptet ved blandt andet at spørge beboerne. AlmenBolig+ er et forsøgskoncept, der er udviklet af KAB. 3B, Domea.dk og Østjysk Bolig har indgået en partnerskabsaftale med KAB, så de også kan bygge AlmenBolig+.

”den største udlejningssucces, som KAB har haft de sidste 20 år.”

Rolf Andersson, Byggedirektør KAB.

Ifølge kundechef for AlmenBolig+, Christian Fries, KAB, er forklaringen, at interessen for at blive boende i en AlmenBolig+-bolig er meget større, end den er i et klassisk nybyggeri af følgende grunde:

 

”De folk, der typisk vælger en AlmenBolig+ er nogle, der nøje har tænkt over det sted, de vil bo. Man ser ikke boligen som et midlertidigt sted, hvor man hurtigt skal flytte fra. Ejerskabet til boligen er langt større, fordi man selv fra start har været med til at præge indretningen af boligen,” påpeger han. 

 

Muligheden for udvidet råderet er netop en af de ting, som beboerne er yderst tilfredse med. Mere en 90 procent af husstandene har fået foretaget forbedringer i boligen, og det giver ifølge beboerne selv følelsen af forstærket ejerskab.  

 

I og med beboerne også selv står for varetagelsen af driftsopgaver, såsom at skovle sne, slå græs, klippe hæk og feje, giver det yderligere en stærk sammenhængskraft i afdelingerne. Fire ud af fem beboere erklærer sig helt eller delvist enige i, at beboernes medansvar fører til et større ejerskab til boligen og afdelingen.  

 

Hit at deltage i beboerdemokrati
Derfor er viljen til at deltage i beboerdemokratiet og sociale arrangementer også meget større end i klassisk nybygget almene boliger. 50 procent af de adspurgte beboere svarer, at de altid kommer til afdelingsmøderne, mens fire ud af syv afdelingsbestyrelser vurderer, at 50-75 procent af husstandene deltager i møderne. Sammenlignet med den almene sektor som helhed oplever kun 2 procent af afdelingerne, at mere end 50 procent af husstandene deltager i afdelingsmøderne.

 

Byggedirektør Rolf Andersson, KAB, tøver ikke med at kalde AlmenBolig+-konceptet for ”den største udlejningssucces, som KAB har haft de sidste 20 år.”

 

”Vi har en ekstrem lav fraflytning, så det er en entydig succes, Analysen fra SBi viser desuden, at vi har efterlevet vores præmisser om at ville prøve at skabe nogle gode attraktive boliger, der var billige, til hr. og fru Danmark.

 

Huslejen skulle være 30 procent lavere end i tilsvarende alment nybyggeri ved at bygge ti procent billigere og ved at drifte boligerne billigere.”

 

Djævlen i detaljen
Men SBi peger også på en række udfordringer i konceptet. Byggeskadefonden forholder sig eksempelvis kritisk over for kombinationen af de byggetekniske forhold, og at det ikke er fagfolk, som har ansvaret for driften, og anbefaler, at man sikrer en løbende kontrol af den ind- og udvendige vedligeholdelse. Noget, som Rolf Andersson er enig i. 

 

”Djævlen ligger i detaljen. Vi må blive dygtigere til at formidle mangeludbedringsperioden og opruste den. Læren er, at vi bliver nødt til at have professionel opfølgning i længere tid på AlmenBolig+-afdelingerne, end vi havde forudset. Det betyder, at en KAB-medarbejder kommer ud og sikrer, at der bliver udarbejdet fejl og mangler. Det skal beboerne ikke gøre, og det er ikke rimeligt, at de skal vurdere, om en håndværker-ydelse er lavet korrekt eller ej,” indrømmer han. 

 

Ikke en døgnflue
Han fortæller, at AlmenBolig+-konceptet ikke er en døgnflue, men er kommet for at blive. Og løfter sløret for, at der er andre byggerier på vej, som ligner AlmenBolig+, men som ikke kan være omfattet af forsøget, da de er godkendt senere end den 31. marts 2014. For at kunne gennemføre AlmenBolig+ fik KAB i sin tid dispensation fra almenboligloven af ministeriet. 

 

I dag findes 23 AlmenBolig+ -afdelinger med i alt 1.418 boliger. Der eksisterer ikke en decideret venteliste. Man kommer i første omgang på en interesseliste, hvorefter man bliver indkaldt til informationsmøder. Først herefter sender man en ansøgning, hvorefter der bliver trukket lod.  

 

Interessen for at bo i AlmenBolig+ er stor 

 

Antallet af ansøgninger for at komme i betragtning til en AlmenBolig+ overstiger antallet af boliger. Her er nogle eksempler på, hvor mange ansøgninger KAB modtog tilfældige steder:

 

• 779 var interesserede i at bo i Grøndalsvænge i København NV. Her blev 83 boliger taget i brug i april 2012

 

• 799 var interesserede i at bo i Sundbygård på Amager. Her blev 59 boliger taget i brug i juni 2015

 

• 243 var interesserede i at bo på Enebærstien i Herlev. Her blev 36 boliger taget i brug i august 2012

 

• 213 var interesserede i at bo i Danmarkshusene i Rødovre. Her blev 72 boliger taget i brug i august 2013

Boligen nr. 4 - 2016