Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Indblik: Er der for svært at opsige?

01. mar 2016

Beboere, som har begået personfarlig kriminalitet i boligområdet, kan opsiges. Det slog Højesteret fast i 2013. Men fungerer loven efter hensigten? Boligen har spurgt på Christiansborg og i organisationer.

 

 

EJENDOMSFORENINGEN DANMARK


Det er ikke kun hos de almene boligorganisationer, at man er opmærksom på udfordringerne med lejere, der har begået kriminalitet, dér, hvor de bor. Lars Brondt er juridisk direktør i de private udlejeres organisation, Ejendomsforeningen Danmark. Han siger:

 

”Det er forståeligt, at der skal en del til, og det skal være på et ordentligt grundlag, når en udlejer vil opsige eller ophæve et lejemål. Men det vil jo altid være en afvejning i forhold til hensynet til de andre lejere i en ejendom, hvis der fx er tale om en lejer, som skaber utryghed og har en truende adfærd. Og med Højesterets dom i sagen fra Gellerup, blev det jo slået fast, at det kan lade sig gøre, i de tilfælde hvor der er begået grov kriminalitet i eller omkring ejendommen, og hvor det har givet anledning til fare eller utryghed hos de øvrige lejere. Vi har også den slags sager i den private udlejningssektor, selv om de ikke har været så omfattende og grove som dem, I har beskrevet i Boligen.”

 

Men også de private udlejere kunne tænke sig kortere sagsbehandlingstider i retssystemet:

 

"Jeg er enig i, at den samlede sagsbehandling kan tage for lang tid. Ejendomsforeningen Danmark har ligesom BL adskillige gange rettet henvendelse til politikerne for at få gjort noget ved sagsbehandlingstiderne, men Retsplejeloven sætter visse begrænsninger for, hvor meget man kan speede processen op. Jeg tænker dog godt, at man kunne justere nogle procedurer, så beviserne hurtigere kunne blive vurderet i den slags sager.”

LEJERNES LANDSORGANISATION

 

”Det skal være svært at sætte folk ud af deres bolig. Mister man først sit hjem, er det op ad bakke. Men det er klart, at der også skal være en beskyttelse af de øvrige beboere. Almene beboere, der i forvejen med stor rummelighed løfter tunge sociale opgaver i forhold til psykisk syge med mere, skal også med tryghed kunne sende deres børn i skole og have en forventning om, at de kommer trygt hjem,” siger formand i Lejernes Landsorganisation, Helene Toxværd.

 

Hun fortsætter:”Udsætter en beboer naboer og andre for fare og ikriminalitetsmæssig sammenhæng skaber utryghed, skal det naturligvis være muligt at sætte vedkommende ud. Men retssikkerheden skal være på plads. Der skal forefindes uigendrivelige beviser, og det er retten, der tager stilling i sådanne sager. Men jeg mener også, at sagsbehandlingen tager alt for lang tid.

 

SOCIALDEMOKRATERNE

 

Hos Socialdemokraterne har man det indtryk, at loven virker efter hensigten. Partiets boligpolitiske ordfører, Jan Johansen, siger:

 

”På baggrund af de tilbagemeldinger, vi får fra vælgere og via medierne, er mit indtryk, at den mulighed, som boligforeningerne har, bliver brugt i praksis. Nogle synes, at det er blevet for let at smide folk ud. Andre, at det stadig er for svært. Men der er nok behov for at samle op på lovgivningen, og i den forbindelse vil jeg også tage et møde med BL, for at høre om boligorganisationernes erfaringer.”

 

Jan Johansen er dog kritisk over for sagsbehandlingstiderne i retssystemet:

 

”Ja, det er noget rigtig skidt, at det skal tage så lang tid. Ikke så smart, hvis kriminelle kan skabe utryghed i et boligområde i årevis, fordi det tager år at få afgjort den slags sager.”

VENSTRE

 

I regeringspartiet, Venstre, er man ikke ukendt med udfordringerne med denne type udsættelsessager.

 

Partiets retspolitiske ordfører, Preben Bang Henriksen, siger: ”Som advokat for mange boligforeninger i Aalborg-området igennem mere end 30 år, så kender jeg problematikken. Jeg har ført utallige boligretssager og kan bekræfte, hvor vanskeligt det er at få lejeren udsat, hvad enten det er via fogedretten eller boligretten. I alt for mange år har der været en tendens til at vurdere beskyttelsen af den, der overtræder husordenen/ boligoverenskomsten højere, end beskyttelsen af de naboer, der ikke kan få deres nattesøvn, eller som bor i en opgang præget af vold og utryghed.”

 

”Jeg kan kun opfordre boligorganisationerne til at føre disse sager fuldt ud for boligret og eventuelt landsret – enten med det resultat, at lejeren smides ud, eller også for at kunne dokumentere, at det ikke kan lade sig gøre. Den dokumentation bør i givet fald præsenteres på Christiansborg. Alt for mange politikere er ubekendte med vilkårene i det almene boligbyggeri, herunder ikke mindst vanskelighederne ved at opsige eller ophæve lejemål.”

 

Preben Bang Henriksen mener også, at sagsbehandlingstiden er for lang:

 

”Antallet af retssager falder kraftigt i disse år, og i Venstre er vi helt opmærksomme på, at det naturligvis også bør slå igennem i form af en hurtigere sagsbehandling ved domstolene.”

Farlige naboer

Indblik: Bomber er ikke nok til udsættelse
Indblik: Da Bøgetorvet blev en krigszone

Klokken 20.05 om aftenen den 9. juni 2015, mens beboerne blandt andet følger optaktsudsendelser til det forestående folketingsvalg i tv, kører en politibil ind på Bøgetorvet i Vollsmose.

Indblik: Bombe i valgkampen

Den 27. maj havde statsminister Helle Thorning-Schmidt udskrevet folketingsvalg til afholdelse den 18. juni.

Indblik: Er der for svært at opsige?

Beboere, som har begået personfarlig kriminalitet i boligområdet, kan opsiges. Det slog Højesteret fast i 2013. Men fungerer loven efter hensigten? Boligen har spurgt på Christiansborg og i organisationer.