Foto: Stefan Kai Nielsen

Foto: Stefan Kai Nielsen

Pernille Skipper: Stigende ulighed i sundhed, tryghed og uddannelse

17. jun 2016

Det gennemgående element i Enhedslisten politiske ordfører Pernille Skippers partiledertale på Folkemødet var den stigende ulighed i samfundet.

”I min hjemby Aalborg, der bliver en mand, som bor i velhaverkvarteret Hasseris i gennemsnit 79 år gammel. I Aalborg Øst, som ligger få kilometer derfra, der bliver en mand i gennemsnit 63 år gammel. Det er samme levealder som i Pakistan og i Ghana,”

Pernille Skipper, Enhedslisten politiske ordfører.

Måske på grund af den silende regn og det gennemblødte publikum var Enhedslistens Pernille Skippers partiledertalerne noget kortere end den halve time, hun havde til rådighed. Alligevel havde hun tid til, at komme omkring en række områder, hvor Danmark bevæger sig i den forkerte retning og burde forbedres. Gennemgående for det hele var den ifølge hende stigende ulighed i samfundet. 

 

”For mennesker, som ikke ejer en stor virksomhed, eller er direktør i en bank, der er en af de store udfordringer den stigende ulighed i vores samfund. Den ulighed viser sig for eksempel i sundhed,” sagde Pernille Skipper og kom med et eksempel: 

 

”I min hjemby Aalborg, der bliver en mand, som bor i velhaverkvarteret Hasseris i gennemsnit 79 år gammel. I Aalborg Øst, som ligger få kilometer derfra, der bliver en mand i gennemsnit 63 år gammel. Det er samme levealder som i Pakistan og i Ghana,” sagde Pernille Skipper.

 

Udover eksemplet med ulighed i sundhed nævnte hun også tryghed og uddannelse som områder, hvor uligheden er stigende.