Her varsler man beboerne over SMS

29. mar 2016

I Højbjergvænge i Herlev er det slut med sedler i opgangene om dette og hint. Her varsler og informerer ejendomskontoret beboerne over SMS.

 

 

”Jeg synes, det er ganske i orden, at man gør det på denne måde. Man får informationen inden for hjemmets fire vægge i stedet for en seddel i opgangen,”

Gerda Mølskov Nielsen, beboer.

Bip biip. En SMS tikker ind. Men det er ikke fra moster Olga. Det er ejendomskontoret Højbjergvænge hos Herlev almennyttige Boligselskab, der melder om, at der vil være lukket for det kolde vand, fordi et rør skal udskiftes. Og det passer 78-årige Gerda Mølskov Nielsen helt fint, også selv om hun igennem de 60 år, hun har boet i afdelingen, har været vant til at få information om afdelingen i papirform.  

     

”Jeg synes, det er ganske i orden, at man gør det på denne måde. Man får informationen inden for hjemmets fire vægge i stedet for en seddel i opgangen,” påpeger hun. 

 

65-årige Ole Rafn er enig. Han mener, det er sværere at overse en SMS end en seddel på en opslagstavle. 

 

SMS-servicen har været i brug i otte måneder, og ejendomsleder Thomas Budden fortæller, at beslutningen skulle en tur forbi bestyrelsen, inden SMS’erne indtog beboernes telefoner. Selve oprettelsen har kostet 5.000 kroner plus moms, og der er en fast betaling på 1.000 kroner om måneden i abonnement. En udgift, som Herlev almennyttige Boligselskab har valgt at dække, mens afdelingen selv betaler for prisen pr. udsendt SMS, som er 25 øre. 

 

Thomas Budden anslår besparelsen til at ligge på omkring 15.000 kroner om året. Men han mener ikke, man skal tage SMS-servicen i brug udelukkende af økonomiske årsager. Han ser det snarere som en forbedring af servicen. Tiden, man bruger på at kopiere og hænge opslag op i opgangene, er sparet og kan bruges på service over for beboerne i stedet, mener han.  

 

Ikke helt uden problemer
Afdelingen har 770 lejemål og 115 opgange. Samtlige beboere fik en skrivelse om, at de fremover ville modtage informationer om afdelingen via SMS, og hvordan de kunne tilmelde sig tjenesten. Systemet fungerer således, at afdelingen køber en pakke hos et eksternt firma, som har en kontrakt med samtlige udbydere af teleservice i Danmark. Afdelingen får mobilnumrene, efter de er blevet lokaliseret som værende på afdelingens adresse. Er man en husstand bestående af to voksne og tre børn, kan forældrene framelde børnene tjenesten, sådan at det kun er forældrene, der får besked, når der eksempelvis bliver lukket for varmen. 

 

Når man fra afdelingens side vælger at sende en SMS ud, sætter man manuelt flueben ved de adresser, der skal bruge den fornødne information, hvilket relativt simpelt kan klares på computeren. Men systemet har også sine begrænsninger. For nogle har stadig fastnettelefon, andre har taletidskort, som ikke er registrerede, mens nogle helt tredje ikke får frameldt en flytning til deres teleselskab, så de stadig får SMS’er om, at der er lukket for vandet på den gamle adresse. Man kan dog til enhver tid forholdsvis simpelt melde sig fra tjenesten. Noget, som Thomas Budden af gode grunde ikke anbefaler beboerne at gøre. 

 

I starten oplevede han, at beboerne kom ned på ejendomskontoret og spurgte til, hvorfor vandet er lukket, og de ikke fik besked.

 

”Har man ikke mulighed for at modtage SMS, er meningen, at man selv opsøger information, ved at man kommer ned på ejendomskontoret eller ringer hertil. Vi har været hårde og sender ikke breve ud længere, og det kan man så argumentere for og imod, om det er god eller dårlig service, men det tvinger jo lidt flere til at melde sig til vores SMS-service. Vi henviser også til vores egen tv-kanal, hvor meddelelserne kommer.”

 

Hans indtryk er dog, at beboerne har taget godt imod SMS-servicen. Og fortæller, at tjenesten virkelig kom til sin ret i forbindelse med et tungt snefald i december, hvor sneen begyndte at skride ned ad skråtagene. Der var fare for, at beboerne fik sneskred i hovedet, og de blev over SMS varslet om at åbne hoveddøren forsigtigt, inden de gik ud.  

 

Fastelavnsfest er reklame
Men det er ikke alle typer SMS’er, ejendomskontoret må belemre beboerne med. Eksempelvis må de ikke skrive ud til beboerne om en fastelavnsfest, der koster 25 kroner at deltage i. Til gengæld må de gerne minde beboerne om, at der er Sankt Hans-bål klokken 22. Alt, hvad der koster penge, bliver opfattet som reklame og må ikke finde sted.

 

Thomas Budden fortæller, at der er plads til forbedringer med SMS-servicen. Han har i forbindelse med Boligens besøg taget et kig i databasen og har kunnet konstatere, at de ved seneste SMS-udsending, om at vaskeriet var lukket i tre arbejdsdage, har ramt 60 procent af beboerne. Vores succeskriterie er naturligvis 100 procent, men vi vil også være tilfredse ved at nå de 70-80 procent af beboerne via SMS, indrømmer han. 

 

På grund af nye telefonnumre og flytninger og andet, er det derfor vigtigt, at databasen løbende holdes opdateret.