Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Planloven sikrer fortsat 25 procent almene boliger

09. jun 2016

Regeringen, Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokraterne er blevet enige om en ny planlov, der sikrer almene boliger i byerne.

 

I BL – Danmarks Almene Boliger er der stor tilfredshed med, at forliget om den ny planlov fortsat rummer mulighed for, at kommuner kan reservere op til 25 procent almene boliger i nye byområder. Og der er ligeledes tilfredshed med, at der er tale om en aftale hen over midten af dansk politik.

”Vi har jo hele vejen igennem forsøgt at argumentere for bevarelsen af 25 procents-reglen, og vi har dokumenteret fornuften i at sørge for at have blandede byområder. Det er der både store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster i.

Palle Adamsen, formand for BL – Danmarks Almene Boliger.

Formand for BL – Danmarks Almene Boliger, Palle Adamsen siger i en pressemeddelelse:

”Vi har jo hele vejen igennem forsøgt at argumentere for bevarelsen af 25 procents-reglen, og vi har dokumenteret fornuften i at sørge for at have blandede byområder. Det er der både store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster i. Undervejs under forhandlingerne har vi sammen med kommuner, almene boligorganisationer – men også sammen med nogle af de private ejendomsdevelopere – argumenteret for vigtigheden af blandede byer, så der er god fornuft i, at det nu lander, som det gør. Det er et vigtigt forlig.”

Palle Adamsen betoner også vigtigheden af, at forliget er indgået hen over midten af dansk politik:

”Det, at forhandlingerne er mundet ud i en bred aftale, som rækker hen over midten af dansk politik, giver den fornødne arbejdsro, som er nødvendig, når man planlægger byggeri i større skala. Og det gælder, uanset om man er privat eller almen bygherre.”

Læs pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet