Planloven kommer til at sikre blandede byer

24. jun 2016

Efter et hektisk forhandlingsforløb faldt den politiske kabale om planloven på plads. Reglen om op til 25 procent almene boliger i nye byom­råder blev ikke bare bevaret. Den blev sikret langt ud i fremtiden.

 

Så sent som aftenen før, at forliget om revisionen af planloven blev offentliggjort, herskede der tvivl om, hvad udfaldet ville blive. Partierne i forhandlingerne meldte offentligt ud i vidt forskellige retninger.                                         

Spændingen blev på den måde bevaret til det sidste. Og derfor var lettelsen tilsvarende stor hos bolig-organisationer og i storby-kommunerne, da resultatet blev kendt, for resultatet blev et bredt politisk forlig med deltagelse af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Og nok så vigtigt: Reglen om op til 25 procent almene boliger i nye byområder blev bevaret.

 

Ro om aftalen
Netop det faktum, at de to store kommunalpartier – Venstre og Socialdemokraterne – er med i aftalen, er vigtigt. Politisk har partierne brug for ro om de emner, der ligger i planloven, som jo ud over almene boliger også handler om kystbeskyttelse, og hvilke rammer man vil give detailhandlen. 

 

Hos kommuner og de almene og de private bygherrer har det også enorm betydning, at man nu kan planlægge med en lang tidshorisont, i sikker forvisning om at der ikke venter ændringer af plan-loven de næste mange år. 

 

Her er nogle af de kommentarer, som aftalen om planloven afstedkom:

 

 

Boligen nr. 7/8 - 2016