Foto: Anna-Lene Riber

Foto: Anna-Lene Riber

Leder: Det virker!

29. jun 2016

Den positive udvikling skal også fortsætte i de kommende år, så de unge mennesker i de udsatte boligområder opnår lige så gode resultater som i resten af samfundet. Den udvikling – som for få år siden kunne synes urealistisk – er nu faktisk mulig inden for en kortere årrække.


I BL FØLGER VI hele tiden udviklingen i alle 7.500 boligområder. Hvordan går det med beskæftigelse, indkomster osv.? Vi har nu også tal for kriminalitet – den er stærkt faldende – og for børnenes skolegang. Hvad får de i eksamenskarakterer, og kommer de i gymnasiet og i gang med en ungdomsuddannelse? Formår vi at bryde den sociale arv, så børnene får bedre fodfæste på arbejdsmarkedet end deres forældre? På dette område har vi modtaget helt nye tal, og vi har denne gang valgt at fokusere på de områder, der står på regeringens liste over udsatte boligområder. Engang var der over 30, nu er der 25, og det er dem, vi ser på i artiklen på side 9: Hvordan er det gået med at bestå studentereksamen?

 

Her viser de nyeste tal fra 2015, at der er sket en eksplosiv udvikling i de 25 områder. Andelen af 20-årige drenge med indvandrerbaggrund med en studentereksamen er fra 2008 til 2015 steget fra 12 til 30 -procent! Tallet for pigerne er en stigning fra 23 til 45 procent!

 

Selv i de mest jubeloptimistiske øjeblikke havde hverken jeg eller formentlig andre for syv år siden turdet håbe på en sådan positiv udvikling. Det er fantastisk vigtigt for det enkelte unge menneske, for de stolte familier, for lokalområdet og for samfundet som helhed. Det er vækst og velstandspolitik. Derfor skal denne udvikling også fortsætte i de kommende år, så de unge mennesker i de udsatte boligområder opnår lige så gode resultater som i resten af samfundet. Den udvikling – som for få år siden kunne synes urealistisk – er nu faktisk mulig inden for en kortere årrække.

 

Der er dog ét afgørende men. Det er gymnasiereformen. Her har det været særdeles uklart, hvad politikerne har vedtaget. Nogen siger, at adgangskravet er et 2-tal, mens andre siger, at det er et 5-tal. Her er faktisk en verden til forskel, for sættes barren for hurtigt for højt, så kan elever med boglig svag hjemmebaggrund blive effektivt hægtet af, og så bliver udviklingen i blandt andet de udsatte områder meget hurtig negativ: Færre kommer videre i gymnasiet og får en videregående uddannelse. Det er trist for den enkelte og meget dårligt for samfundsøkonomien.

 

Derfor er det i vores optik særdeles vigtigt, at de helt forståelige ambitioner om at hæve det faglige niveau sætter fokus på folkeskolen. Den skal have gode muligheder for at løfte niveauet – ikke mindst hos elever med svag boglig hjemmebaggrund. Vi ved jo, at det kan faktisk lade sig gøre. Derfor håber vi, at gymnasiereformen følges op af nye muligheder for folkeskolerne. Gøres det rigtigt, vil det få afgørende betydning for en langsigtet vækst- og velstandsstrategi for hele det danske samfund.


Boligen nr. 7/8 - 2016

Læs hele Boligen